Læsetid: 4 min.

EU er en sammenføringsjungle

11. januar 2000

De danske regler for familiesammenføring er nok ikke verdens strammeste - men risikerer at blive det, hvis nye EU-regler for de 14 øvrige vedtages

I Østrig har man indført kvoter for folk, der vil familiesammenføres. I Storbritannien stilles der krav om, at familiesammenførte ikke må ligge det offentlige til økonomisk last; og i 11 EU lande - minus bl.a. Danmark - er der allerede et krav om, at indvandrere skal have en passende bolig at stille til rådighed for de familiemedlemmer, de søger at blive sammenført med.
Reglerne for familiesammenføring i de 15 EU-lande er en jungle.
Og kreativiteten er stor hos de fleste, når det gælder om at opstille mekanismer, der bremser mulighederne for at blive familiesammenført.
Til trods for at i hvert fald fire medlemslande - Tyskland, Italien, Grækenland og Portugal - har skrevet retten til beskyttelse af familien ind i deres respektive grundlove.

Begrænsninger
Det store flertal af de 15 medlemslande har begrænsninger på familiesammenføring, der henviser til passende bolig, tilstrækkelig forsørgelsesevne eller nødvendige økonomiske forsikringer mod sygdom:
*Kun fire lande stiller ikke krav om passende bolig: Danmark, Belgien, Sverige og Finland. De øvrige 11 gør.
I Frankrig, Portugal og Tyskland er en passende bolig lig med "en normal bolig som den de øvrige nationale statsborgere" bor i.
I Tyskland skal boligen have mindst samme standard som "socialt byggeri".
Og i Grækenland, Italien, Østrig og Storbritannien stilles der krav til f.eks. størrelse, sikkerhed og hygiejniske forhold.
Luxembourg og Spanien vurderer boligen fra sag til sag.
*Også 11 lande stiller krav om tilstrækkelig forsørgelsesevne som forudsætning for familiesammenføring:
I Storbritannien må familiesammenførte ikke ligge det offentlige økonomisk til last.
I Tyskland og Holland skal den, der ønsker at blive forenet med sin familie tjene mindst, hvad der svarer til den mindste pension for landets statsborgere.
Og i Spanien, Frankrig og Portugal skal forsørgerevnen minimum svare til mindstelønnen, mens Holland og Frankrig kræver, at indtægten er "vedvarende og stabil".
I Danmark skal den, der ønsker familiesammenføring, have ressourcer, der er tilstrækkelige til at dække de sammenførte familiemedlemmernes behov, noget der sættes helt nøjagtige beløb på.
Belgien, Sverige, Finland og Luxembourg har intet forsørgelseskrav.
*Fire lande har en karensperiode for, hvor længe en indvandrer skal have boet i landet, før denne kan blive sammenført med sin familie.
I Frankrig og Spanien er perioden et år, i Danmark tre og i Grækenland fem år.
De øvrige 11 medlemslande har intet krav om karensperiode, men kan til gengæld have meget lange behandlingstider af ansøgninger om familiesammenføring.
I Østrig er ventetiden i praksis adskillige år, skriver Europa-Kommissionen i bemærkningerne til et nyt forslag om fælles regler for familiesammenføring, som vil blive behandlet af EU's Ministerråd tidligst i marts.
Så det er yderst vanskeligt at afgøre, hvem der har de mest restriktive familiesammenføringsregler i EU. Bl.a. af samme grund lægger Europa-Kommissionen med et nyt forslag op til fælles EU-regler på området.

EU-forslaget
Den 1. december offentliggjorde Kommissionen det forslag, der skal harmonisere reglerne for familiesammenføring i EU-medlemslandene.
Danmark står - i første omgang - udenfor på grund af sin retlige undtagelse fra Amsterdam-traktaten.
Men indenrigsminister Thorkild Simonsen (S) sagde allerede i december til Politiken, at det vil være naturligt, at Danmark følger de fælles EU-regler.
EU-forslaget er på en række punkter mere lempeligt end de gældende danske regler - men også lempeligere end de gældende regler i de øvrige EU-lande:
Hvor det i dag i Danmark alene er muligt at blive familiesammenført med sine børn, ægtefælle og forældre over 60 år, vil EU-forslaget (i uændret form) betyde, at alle forældre (ikke bare dem over 60 år), bedsteforældre, samt fætre og kusiner vil kunne familiesammenføres.
Det vil heller ikke længere være muligt at fastholde det danske krav om, at en indvandrer skal have haft tre års lovlig opholdstilladelse, før han kan blive forenet med sin familie.
Der fastsættes her en øvre grænse på et år. Også på det punkt forventer Thorkild Simonsen, at Danmark ville følge efter EU.

Sammenført succes
"Familiesammenføring er en nødvendig måde at gøre integrationen af indvandrere til en succes. Familiemedlemmers tilstedeværelse giver større stabilitet og rodfæste for disse mennesker, fordi de bliver i stand til at føre et almindeligt familieliv," forklarer EU-forslaget.
Medlemslandene skal dog fortsat kunne stille en lang række af de krav, de allerede stiller. Om f.eks.:
*Passende bolig. Hvad der er passende vil være op til medlemslandene selv at afgøre, men der må ikke diskrimineres.
*Krav om sygeforsikring, der dækker alle risici.
*Og krav om økonomiske midler til at forsørge de familiemedlemmer, man ønsker at blive sammenført med.
Forslaget skal vedtages med enstemmighed blandt medlemslandene og får derfor i praksis yderst vanskeligt ved at træde i kraft senest 1. december 2002, som der står i forslaget.
Iagttagere vurderer, at der kan tage år at få vedtaget det fælles regelsæt.
Ud over Danmark har også Irland og Storbritannien mulighed for at stå uden for de fællses regler.

FAKTA
Hvor mange
Antallet af indvandrere og asylansøgere om året (pr. 1000 indbyggere)

Irland 6,6
Holland 5,6
Belgien 4,3
Storbritannien 4,0
Østrig 3,8
Tyskland 3,6
Danmark 3,2
Sverige 2,7
Italien 2,6
Portugal 1,6
Grækenland 1,6
Frankrig 1,4
Spanien 1,1
Finland 1,0

EU gennemsnit 2,8

Kilde: Eurostat

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu