Læsetid: 5 min.

Fænomenet Arkan

18. januar 2000

Med Arkan er et af de markanteste udtryk for serbisk machokultur afgået ved døden

På vej fra Doboj til Banja Luka i Bosnien som valgobservatør i november 1996 passerede jeg grafitti i vejkanten med Arkans navn. Jeg bemærkede det over for min chauffør, som var tidligere soldat i den bosnisk-serbiske hær, og som ikke sparede på ukvemsordene mod Karadzic og hans parti i Republika Srpska. Men over for Arkan havde han en anden holdning. Slænget omkring Karadzic var korrupte forbrydere, som blot havde beriget sig på krigens bekostning, mente chaufføren - de havde aldrig sat livet på spil, som han selv havde gjort. Men Arkan - han havde kæmpet ved Sanski Most mod den muslimsk-kroatiske offensiv I Nordvest-Bosnien i efteråret 1995 sammen med sin søn, og sønnen var oven i købet blevet såret. Arkan kunne være nok så meget forbryder - men han havde risikeret livet for sit folk.
Historien er typisk for den legendeomspundne 'Arkan', hvis borgerlige navn var Zeljko Raznatovic. Denne mand gjorde turen fra internationalt eftersøgt bankrøver og narkohandler til et symbol på gammeldags serbisk patriotisme. Samtidig med at han fortsat berigede sig på andres bekostning. Forskellen mellem Arkan og Radovan Karadzic var, at førstnævnte var langt mere overbevisende som kriger.

Karakteristisk for Arkan var også sammenknytningen af sport, politik og tvivlsomme forretninger. Fodbold er jugoslavisk nationalsport, og Arkans første favoritklub var Røde Stjerne fra Beograd. Men da det blev på mode at slå på de traditionelle strenge, blev Arkans sportslige gallionsfigur en fodboldklub ved navn Obilic. Godt nok var klubben fra Beograd. Men navnet var fra Kosovo. Obilic var navnet på den serbiske adelsmand, som aftenen før slaget på Kosovo-sletten i juni 1389 lod, som om han ville gå i den tyrkiske sultans tjeneste, og så dolkede sultanen, da han bøjede sig ned mod ham. Dermed knyttedes sport og en middelalderlig 'heltegerning' sammen, oven i købet med en reference til det berømte Kosovo-slag. At Obilic's handling var forgæves - serberne blev slået af tyrkerne alligevel - spillede tilsyneladende ingen rolle for Arkan.Endnu et eksempel på hans selvpromoverende marketing var hans ægteskab i februar 1995 med den populære serbiske folkesanger og popstar Svetlana Velickovic, kaldet Ceca. At han kunne 'score' Serbiens måske flotteste pige lagde yderligere en alen til hans macho-image. Og så lod han sig vie efter fuldt ortodokst ritual med et kæmpekors på brystet af en gammel serbisk militæruniform fra Første Verdenskrig. Igen en klar historisk reference til en krig med store serbiske ofre.
I det hele taget har Arkan i de sidste 10 år gjort, hvad han kunne for at lægge sig tæt op ad serbisk tradition, herunder den ortodokse kirke, og har gerne ladet sig indfange af TV-kameraet i nærheden af dens overhoved, patriark Pavle. Jeg fik i marts 1993 mulighed for at spørge patriarken, hvad han havde sagt til Arkan, da denne havde henvendt sig til ham. Patriarken havde svaret Arkan, at det kunne godt være, at han var en tapper mand der intet frygtede, men at også han ville komme til at stå til ansvar for de gerninger, han havde begået, for en højere domstol, intet menneske ville kunne undslå sig for.

