Læsetid: 8 min.

Jeg føler ansvar for mit nye land

24. januar 2000

Man narrer sig selv, hvis man skelner mellem tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber, siger Ayse Deveci, dansk folkeskolelærer med tyrkisk baggrund

Danskhed
Ayse Deveci kalder sig selv en dansk kvinde med tyrkisk baggrund. Hun kom til Danmark, da hun var 11 år. I dag er hun 34 og bruger faktisk det danske sprog mere præcist end mange danskere.
"Jeg er også folkeskolelærer - og underviser i dansk og religion," ler hun.
"Når jeg er meget træt, taler jeg tre sprog på en gang - kurdisk, tyrkisk og dansk. Men mit mål er, at jeg vil tale dansk og gebærde mig fuldstændig som en dansker."
"Når jeg har været i Tyrkiet og kommer til Kastrup, føler jeg på murene, jeg føler på luften, mærker hvert fodtrin og lydene der kommer. Der hersker en uberørt fred, en afslappethed - det er som at komme hjem efter en lang hård arbejdsdag. Lige så snart man er inden for hjemmets fire vægge - aah, så slapper man af. Sådan føles det, hver gang jeg vender tilbage til Danmark."
I sidste uges Søndagsmagasin på DR1 fortalte Ayse Deveci om sit tvungne giftermål med en fætter fra landsbyen Kusça, som hun også selv stammer fra. Ægteskabet blev aftalt mellem hendes familie og fætterens familie, da hun blev født. De blev gift, da Deveci var 16 år, på trods af hendes protester, og fætteren kom til Danmark. Ægteskabet udviklede sig voldeligt, og Ayse Deveci brød ud af det efter nogle år, hvorefter hun gik i gang med en uddannelse som folkeskolelærer:
"Jeg stod frem i tv, fordi jeg gerne vil skabe debat. Jeg savner, at ressourcestærke indvandrerkvinder gør op med normer og værdier, der ikke er blevet tilpasset det samfund, vi har bosat os i."
"Mange indvandrerpiger tager lyserøde briller på og siger, at der ikke er noget, der hedder tvangsægteskaber. Men virkeligheden er en anden."
- Bør man ikke skelne mellem tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber?
"Jeg tror, man narrer sig selv ved at bruge ordet arrangerede ægteskaber. Det kan for eksempel foregå på den måde, at forældene siger til deres søn eller datter: Hør her, vi har udvalgt tre familier, som er interesserede i at blive i familie med os - for det er to familier, der gifter sig, det er ikke kun to unge mennesker - hvilken af de tre vælger du? Men ærlig talt: Er det et valg?"
- Jeg vil jo sige nej, men ...
"Det er ikke noget valg. Ved valg forstår jeg noget helt andet, nemlig, at jeg kommer til min familie med den mand, jeg har valgt."
- For nogle år siden tilbragte jeg længere tid i Pakistan og fulgte en debat om kærlighedsægteskaber versus arrangerede ægteskaber i et magasin for yngre veluddannede mænd. Mange argumenterede for, at deres forældre var bedre i stand til at vælge deres livsledsager end de selv var - fordi ægteskab er for vigtigt til at blive styret af hede følelser?
"Man bliver nødt til at stille modspørgsmålet - er det ikke en menneskeret at få lov til at bestemme over sin egen krop?"
- Det er en illusion at skelne mellem tvang og arrangement?
"Ja. Men ind imellem bruger jeg ordet fornuftsægteskaber - i modsætning til kærlighedsægteskaber - fordi den skjulte dagsorden handler om sikkerhed, økonomisk såvel som socialt."
"Siden tidernes morgen har man praktiseret tvangsægteskaber dels for at udbygge klanen, dels for at øge sin magt i klanen og dels for at forbinde sig til andre familier, så man via svigerdatteren eller svigersønnen har medindflydelse i den familie. I det øjeblik jeg blev gift med min fætter, fik min far mere magt i familien."

Skjult dagsorden
Ayse Deveci har optaget den udsendelse om tvangsægteskaber, hun deltog i, på en video, som vi ser sammen over kaffen og den hjemmebagte kransekagekonfekt. Tv- holdet har været i Kusça, hvorfra 3.000 er udvandret til Danmark, og talt med flere mænd, som siger, at de gerne ville til Danmark, fordi man kan få en god socialhjælp. Ayse Deveci ryster på hovedet og udbryder: "Tænk, det siger de uden at skamme sig ..."
- Du lyder forarget?
"Jamen ved du hvad: Fagbevægelsen i Danmark har arbejdet enden ud af bukserne i 100 år. Jeg synes, det er mangel på respekt for de mennesker, der har været med til at opbygge velfærdssamfundet."
"En af de skjulte dagsordener i tvangsægteskaber er jo den økonomiske. Hvis en mand i Kusça har fire sønner, bliver de to af dem typisk akademikere og rejser til USA eller Canada. Men de to uden boglig uddannelse forsøger faderen at få gift med piger i Danmark. Det giver lige så meget status som en akademisk uddannelse - fordi det giver økonomisk sikkerhed."
"Det betyder, at integrationen ikke virker. Vi starter om igen, år efter år, fordi der kommer nye med helt andre normer. Nationalt set kan vi ikke holde til det."
"Det er også derfor, jeg går ind i denne debat. Jeg føler et ansvar for mit nye land. Mine kommende børn skal leve her i Danmark. Og hvis man kan bidrage til, at der sker fremskridt, skal man benytte sig af sine demokratiske ret til at råbe op."
- Men der er ikke ret mange indvandrerkvinder, der udtaler sig i offentlighed om disse forhold?
"Generelt bliver muslimske kvinder ikke opdraget til selv at tage stilling til deres eget liv. Det hele bliver planlagt for dem inden for familiens rammer. Mange indvandrerkvinder har end ikke deres egen bankbog i lommen. For mig at se er det umyndiggørende - og helt ud i skoven i et postmoderne samfund som det danske."
Udviklingsparate
"Jeg siger ikke til mine egne, at nu skal de aflægge alle deres kulturelle værdier. Det ville være det samme som at sige, at de skulle fralægge sig deres identitet. Men jeg siger til dem, at man skal være åben over for nye indtryk og være udviklingsparate."
"Mange indvandrere har heller ingen føling med udviklingen i deres hjemland. De normer, der stadig praktiseres blandt indvandrere i Danmark - jamen i Istanbul, Ankara og Izmir overlever de normer ikke længere. Såmænd heller ikke i Kusça."
"I dag kan en pige derfra sagtens tage til Ankara og bosætte sig der alene for at læse. Men hvis en pige rejser fra København til Århus og bosætter sig alene der for at læse, bliver hun straks betragtet som en skøge."

