Læsetid: 1 min.

Guldalderens kropsdigter

21. januar 2000

August Bournonville (1805-79) var balletmester for Den Kgl. Ballet i næsten 50 år og skabte over 50 balletter. Han var sin generations uovertrufne mandsdanser herhjemme - med afsæt i sine unge danserår i Paris. Desuden var han forfatter til bl.a. Mit Theaterliv, der viser hans position som førende kulturpersonlighed.
Bournonvilles balletter afspejler både romantikkens splittelse og Guldalderens dyrkelse af harmonien. Stilistisk udspringer hans dans af den franske ballet, men hos Bournonville er det virtuose nedtonet til fordel for letheden og ynden.
Blandt Bournonvilles balletter er Sylfiden fra 1836 om den skotske bonde James, der møder den overjordiske Sylfide, Napoli fra 1842 om den italienske fisker Gennaro, der skal redde sin elskede i Den Blå Grotte, og Et Folkesagn fra 1854 om den danske Junker Ove, der forelsker sig i et forbyttet troldebarn. Og så Kermessen i Brügge fra 1851 om tre flamske brødre, der drømmen om at vinde i livets lotteri. amc

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu