Dansk erhvervsliv bidrager for lidt til offentlig forskning sammenlignet med andre OECD-lande. Akademidirektør kritiserer virksom-hederne for at investere kortsigtet
Danske virksomheder bidrager langt mindre til den offentlige forskning, end det er tilfældet i andre OECD-lande - også når det gælder den frie og uafhængige grundforskning.
Ifølge OECD's seneste forskningsstatistik ligger dansk erhvervsliv i bund sammen med Japan, og bidrager kun med 2,5 procent af finansieringen af den offentlige forskning. Mens finsk erhvervsliv ligger i toppen og står bag knap ni procent af landets offentlige forskningsbudget.
"Det billede gør sig ikke alene gældende for den samlede offentlige forskning - men også for den frie grundforskning," siger Torben Klein, direktør for Akademiet for de Tekniske Videnskaber, der kritiserer erhvervslivet for ikke at investere nok i offentlig forskning og dermed styrke danske virksomheder i konkurrencen med udlandet.
"Virksomhederne skal tænke mindre kortsigtet og være med til at opbygge et ordentligt forskningsmiljø herhjemme. Omvendt er forudsætningen, at regeringen i stedet for konstante nedskæringer stiller midler til rådighed, så universiteterne kan opbygge attraktive forskningsmiljøer. Erhvervslivet skal se, at de får noget ud af det," siger Torben Klein.
Danmarks Forskningsråd offentliggjorde onsdag en rapport, der bl.a. konstaterer, at en saltvandsindsprøjtning på omkring 600-700 mio. kr., er hårdt tiltrængt, hvis dansk forskning ikke skal sakke bagud i forhold til de andre
OECD-lande.
Forskningsminister Birte Weiss (S) bebudede samtidig forhandlinger med Folketingets partier om en flerårsaftale og ekstra bevillinger til forskningen.
Vi betaler skat
Formanden for Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd, John Korstgård, professor ved Geologisk Institut, Aarhus Universitet, mener ligesom Torben Klein, at de private virksomheder "skylder lidt," som han udtrykker det.
"Man kan også sige, at de bør bidrage til forskeruddannelsen, fordi de er store aftagere af vores kandidater, som de - bortset fra skatten - får gratis," siger John Korstgård.
En ph.d.-studerende som tager forskeruddannelsen skal have løn, hvilket betyder, at de kommer til at udgøre en væsentlig udgift for universiteterne.
Blandt de private virksomheder som laver frontforskning, er man dog ikke indstillet på at øge bidraget til den frie forskning på universiteterne.
"Samfundet skal sikre, at den egentlige grundforskning på universiteterne finder sted. Industrien bidrager til samfundsøkonomien via skatten. Og det er væsentligt for os, at vi kan se en klar relation mellem de midler, vi putter i samarbejdsprojekter e.l. og det udbytte, vi gerne skulle have ud af det," siger Børge Diderichsen, forskningschef på Danmarks største forskningsbaserede virksomhed, Novo Nordisk.