Far elskede kvinder
- Hvad siger din egen familie?
"Det har været en hård kamp. Jeg mistede min far - ja, midt i min skilsmisse. Så stod jeg alene sammen med min mor med ansvaret for familien og børnene, der ikke var ret gamle den gang. Vi er hovedsageligt kvinder i min familie - og jeg arbejdede meget på at bevidstgøre min mor om demokratiske rettigheder. Derfor bakker min familie mig nu 100 procent op."
- Hvor havde du den styrke fra?
"Min far sagde altid til mig: Tro altid på dig selv. Det som en kvinde kan, kan en hel batallion soldater ikke udrette."
- Han har været vild med kvinder, din far?
"Han elskede kvinder. Jeg er den ældste og havde et meget venskabeligt forhold til min far. Han var pavestolt af mig. Selvom han tvang mig til det ægteskab. Jeg var jo lovet bort fra fødslen, og han var en meget ærekær mand."
- Hvad ville der være sket, hvis din far havde føjet dig og aflyst giftermålet?
"Så var min fars status i familien blevet reduceret til, at han var en mand, der ikke kunne håndtere sin datter. En dårlig far. Man ville have udstødt ham - i hvert fald nogle år. Jeg ved ikke, om min far ikke turde, eller ..."
- Troede han, det ægteskab var det bedste for dig?
"Jeg kan ikke tro, min far gjorde noget for at gøre mig ondt. Mange af forældrene gør det i bedste tro."
- Sådan er det jo med forældre?
"...men jeg kunne også aflæse smerten hos min far, når jeg kom og viste ham læsionerne på min krop. På en måde tror jeg, han gik og ventede på, at jeg brød ud af det. Selv om han vidste, det ville medføre katastrofer for ham selv. Men i begyndelsen tog min familie min mands parti, selv om de kunne se, jeg fik tæsk. Jeg oplever ofte, at forældrene tager deres skide svigersønners parti. Det, synes jeg, er forkert. Ingen mennesker fortjener at blive udsat for vold. For nu ikke at tale om det seksuelle overgreb, der også ligger i et tvangsægteskab. Det hører med. Selv om man ikke taler om det."

Gentagne mønstre
- Tror du ikke, problemerne med tvangsægteskaber i Danmark løser sig i løbet af nogle generationer?
"Det er der ikke meget, der tyder på. Mønstrene gentager sig. Jeg er 34 år. Mange af mine veninder har pigebørn i 14-års alderen. De er begyndt at lave ægteskabsaftaler i deres eget hjemland."
"Det andet store problem er, at det oftest er fætter-kusine-ægteskaber. Mit hjerte bløder ved tanken om de børn, der kommer ud af det. Danske kvinder har også risiko for at føde handicappede børn - men indgifteriet betyder, at risikoen bliver øget betydeligt. Det må forældrene bevidstgøres om."
- Hvem skal gøre det, og hvilke veje skal man gå ?
"Efter udsendelsen i Søndagsavisen fik jeg et hav af henvendelser fra indvandrerkvinder, som syntes, det var stærkt, at jeg stod frem og fortalte om arrangerede ægteskaber."
"Så nu har jeg sammen med en anden dansk kvinde med tyrkisk baggrund taget initiativ til at lave et netværk for ressourcestærke indvandrerkvinder. Kvinder, der kan være rollemodeller - og samtidig gå ind og lave oplysende arbejde og bevidstgøre forældrene om hvilke lidelser, de påfører deres børn."
"Men danskerne har også et ansvar. Hvis vi skal opnå social lighed - og det er et nødråb til arbejdsgiverne - så giv dog de indvandrerkvinder, der har formået at tage en uddannelse et job. Giv dem chancen, så de får deres egen indtægt og bliver økonomisk uafhængige. Ellers kan de ikke frigøre sig."
- Det er på en måde en mærkelig samtale ...Jeg skelner mellem arrangerede og tvungne ægteskaber, du kalder det en illusion ... jeg prøver at finde foklaringer og forsvar - mens du er meget mere rå?
"Det er, fordi jeg har prøvet det på min egen krop og er inde i miljøet. Du ser det hele ovenfra og udefra. Jeg er midt i det."
"Derfor skal indvandrerkvinderne stå sammen og stå frem - det er os, der ved, hvad det handler om, og vi bliver stærke, når vi står sammen."

*De foregående artikler i serien om vilkårene og fremtidsudsigterne for danskheden blev bragt den 1., 4., 9., 10., 13., 17., 24. og 31., december 1999 samt 5., 7., 10., 13., 13., 19. og 21. januar 2000. Serien fortsætter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu