Læsetid: 4 min.

Højteknologisk gulag

10. januar 2000

Den er helt gal i de amerikanske fængsler. Ny bog dokumenterer celle for celle og dom for dom, at det bliver en politisk hovedopgave at dæmme op for en over-ekspanderende politistat

Den franske filosof Michel Foucault mente, at en af de vigtigste årsager til, at der findes fængsler i den vestlige verden, er, at vi alle har brug for at vide, at vi ikke selv er i fængsel. At der sidder mennesker bag tremmer, gør os salige i troen på, at vi selv lever et frit liv uden bånd.
Hvis det er rigtigt, så har de frie amerikanske borgere virkelig brug for at få at vide, at de ikke sidder i fængsel i disse år. USA's fængselsvæsen har i dag over 1,7 millioner indsatte. Det er en stigning på 300 procent siden 1980. I en lang række amerikanske byer sidder over en tredjedel af alle unge sorte mænd enten i fængsel eller venter på at sidde en dom af. I staten Californien bruges der flere skattekroner på fængsler end på højere og videregående uddannelser.
Journalisten og kriminologen Christian Parenti har i sin bog Lockdown America - Police and Prisons in the Age of Crisis forsøgt at dokumentere, at USA, der ellers har en selvforståelse af at være demokratiets moder, sætter flere mennesker i fængsel, og kriminaliserer flere dele af samfundslivet, end noget andet land udenfor det tidligere Sovjetunionen.

Fængslede zebraer
Helvedet starter og slutter med politik. I de sidste 20 år har politikere i USA med tiltagende styrke og indignation talt om, hvor vigtigt det er at slå hårdt ned på kriminalitet og narkotraffik. Christian Parenti citerer den demokratiske politiker Mack McInnis fra Mississippi for at have sagt: "Vi vil have, at de indsatte ligner indsatte, og lugter som indsatte. Når du ser en af dem, skal du kunne sige: Gud, jeg viste ikke, at vi havde zebraer i Mississippi".
Det er politikere som McInnis, der har været frontkæmpere for at gennemføre heftige fængselsreformer i de sidste 20 år, mener Christian Parenti. Og det har ført til, at så store dele af den amerikanske befolkning bures inde i disse år.
Christian Parentis hovedpointe er, at fængslet har udviklet sig fra at være et sted, hvor samfundets problemer blev taget alvorligt, og hvor opdragelse af de indsatte var selve årsagen til at sætte mennesker bag tremmer, til at være en losseplads for samfundets menneskelige affald.
Opfattelsen af fængslet som en losseplads har ført til, at stadig større dele af fængselsvæsnet - herunder udførelsen af dødsdomme - i USA bliver privatiseret. Et af halvfemsernes bedste aktier var virksomheden Correction Corporation of America - der er delvist ejet af Kentucky Fried Chicken. Denne fængselsvirksomhed blev omtalt af aktieanalytikere som "A Theme Stock for the Nineties", og virksomhedens aktiekurs på introduktionsåret steg med 462,5 procent. Der er altså penge i at lukke mennesker inde eller slå dem ihjel.
Det særligt profitable ved fængsler er netop, mener Christian Parenti, at man er sikret en stadigt stigende strøm af kunder, der pr definition aldrig brokker sig.
I denne sammenhæng er Californiens politikere særlig fremsynede. Her skyder det ene supersikre fængsel op efter det andet. Fængslerne isolerer de indsatte totalt. Ikke bare fra de andre indsatte. Men også fra lys, ren luft og kontakt til fængselsbetjentene - nogle steder som for eksempel Pelican Bay Prison i op til 27 år. Alle kræfter sættes altså ind på at gøre samfundets udstødte immobile - så de med sikkerhed hverken laver vrøvl, eller gør sig forhåbninger om nogensinde at kunne deltage i samfundslivet i øvrigt.

Monopol eller barbari
Lockdown America sætter et væsentligt emne under debat: Hvad kan stater tillade sig af gøre ved sine borgere?
Det er klart, at en stat skal gøre sit for at opretholde et voldsmonopol. Der må ikke være andre end staten, der udskriver skatter eller berøver mennesker deres frihed. Der skal være love og lighed for disse love. Vi må alle som borgerne i et samfund lære at leve med en vis indskrænkelse af vores frihed, da alternativet til staternes voldsmonopol alt for ofte er barbari.
Men det betyder ikke, at stater kan tillade sig at lukke hele befolkningsgrupper i fængsel alene for at opretholde ro og orden. Der er noget grundliggende sygt ved et samfund, hvor markante dele af befolkningen frihedsberøves, og hvor der ikke er plads til andre livsformer end den herskende klasses.
Et sådant samfund har USA udviklet sig til, mener Christian Parenti. Der bliver slået stadig hårdere ned på mennesker, der ikke lever som den herskende middelklassen mener, livet bør leves.
Store dele af de mennesker, der sidder i fængsel, er ikke voldsmænd, men småforbrydere, stakler med narkotikaproblemer og småkriminelle. Mennesker, der har problemer, er ustabile og ikke lever op til middelklassens ideal om det gode liv. Men ikke menneskeligt affald, hvis mening her i livet er at blive smidt på møddingen.
Den moderne tids gulag i USA og Christian Parentis bog er et eksempel på, hvad der kan ske, hvis middelklassen i et samfund hævner sig på samfundets bund. Et af den kommende tids største politiske opgaver bliver at forhindre, at det samme sker i Europa - og i Danmark for den sags skyld.

Bag tremmer
*Christian Parenti: Lockdown America
- Police and Prisons in the Age of Crisis. 290 sider. 20 pund. Verso

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her