Læsetid: 3 min.

Fru Nielsen møder vidensamfundet

14. januar 2000

På Nørreport Station

"IDIOT"
- Ja, det véd jeg, svarede jeg.
"Nej, det véd du ikke," modsagde Herman von Slotsholmen, thi ham var det. "Idioter véd aldrig, at de er det. Det er derfor de er idioter. Anderledes med fru Nielsen fra Valby Langgade. Hun erkender som Sokrates sin uvidenhed og nu står hun her midt i Dronningens København på Nørreport Station og tudbrøler."
- Du gode Gud, hvad er der dog sket?
"Hun har mødt Mogens Lykketoft."
- På Nørreport Station? Jamen han og DSB's generaldirektør og så videre kører da aldrig med S-tog.
"Naturligvis har hun hverken set Mogens Lykketoft eller Henrik Hassenkam i kød og blod på Nørreport Station og det kommer hun heller aldrig til," vrissede han. "Det er jo Danmarks næstmest benyttede trafikknudepunkt. For den kollektive trafik. Så derfor kommer de naturligvis ikke dér."
- Jamen, hvad mener du så med at hun har set Lykketoft på Nørre...
"Idiot. Kom med det samme. Meget kan jeg ta', men ikke når kvinder græder."

DE STOD ved fodgænger-overgangen i silende regn, mens von Slotsholmen holdt onsdags- og torsdagsaviserne over fru Nielsens regn- og tårevædede hoved.
Han satte mig lynhurtigt ind i situationen. Fru Nielsen var taget fra Valby Station til Nørreport for at møde vidensamfundet. Mogens Lykketoft i overført forstand, som han udtrykte det. Overført af Information.
Hun have forstået på David Rehlings ledere i de to dages aviser og mine egne skriverier, at vidensamfundet ville betyde, at hun og datteren, når de står deroppe på Nørreport i regnvejr, fordi den kollektive trafik er blevet lammet i årevis, så skal de tænke på og vide, hvordan historien fra industrisamfund til vidensamfund var forløbet.
Det havde Henning Christophersen, formanden for Ørestandselskabet, selv sagt. Nu stod hun med udsigten til sin og datterens fremtid og den var slem. von Slotsholmen var blevet tilkaldt, fordi han ikke som jeg havde pro-paganderet for det der vidensamfund.
Jeg forsvarede mig med, at det ikke var det satans koks med en metrolinje, der braser direkte ind i Nørreports bærende konstruktioner, der blev kaldt vidensamfundet.
- Vidensamfundet, sagde jeg myndigt, er et samfund, hvor informationer, innovationer, kombinationer, symbolanalyse, design, globale netværk og internet....
"Idiot," afbrød von Slotsholmen, "hvad truer vidensamfundet? Det gør demokratiet med al dets snak og det gør økonomisk ansvarlighed over for risikovillig kapital. Derfor har Dyremose, Lykketoft og deres departementschefer satset på Ørestadsselskabet som en virksomhed , der hverken er under demokratisk kontrol eller med reel mulighed for at gå fallit. Omtrent som DSB også er blevet stillet. Lader man sådanne to virksomheder arbejde samme ender det i .... Nørreport. Eller altså vidensamfundet."
Ørestaden og Metroen var aldrig kommet igennem på demokratisk vis uden at alle provinsens folketingsmedlemmer som modydelse havde krævet hele Jylland plastret til med motorveje, indvendte jeg.
"Ja netop," hoverede han, "viden- og netværks-samfundet er et udtryk, eliten har fundet på for at dække over, at det er teknokratiet og me-ritokratiet, der nu afløser forsamlingshusene og de små næringsdrivende. Hvor skal de så være? I regnvejret på Nørreport Station. Det er bare det fru Nielsen har taget forskud på."
DA SATTE hun i et sådant jammerskrig, at selv den øredøvende trafik blev overdøvet. Alt standsede. For eksempel en patruljevogn med blinkede udrykningslys.
De to betjente anholdt på stedet Herman von Slotsholmen og mig.
"Voldtægt på åben gade," sagde de, "og det mænd i jeres alder!"
Fru Nielsen, det dejlige menneske, rev og ruskede i von Slotsholmens og mine håndjern:
"Tag dem af, tag dem af," tigge hun. "Det er ikke dem."
"Hvem er det så?" spurgte ordensmagten.
"Mogens Lykketoft," svarede hun.
"Hvor er han?" Magten så sig forvirret omkring.
"Han er på Amager Fælled," lød det tørt fra den lænkede von Slotsholmen.
"Amager Fælled?" udbrød betjentene, fru Nielsen og jeg i kor. "Hvorfor dog dér? Der er da ikke noget Hilton Hotel?"
"Der er noget, der bedre," messede den politiske kandestøber. "Der er de tidligere statslige og kommunale og fredede areale, som blev overdraget Nordeuropas største administrative geni Anne Grete Foss for at hun som direktør for Ørestadsselskabet og Metroen kunne sælge dem tilbage til staten igen til ågerpriser og den uvidende hob ikke kunne genneskue, hvor dyrt vidensamfundet er."
"Jamen, hvem skal Lykketoft nu købe grunde tilbage til?" spurgte fru Nielsen som en anden Sokrates.
"Statsministeriet," sagde den alvidende Herman.
"Poul Nyrup Rasmussen skal hæves over tid og rum, i det nye virtuelle multifunk-tionelle cyber-palads i Ørestadens neurale netværks server, der hvor synergi-effekten i vidensamfundet ophæver tyngdekraften."
"Så er jeg alligevel glad for, at jeg stadig har noget at falde tilbage på," sagde fru Nielsen og tog S-toget tilbage til Valby Langgade.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her