Læsetid: 1 min.

FOLK

7. januar 2000

E. Arantes do Nascimento
*Den internationale forening af fodboldhistorikere og -statistikere (IFFHS) har kåret brasilianske Edson Arantes do Nascimento - bedre kendt som Pelé - som århundredets fodboldspiller.
Pelé var med til at vinde VM for Brasilien i 1958, 1962 og 1970. Han sluttede karrieren i 1977 efter at have scoret 1.281 mål i international fodbold.

Lev Yashin
*Samme IFFHS har kåret den sovjetiske landsholdskeeper til århundredets målmand. Hans enke Valentina Yashina modtog æresbevisningen på sin afdøde mands vegne. På de næste pladser fulgte Gordon Banks fra England og italienske Dino Zoff.

Peter Schmeichel
*Den højtråbende klubejer burde rødme beæret ved at indtage syvendepladsen i ovennævnte fine selskab. Ydermere blev han valgt som næstbedste målmand i 1999.

Rivaldo
*Brasilianske Rivaldo og Barcelonas træner, Louis van Gaal, er blevet forsonede. Rivaldo har opgivet sit forlangende om at komme til at spille en mere central plads på Barcas hold. van Gaal mødte Rivaldos krav ved at smide ham af holdet med besked om "at enten spiller du, hvor jeg ønsker det, eller også spiller du slet ikke".

Klavs Bruun Jørgensen
*Håndboldlandstræner Leif Mikkelsen må se bort fra Virum-spilleren ved mændenes EM i Kroatien senere på måneden. Bruun Jørgensen meldte i går afbud på grund af et læderet ledbånd i højre ankel.

Diego Armando Maradona
*Der er fundet spor af kokain i blodet hos den 39-årige tidligere argentinske landsholdstjerne, der mandag blev indlagt på et hospital i Cantegrill i Uruguay med hjerteproblemer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her