Læsetid: 1 min.

FOLK

17. januar 2000

Margrethe Vestager
*Undervisningsminister Vestager holder tale, når Den Sociale Højskole i dag tager det nye domicil på Frederiksberg i brug.

Robert Larsen
*I en alternativ anmeldelse af installationen Snowball på Statens Museum for Kunst (se Inf. s anmeldelse fredag) udtaler autoophugger Robert Larsen, Valby: "Jeg skulle ha´ 200.000 for at fjerne hele lortet."

P. Calderón de la Barca
*Det er i dag 300-årsdagen for Pedro Calderón de la Barcas fødsel. Den spanske dramatiker var et forbillede for romantikkens digtere. Herhjemme skrev Johan Ludvig Heiberg disputats
om ham.

Sommerhusforbrydere
*Denne mandag går Jægerspris Kommune i gang med at inddrive dagbøder fra folk, der ulovligt har bosat deres egne sommerhuse i kommunen.

Asbjørn Riis
*Den danske showbryder Asbjørn Riis - manden med verdens mest phony amerikanske accent - medvirker i filmen Den 13. Kriger, som vises for pressen denne mandag. Asbjørn Riis er meget stor. Fredag er der offentlig premiere på filmen, som har Antonio Banderas i hovedrollen.

Anker Boye
*Der er i dag i riddersalen på Egeskov Slot møde i Dansk Kartoffelråd. I formandssædet for denne ærværdige organisation sidder Odense-borgmesteren Anker Boye. Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke, taler om Kartoflens årtusinde.

Redigeret af Flemming Kyed

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her