Læsetid: 6 min.

Fransk luder i nationens tjeneste

13. januar 2000

Bestikkelsesaffæren omkring Kohl og CDU dukkede op i Frankrig for to år siden, som en udløber af Elf-affæren, der har været under optrevling i seks år og er den største korruptionsaffære i Frankrig i 100 år

PARIS - Hvad er fællesnævneren for en stribe korrupte afrikanske diktatorer og Forbundsrepublikken Tysklands indtil fornylig højt estimerede ekskansler Helmut Kohl? Svar: Elf.
Hvad står Elf for? Svar: Olie, penge, politik, hemmeligt diplomati, våbeneksport, spionage - og korruption...
I Frankrig dukkede bestikkelsesaffæren omkring Kohl og hans parti CDU op for to år siden som en udløber af Elf-affæren. Denne har foreløbig været under optrevling gennem seks år og aftegner sig som den største korruptionsaffære i Frankrig siden Panama-skandalen, der blev oprullet i 1890'erne.
Den 1. april 1998 - mens Kohl endnu nød en uplettet prestige som den store genforeningskansler - kunne man læse i det parisiske dagblad Libération om Elfs køb af det tidligere DDR-raffinaderi i Leuna i begyndelsen af 1990'erne - "en investering til 23 mia. kr., udspringet til en utrolig finansiel montage med falske regninger og fede returkommissioner, som kommer til at plette Forbundsrepublikkens politiske liv og især kansler Kohls CDU. En lyssky forretning, hvor adgangsbilletten til Øst blev fastsat til 285 mio. kr."

Kohl skulle støttes
En transaktion af denne art kunne næppe vække opsigt i Frankrig, for man var vant til lidt af hvert i forbindelse med Elf-affæren, og tilfældet Leuna stemte overens med et velkendt mønster. Det eneste usædvanlige var, at det ikke foregik i Afrika, Latinamerika, det mellemste eller fjerne østen. Men logikken var ulastelig i den daværende politiske situation: Kohl var en garant for den fransk-tyske Europa-politik, for ØMU, en støttepille for Mitterrand, en uundværlig ven af Frankrig. Han skulle støttes for enhver pris, og Elf var et redskab.
Elf-affæren bunder i, at det store franske olieselskab betalte 'kommissioner', d.v.s. bestikkelse for at opnå kontrakter i milliardklassen forskellige steder i verden - iøvrigt en internationalt udbredt praksis.
Foruden kommissioner til regeringer og magthavere blev der betalt store beløb til agenter og lobbyister, der bearbejdede terrænet.
Det var nærliggende at udnytte denne trafik til returkommissioner, dels til politiske partier, dels til personer, og der var rig lejlighed til at 'tappe' transaktionerne undervejs.
Der var således tale om korruption på flere niveauer, og når man ved, at de egentlige kommisisoner, som Elf betalte til udenlandske partnere, i begyndelsen af 1990'erne var nået op på en størrelsesorden af en milliard kroner om året, forstår man, at tilfælde af personlig berigelse på 10 til 20 mio. kr. - som der synes at være adskillige af - handler om 'småpenge'.

En snes sigtede
Foreløbig er en snes personer sigtet i Elf-affæren. De monotont formulerede sigtelser taler om bedrageri, underslæb, falskneri, misbrug af betroede midler osv., men de dækker over flere farverige episoder uden fortilfælde.
Blandt de sigtede er:
*En tidligere Elf-chef, Loik Floch-Prigent, der fra sin post som generaldirektør for de franske statsbaner havnede direkte i et af Frankrigs umenneskelige fængsler, hvor han sad varetægtsfængslet i flere måneder.
*Den tidligere udenrigsminister Roland Dumas, der har måttet træde tilbage fra sin post som formand for Forfatningsrådet - republikkens femtehøjeste post.
*Dumas' elskerinde, Christine Deviers-Joncour ('Republikkens luder' ifølge titlen på en bog, hun har skrevet) - hun var ansat i et fiktivt job som lobbyist for Elf og fik udbetalt 75 mio. kr., som er havnet i forskellige lommer.
*Elfs 'direktør for generelle anliggender' (sic), Alfred Sirven, der er forsvundet sporløst med 30 mio. kr.
*Direktøren for Elf-Gabon, André Tarallo - det franske olieselskabs 'Monsieur Afrique' - der stak af med 15 mio. kr. og iøvrigt fik paladsagtige boliger i Paris og på Korsika betalt af Elf.