Det er den situation, der nu foreligger, hvis man skal tage den kristendom alvorligt, Arkan angiveligt bekendte sig til. Og der er virkelig gerninger at tage op for en himmelsk domstol. F.eks. drabene på et trecifret antal sårede kroatiske soldater på et hospital i Vukovar i 1991. Eller de hårdhændede etniske udrensninger af muslimer i Bosnien i 1992. Og så er det endda en del af Arkan-legenden, at han og hans folk har været i aktion langt flere steder, end der faktisk er belæg for. Således synes han og hans 'tigre' ikke at have været særlig aktive i Kosovo I foråret 1999.Faktisk forsøgte Arkan at blive mere 'stueren'. I december 1993 brugte han 40 millioner kroner på sin valgkampagne i Beograd for at komme ind i det serbiske parlament. I hans valgkampagne indgik blandt andet idylliserende billeder af ham selv i fortrolig samtale med traditionelt udseende kosovoalbanere med filthatte. Men den propaganda var der meget få Beograd-borgere der ville købe. Arkans penge var smidt ud til ingen nytte.
Arkan har været god til at udnytte de internationale sanktioner til at tjene penge til sit eget økonomiske system, som er vidt forgrenet og også inkluderer bankvirksomhed. Meget synes på det sidste at være tjent på smuglervarer, især cigaretter. For nok fremtrådte Arkan udadtil som en slags krigshelt, i det mindste fra fortiden. Men bag facaden var det jernhård mafia-business.

Milosevic og/eller hans kone er straks blevet udråbt til bagmænd for drabet på Hotel Interkontinental i Beograd. Ikke mindst oppositionslederen Zoran Djindjic har peget på grunde til, at ordren til drabet kom fra højeste sted. Og nogle udenlandske iagttagere har ment, at Milosevic er blevet styrket ved, at hans gamle samarbejdspartner er blevet ryddet af vejen.
Efter nogle kommentatorers opfattelse skulle Arkan nemlig sidde inde med meget kompromitterende oplysninger om Milosevic, som ville kunne underbygge anklager mod ham ikke blot vedrørende Kosovo i 1999, som han nu er officielt sigtet for, men også for begivenheder længere tilbage, under krigene i Bosnien og Kroatien. Og der har verseret rygter om, at Arkan skulle have ønsket at slå en handel af med krigsforbrydertribunalet i Haag: Straffrihed mod fældende beviser mod Milosevic. Arkan har dog selv afvist sådanne forlydender. Og i sig selv ville det virke ødelæggende for tribunalets prestige, hvis det ville lade en så hårdt belastet person som Arkan slippe.
Det vanskelige ved at fastslå, hvem der virkelig står bag drabet, er at der er så mange, der ville have motiv til det. Fra motiv til mulighed er der imidlertid et langt skridt, og meget tyder derfor på, at morderne skal findes et sted i sikkerhedsapparatet. Og det kunne naturligvis pege opad mod regeringen. Selvom det også kunne pege udad mod de kriminelle netværk, som er vokset ind i sikkerhedsapparatet.
Der kan også tænkes en anden højtstående bagmand til drabet end Milosevic: Viceministerpræsident Vojislav Seselj. Han og Arkan har været konkurrenter på den yderste, militante højrefløj. Derfor har Milosevic haft en interesse i, at de begge stadig var med i spillet. Ganske som man også kan tvivle på, at det er Milosevic, der har stået bag mordforsøget på den mere moderate nationalistiske politiker Vuk Draskovic for kort tid siden. Milosevic har en interesse i, at både Draskovic og Seselj forbliver på brættet, så han fortsat har forskellige brikker at rykke rundt med. En forklaring på drabet på Arkan kunne derfor være, at Seselj er i færd med at rydde op blandt sine rivaler på højrefløjen og sikre sig imod, at nogen af dem skulle falde ham i ryggen, hvis han udfordrer Milosevic. Hvad han sikkert vil gøre, når Milosevic's embedsperiode udløber næste år.
Uanset hvem der sendte Arkan hinsides, er der én ting, som er sikker: Serbisk indenrigspolitik er benhård og ofte livsfarlig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu