Læsetid: 1 min.

Fem film frem for en Bodil

8. januar 2000

Dansk kvalitetsbredde anerkendt

Det sker yderst sjældent, at hele fem dansk film nomineres til den traditionsrige Bodil-filmpris, der udeles den 12. marts i Imperial. Men de københavnske filmmedarbejdere enedes i går om at gøre følgende fem titler til ligeværdige konkurrenter til prisen:
Morten Henriksens Magnetisørens sidste vinter, Nicolas Winding Refns Bleeder, Lotte Svendsens Bornholms stemme, Susanne Biers Den eneste ene, Søren Kragh-Jacobsens Mifunes sidste sang. En bemærkelsesværdig påskønnelse af et godt dansk filmår.
Det er dog de tre sidstnævnte titler, der scorer de fleste skuespillernomineringer: Fra Bornholms stemme nomineredes Sofie Stougaard i kategorien bedste kvindelige hovedrolle og Henrik Lykkegaard i den mandlige ditto. Og Søren Hauch-Fausbøll som taxa-chaufføren i samme film er kandidat til bedste mandlige birolle. Sidse Babett Knudsen og Niels Olsen i Den eneste ene nomineredes i hver sin hovedrollekatergori, og fra Mifunes sidste sang nomineredes Iben Hjejle og Anders W. Berthelsen for hovedroller, Jesper Asholt for en birolle.
I kategorien bedste amerikanske film nomineredes Happiness, Shakespeare in Love, Eyes Wide Shut, The Straight Story og The Thin Red Line. Og de ikke-amerikanske: Elizabeth, I familiens skød, Fucking Åmål, Alt om min mor og Felicia's Journey. Pim.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her