Læsetid: 1 min.

FOLK

20. januar 2000

Henrik Dam Kristensen
*Socialdemokratiets mulige kronprins, det tidligere landpostbud Henrik Dam Kristensen, taler denne torsdag til Københavns Postbudeforenings Pensionistkreds ved et møde på Frederiksberg Postkontor.

The Lone Ranger
*Hundreder af fans, mange i cowboykostumer, samledes forleden foran Autrey Museum of Western Heritage i Los Angeles for at hylde den afdøde skuespiller Clayton Moore, som spillede The Lone Ranger på tv i 1950´erne.

Barbra Streisand
*Barbra Streisand stopper nu med at give koncerter. "Det er sidste gang, jeg giver nogen form for koncert. Jeg kan ikke lide at optræde. Jeg føler det, som om jeg er med i en skønhedskonkurrence," sagde hun til den amerikanske TV-Guide efter sin nytårskoncert i Las Vegas.

Margrethe II
*HM Dronningen overværer denne torsdag en festforestilling på Nationalmuseet i anledning af 175 året for stiftelsen af Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab.

Husarer
*Fredag er der noget for husarerne på betalings-tv. Den ny europæiske tv-kanal Pandoras Æske viser som noget nyt direkte sex på skærmen.

Ole Lange
*Forskningsprofessor, dr.phil. Ole Lange holder fredag kl. 15.00 tiltrædelsesforelæsning ved Center for Virksomhedshistorie på Handelshøjskolen på Solbjerg Plads, Frederiksberg. Der er reception bagefter.

Redigeret af Flemming Kyed

Regn i Spanien
*Spanien er på det seneste blevet ramt af mindst ti iskugler på størrelse med meloner. Eksperter udtaler nu, at de formentlig stammer fra meteorer og ikke som først antaget er menneskelige ekskrementer fra højtgående fly. "De mangler den typiske farve og konsistens, man finder i sådanne tilfælde", siger en af de videnskabsmænd, der efterforsker fænomenet.kyed

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu