Læsetid: 3 min.

Fejlskud skaber tvivl om raketforsvar

20. januar 2000

Modstandere af USA's planer om at skabe et raketforsvars-system fik ny vind i sejlene, da test-affyring mislykkedes natten til onsdag

Man kan næsten forestille sig det suk, der lød, da repræsentanter for Pentagon, våbenfabrikanten Raytheon og raketfabrikanten Boeing natten til onsdag måtte konstatere, at en luftværnsraket, affyret fra Kwajalein-atollen i Stillehavet, ikke som planlagt ramte og ødelagde en model af en 'fjendtlig' atomraket, som 20 minutter tidligere var sendt op fra Vandenberg-luftbasen i Californien.
Hvorfor luftværnsraketten strøg uden om 'atomraketten' vil i de næste dage blive analyseret til bunds af Pentagon og de involverede firmaer. Eneste kommentar onsdag fra det amerikanske forsvarsministers talsmand, Ken Bacon, lød:
"Det er svært at ramme en kugle med en kugle, når vi taler om hastigheder på 24.000 km i timen".
Hvilket er, hvad kritikere af planerne om at opbygge et Nationalt Raketforsvars-system (National Missile Defense, eller i daglig tale: NMD) har sagt hele tiden.
Fejlskuddet kan blive skæbnesvangert for Kongressens og Clinton-administrationens tilhængere af at udvikle et nationalt raketforsvar - en noget reduceret model af præsident Reagans planer om at skabe et rumbaseret forsvarssystem, det såkaldte Stjernekrigs-projekt, fra 1980'erne.
Ifølge det kompromis, som Kongres-flertallet og en nølende præsident Clinton indgik sidste sommer, skal præsidenten inden udgangen af juni træffe beslutning om, hvorvidt udstationeringen af første fase af raketforsvaret skal begynde.
I første fase skal NMD-systemet baseres på luftværnsraketbatterier og radarstationer i Alaska. En udbygning af fem eksisterende early warning-stationer, blandt andet i Thule i Grønland, vil være nødvendig, hvilket i givet fald vil kræve den danske regerings samtykke.

Nedtonet stjernekrig
Det nationale raketforsvar vil ikke kunne beskytte mod raketangreb fra stormagter som Rusland og Kina, men er skabt til at imødegå truslen fra mindre, såkaldte slyngelstater, som frygtes at have atomare ambitioner - i første række Iran, Irak og Nordkorea.
Alligevel vil NMD være det mest komplicerede og det dyreste våbensystem, der endnu er etableret. Pentagon har i løbet af de sidste fire årtier brugt næsten 100 mia. dollar på at udvikle et raketforsvarssystem, og udgifterne til at udstationere og drive NMD i de første to faser, d.v.s. i de næste 20 år, er af Pentagon sat til yderligere 50 mia. dollar.
Ud over de store omkostninger, tvivlen om projektets tekniske troværdighed og selve rationalet bag NMD, understreger planens mange kritikere, at etableringen af NMD vil være et brud med ABM-traktaten fra 1972. I traktaten forpligter de to daværende supermagter, USA og Sovjetunionen, sig til ikke at udvikle raketforsvars-systemer.
Washington har ført en række forhandlinger med Moskva for at få Rusland med til at ændre ABM-traktaten, så udstationeringen af et NMD-system bliver lovligt.
Men den amerikanske regering har samtidig gjort det klart, at man er parat til at bryde ABM-traktaten, hvis russerne ikke viser imødekommenhed. Ifølge en folketingsdagsorden fra 1987 kan Thule-basen ikke anvendes til aktiviteter, der strider mod ABM-traktaten.

Urealistiske tests
Pentagon vil nu have endnu en test til at forsøge at overbevise præsident Clinton om, at et nationalt raketforsvars-system kan virke. Den vil finde sted enten i april eller maj.
Men foreløbig har Pentagon ikke haft heldet med sig.
Den første test fandt sted i oktober sidste år, da det tilsyneladende lykkedes en forudprogrammeret luftværnsraket at ramme og destruere den fjendtlige 'atomraket'.
I sidste uge måtte Pentagon imidlertid gå til bekendelse og indrømme, at testen kun var lykkedes, efter at en serie fejlprogrammeringer, som bl.a. fik luftværnsraketten til at stile mod en 'lokke-raket' i stedet for den 'rigtige' atomraket, var blevet korrigeret.
Kritikere af NMD-systemets tekniske formåen hæfter sig ved, at de mislykkede eller kun delvist succesrige tests finder sted i, hvad der kaldes et 'venligtsindet miljø'.
"De prøveaffyringer, der sker nu, foregår under betingelser, der end ikke ligner den virkelige verdens", siger David Wright, fysiker og forsker ved Massachusetts Institute of Technology, til Information.

'Absurd'
"Der har ikke været reelle tests, hvor den angribende raket f.eks. ledsages af op til 50 falske objekter, hvis karakteristika er ukendte. Hvis man tror, at et land som Irak eller Nordkorea har evnen til at bygge langtrækkende raketter, så har de nok også tekniske evner til at tage modforholdsregler, der skal forsøge at narre vores forsvarssystem".
Wright betegner det som "absurd", at præsident Clinton skal træffe en afgørende beslutning om udstationering på baggrund af kun tre tests. I det hele taget er han modstander af NMD.
"Eventuelle fordele ved et nationalt raketforsvars-system vil være meget små sammenlignet med de negative aspekter, f.eks. Ruslands og Kinas forventede skarpe reaktioner. Et raketforsvar, der blot kikser en gang, er ikke noget forsvar, men vil kun skabe falsk tryghed", mener David Wright.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her