Læsetid: 4 min.

Færre sammenføringer på Vestegnen

5. januar 2000

I dag skal seks socialdemokratiske borgmestre diskutere strammere familie-sammenføring med indenrigsministeren. Men kun en af de seks kommuner kan påvise en stigning i antallet af sammenføringer

Kun en af de seks socialdemokratiske borgmestre, der i dag mødes med Thorkild Simonsen for at diskutere strammere regler for familiesammenføring, kan dokumentere en stigning i antallet af sammenføringer i deres kommune sidste år.
Tre borgmestre har tværtimod oplevet et fald. To vidste i går ikke, om tallet er faldet eller steget.
Antallet af personer med en udenlandsk baggrund stiger godt nok med ca. 1.000 om året i kommunerne.
Men kun knap halvdelen af stigningen skyldes familiesammenføringer, viser tal fra Danmarks Statistik og kommunernes egne oplysninger. Resten flytter til kommunerne fra andre steder i Danmark.
Borgmestrene har kritiseret politikerne på Christiansborg for at være ude af trit med virkeligheden. Herfra svarer landspolitikerne nu igen med at angribe borgmestrenes troværdighed.
"Det er ikke troværdigt. Men det har heller aldrig været meningen. Denne sidste måneds debat har ikke handlet om fakta men om markeringer og en kommunalvalgkamp, der er startet i utide," siger CD's gruppeformand, Peter Duetoft.
Den radikale udlændingeordfører Henrik Svane er ikke overrasket:
"De tal viser bare, at det ikke er en stigning i antallet af nye udlændinge, der udløser denne debat," siger han.
Den socialdemokratiske udlændingeordfører, Dorte Bennedsen, vil ikke tage stilling til borgmestrenes troværdighed.
"Jeg vil slet ikke bruge ordet troværdig eller ej. De har utvivlsomt problemer, og det må vi hjælpe dem med. Og familiesammenføringer er en af brikkerne, vi måske kan gøre noget ved," siger Dorte Bennedsen.

Fald i tre kommuner
Venstres ordfører Birthe Rønn Hornbech støtter dog borgmestrene:
"De har jo peget på problemet i årevis. De har jo ikke startet diskussionen denne gang. Det er et spørgsmål om, at pressen gør det til en god historie, og statsministeren reagerer på sine dårlige meningsmålinger. Hvis der er noget, der er utroværdigt, er det dét," siger Birthe Rønn Hornbech.
I Hvidovre Kommune var der i 1999 64 familiesammenføringer i årets første 11 måneder. Året før var der 93 og i året før det 94, oplyser kommunaldirektør Jens Frederik Jørgensen.
I Brøndby Kommune oplyser socialchef Jesper Fisker, at antallet af familiesammenføringer i 1999 er faldet en smule.
"Vi havde omkring 100 familiesammenføringer i 1998. Vi har endnu ikke et præcist talt for 1999, men der er lidt mindre end i 1998," siger Jesper Fisker.
Og i Ishøj Kommune har man oplevet et fald fra 95 familiesammenføringer i 1998 til 72 sidste år, oplyser kommunaldirektør Ole Olsen. i 1997 var der 77 og året før det 99.
Kun i Høje Taastrup kan der konstateres en stigning. Fra 1998 til 1999 steg antallet af familiesammenføringer fra 100 til 105. De to foregående år var antallet 112 og 104, oplyser afdelingsleder i informationsafdelingen, Birgitte Skou Andersen.
Albertslund Kommune kunne i går ikke oplyse noget om, hvor mange familiesammenføringer, der har været siden 1996. Men inden borgmester Finn Aaberg i dag mødes med Thorkild Simonsen, skulle han have tallene, oplyser kommunaldirektør Lars Falsig Pedersen.

Antallet ikke vigtigt
I Herlev Kommune var der sidste år 55 familiesammenføringer, hvoraf seks endnu ikke er godkendt, oplyser borgmester Kjeld Hansen. Han kan ikke sige, om det er en stigning, men det "har han indtryk af".
Men det er heller ikke så vigtigt, mener han.
"Det handler slet ikke om, at vi får færre eller flere. Det handler om, at vi allerede har for mange. I alt for mange år har Ishøj og Brøndby fået lov til at udvikle sig til multietniske samfund uden hjælp udefra. Det er urimeligt. Og det er også urimeligt, at vi skal leve i uvished om, det samme sker for os eller om man vil gøre noget ved problemet," siger Kjeld Hansen.
Men han mener, at familiesammenføringerne er et "sekundært problem".
Han vil derfor på mødet i dag opfordre indenrigsminister Thorkild Simonsen til at give kommunerne bedre muligheder for at styre udviklingen i de almennyttige boligselskaber, i stedet for at koncentrere sig om familiesammenføringer.
"Hvis vi skal sikre, at Herlev er et lokalsamfund med grundlag i de danske værdier, så skal der ske noget på boligområdet. Det er det, der batter," siger Kjeld Hansen.

Fakta - Udlændinge på Vestegnen
*De seks socialdemokratiske kommuner Albertslund, Høje Taastrup, Brøndby, Ishøj, Hvidovre og Herlev havde 1. januar 1999 i alt 215.033 indbyggere.
*31.816 var udlændinge, indvandrere eller deres efterkommere. Det er en stigning på 1.100 i forhold til året før.
*Brøndby har den største koncentration. Her har 20,3 procent en udenlandsk baggrund.
*Fra 1. januar 1995 til 1. januar 1999 er der i alt kommet 3.819 flere udenlandske statsborgere til kommunerne. Af dem boede 1.734 i forvejen i Danmark.
*I de seneste år har der været omkring 500 familiesammenføringer årligt i de seks kommuner. I 1999 er tallet faldet med omkring 50.

Kilder: Danmarks Statistik og de seks kommuner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu