Læsetid: 5 min.

Fortsættelse følger

15. januar 2000

Radio og tv
Serier på fjernsyn har aldrig været min kop te, selv om jeg tilstår, at nogle af mine største - nej, få af de eneste store - oplevelser, jeg har haft foran dummeren netop har været serier. Det var Den syngende detektiv og Berlin Alexanderplatz, for nu ikke at holde det hemmeligt.
Problemet med serier er, at man jo aldrig kan vide, om man vil være disponibel, når næste kapitel af føljetonen ruller over skærmen, eller rettere sagt, det er højst sandsynligt, at man ikke vil. Og når et af kapitlerne smutter, så kan det for resten være lige meget med resten.
Men seriemanien er jo - mere eller mindre tilrettelagt - ved også at overtage en stor del af stoffet i den såkaldte infotainment-branche, også kaldet Nyhederne, TV-Avisen o.s.v.

En fast stab af reportere befinder sig for tiden morgen, middag og aften foran indgangen til Københavns byret for at fange kommentarer fra Knold og Trads, når de ankommer til eller forlader møderne i en af danmarkshistoriens mest bizarre retssager. Har jeg sovet i timen, og tager jeg fejl, når jeg mener, at det er første gang i retshistorien, at to anklagede, som i forhold til det, de er tiltalt for, er i samme båd, procederer deres indbyrdes uenighed for åbne mikrofoner og kameraer på rettens trappe?
Det er meget underholdende, bl.a. fordi man i modsætning til så mange film, der forsøger at være underholdende, ikke kan forudsige, hvad der i næste øjeblik kommer ud af aktørernes munde. Det skulle da lige være, at den sure Trads er ved at blive lidt monoton og fantasiløs i sine forsøg på at karakterisere Thorsen, og at Thorsen slider hårdere og hårdere på sin popularitet, hvor så end han har den.
Fortsættelse følger.
At kurderen Abdullah Öcalan midlertidigt har fået sin henrettelse i Tyrkiet udsat, lægger også op til en føljeton. At udsættelsen finder sted for at forbedre Tyrkiets goodwill i EU-sammenhæng, kan netop gå hen og virke mod sin hensigt og ikke mindst, at man har gjort udsættelsen afhængig af kurdernes 'opførsel' fremover.
Det vil med andre ord sige, at Öcalan nu ikke kun er tyrkernes fange, men også deres gidsel over for de kurdere, hvis rettigheder man aldrig har villet anerkende. Vil EU acceptere denne gidseltagning? Sikkert.
Men fortsættelse følger alligevel.
Pinochet, den gamle serial-killer, er ved at lalle sig til - om ikke en benådning, så en fritagelse for anklage.
Man kan jo spørge sig, med hvilken ret Jack Straw, engelsk indenrigsminister, kan fastsætte en frist på mindre end en uge til at komme med relevante indsigelser og samtidig meddele, at hans beslutning ikke lader sig ændre? Gustne overlæg er ikke, hvad de har været.
Fortsættelse følger.
Mere dramatisk, traumatisk og rædselsfuld er dog den føljeton, man kunne kalde: Tjetjenien... tjah!, hvor 'tjah' står for det såkaldte verdenssamfunds engagement i den sag.
Det er en Davids kamp mod Goliath, hvor den lille må mobilisere en religiøs fanatisme og kamikaze-taktik for at klare sig mod den overvældende og dybt kyniske overmagt. Begge parter synes desperate, og hvor fanden skal man gøre af sin sympati, når man nu har det svært både med fanatisme og kynisme?
Jeg spurgte allerede under NATO's (verdenssamfundets) kampagne i Kosovo mig selv, om det dog ikke var frygtelig umoderne med al denne krigeriskhed?
Men hæmningsløs vold er stadig det foretrukne argument for at få sine synspunkter igennem i store dele af verden. Hvis ikke det lød så helvedes paradoksalt at sige netop det, var der vel ikke andet at sige end: "Det må vi lære at leve med."
Fortsættelse følger.

De mange såkaldte dokumentar-programmer optræder nu i en mangfoldighed, så også de tager karakter af serier. Sidste søndag aften kunne man på DR-2 se første del af et amerikansk program, Dommedag Nu, hvoraf anden del kommer på søndag.
Det handlede om verdens balancegang på kanten af en atomkrig siden russerne også fik atombomben, og navnlig under Cuba-krisen. Vi fik beskrevet de amerikanske togter med højtgående U-2 maskiner over sovjetisk område og russernes forsøg på at skyde dem ned, hvilket som bekendt lykkedes i et enkelt tilfælde. Men hold nu fast: vi fulgte U-2 piloterne på deres farefulde togter set med kameraer uden for cockpitet i flere forskellige passende afstande! Dette kun nævnt som et enkelt eksempel på den hæmningsløse manipulation, dette program repræsenterede. Fortsættelse følger, men spar jer ulejligheden.
Så har England fået et svar på Tysklands legendariske Günter Wallraff. Han kalder sig Donald MacIntyre, og han har optrådt med - og i - ikke mindre end to såkaldte undercover-dokumentar programmer i denne uge. Et om modebranchens misbrug af mindreårige modeller in spe, et om engelske hooligans.
Jeg har stor sympati for, at han forsøger at afsløre svineri af den ene og den anden slags. Men jeg vil alligevel kalde det pis og tangel, for hvordan i al verden kan man både optræde med skjult kamera og samtidig sørge for, at man ustandselig selv er i centrum for et andet kamera, der tydeligvis ikke kan have været skjult? Hensigten er netop at bringe Mr. MacIntyre i centrum som en anden linselus. Fri mig vel for fortsættelser.
Al film - dokumentar eller fiktion - er manipulation. I spillefilm manipulerer man med skuespillerne og fortællingen. I dokumentarfilm manipulerer man med kendsgerningerne og virkeligheden. I begge tilfælde manipulerer man med publikum.
Jeg vil påstå, at der er mere sandhed i Den syngende detektiv og Berlin Alexanderplatz, end der er i nogen af de dokumentar-udsendelser, de samlede tv-stationer har budt på so far i år 2000.

Mediemagasinet's udmærkede vært Hanne Fast Nielsen havde inviteret ekspert i dansk sprog Jørn Lund ind for at tale om journalisternes sprog, og det gjorde han på vanlig kvalificeret vis. Kameraarbejde er en del af den moderne journalists sprog. Her havde man rettet to (eller måske tre) kameraer mod Jørn Lund i ikke særlig forskellige indstillinger, og mens han talte klippede man så ad hoc mellem disse kameraer og opnåede en uro, der svækkede Lunds udsagn. Men det var måske det, man ville?
Hanne fast Nielsen afsluttede med at forkynde, at næste Mediemagasin vil handle om strukturændringer, nedlæggelse af afdelinger og fyringer i DR. En føljeton, der allerede er i gang. Hvor fanden blev Hot and Sweet af? Med hvilken begrundelse er det program nedlagt? Kunne vi få svar på det i næste Mediemagasin?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her