Ikke almindelig selskab
Elf-affæren er af ekstraordinært omfang og ualmindelig sammensat, men Elf er heller ikke et almindeligt selskab. Det blev oprettet som statsligt selskab af de Gaulle i 1967, først og fremmest ud fra politiske motiver.
Elf skulle være en udfordring til de dominerende angelsaksiske olieselskaber (de såkaldte 'syv søstre'), sikre Frankrigs energimæssige uafhængighed og bidrage til at holde en række tidligere franske kolonier i Afrika under indirekte fransk kontrol. Frankrigs Afrika-politik blev uløseligt knyttet til Elf.
Det lykkedes faktisk at arbejde Elf op til en position i selskab med de syv store olieselskaber, og det blev Frankrigs største virksomhed med en årsomsætning på ca. 270 mia. kr. midt i 1990'erne.
I 1993 blev blev selskabet privatiseret, men Elf viste sig i længden mindre dynamisk end det andet store franske olieselskab Total, der nu er i færd med at overtage Elf efter et langtvarigt fusionsdrama i løbet af 1999.

Opererede i grå zone
Elfs fortid som politisk redskab for franske regeringer og selskabets nære forbindelser med diplomati og efterretningsvæsen er nøglen til at forstå, hvordan korruption og bedrageri har kunnet udvikle sig i stort format i ly af selskabets vidt forgrenede virksomhed.
Det betyder også, at der ikke er udsigt til noget, der nærmer sig fuldstændig opklaring af affærerne. Højt kvalificerede eksperter har manipuleret ved hjælp af de mest udspekulerede og professionelle metoder.
Mange millioner er forsvundet sporløst, efter at de er udbetalt i kontanter. Og hist og her løber opklaringsarbejdet ind i den mur, der hedder 'forsvarshemmeligheder'.
Det stenrige statslige olieselskab opererede gennem årtier i en grå zone, et hemmeligt og beskyttet miljø, hvor uofficiel udenrigspolitik, spionage, bestikkelse, støtte til pro-franske afrikanske diktatorer og lejlighedsvise statskup indgik i et uigennemskueligt spil. Side om side med tilskud til det gaullistiske parti, senere også andre partier.

Dumas affære
Affæren om udenrigsminister Dumas og hans elskerinde, Christine Deviers-Joncour, er kun en udløber af det store korruptionskompleks i Elf-affæren, men detaljerne siger meget om det klima, hvori korruptionen udfoldede sig.
Hun blev ansat som lobbyist i Elf for at varetage forbindelserne med udenrigsministeriet - men ifølge ledende folk i selskabet blev hun ansat efter diskret anmodning fra Dumas. Hendes opgave var bl.a. at overtale Dumas til at give grønt lys for salget af fem franske fregatter til Taiwan - en ordre til 20 mia. kr., som rustningsgiganten Thomson ønskede godkendt, men frygtede ville strande på grund af Kinas modstand.
Elf tilbød Thomson at stille sit erfarne lobby-apparat til rådighed for denne sag, hvad Thomson accepterede, og det var i den forbindelse, at Elf i begyndelsen af 1990'erne indbetalte ca. 75 mio. kr. på forskellige schweiziske bankkonti, som Christine Devier-Joncour disponerede over.
Hvis det er svært at se sammenhængen i alt dette, er det måske fordi de forskellige begrundelser er rene påskud for rent bedrageri... Hvem manipulerede hvem?
Det er ikke bevist, at Dumas har modtaget en del af de 75 millioner, men det er den antagelse, der ligger til grund for, at han er blevet sigtet for meddelagtighed i underslæb. Hans veninde er sigtet for underslæb og sad varetægtsfængslet i fem måneder i 1997-98.

Utrolig kynisme
Mens hun havde rådighed over de mange millioner, blev der deponeret over 10 mio. kr. på Dumas' konto i en parisisk bank, heraf ca. fire mio. kr. i kontanter. Dumas har hidtil ikke kunnet overbevise undersøgelsesdommerne om disse indtægters lovlige og retmæssige karakter.
Christine Deviers-Joncour blev ansat af Elf til en beskeden månedsløn på 17.000 kr., men fik herudover hver måned 46.000 kr. indbetalt 'sort' på en konto i Schweiz, og hun disponerede over et Elf-kreditkort, der var gyldigt til et forbrug på 230.000 om måneden. Med dette kort indkøbte hun et par håndsyede sko til Dumas for 12.500 kr. - en detalje, der er gået over i annalerne: Prisen overstiger en gennemsnitlig fransk månedsløn... Hun fik også overdraget en lejlighed på 320 kvadratmeter i et af Paris' mest eftertragtede kvarterer - pris ca. 20 mio. kr.
Nogle af de beløb, der har vakt mest opsigt i forbindelse med Elf-affæren, er altså småpenge i den store sammenhæng, men de har fået almindelige franske skatteydere til at glippe med øjnene, fordi de illustrerer den tilsyneladende ukontrollerede omgang med offentige midler og vidner om en utrolig kynisme.
Det hele foregik i en tid, hvor Frankrigs politisk-administrative overklasse og erhvervslivets topfolk praktisk talt følte sig sikret mod retsforfølgelse - et forhold, der har ændret sig i de senere år takket være nogle standhaftige undersøgelsesdommere, ihærdige medier og en stadig mere kritisk offentighed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu