Læsetid: 4 min.

Indianere vil styrte Ecuadors regering

21. januar 2000

35.000 soldater skal sikre nøglesektorer mod strejker og hindre vrede indianere i at marchere mod hovedstaden

Analyse
Ecuadors indianerorganisation Conaie oprettede i sidste uge sammen med bl.a. en række sociale organisationer et "folkeligt parlament", som har bebudet landsdækkende strejker, demonstrationer og vejspærringer fra denne uge. Formålet for Conaie er intet mindre end et systemskifte med opløsning af regering, kongres og højesteret.
Ecuador, som tidligere var kendt som et relativt stabilt og velstående tredje-verdensland er nu ramt af landets alvorligste krise siden 1930'erne.
Omfattende prestigeprojekter, vejbyggeri og opretholdelsen af et stort statsligt bureaukrati førte til en eksponentielt voksende gæld gennem 80'erne og 90'erne. Efterhånden som landets gæld voksede måtte regeringen kraftigt beskære de subsidier til benzin og gas m.v., der ellers havde sikret social ro. Krisen har ramt de dårligst stillede, men også middelklassen er hårdt ramt. På 10 år er andelen af fattige steget fra 57 til 70 procent af befolkningen.
Krisen har fået et dramatisk udtryk gennem det sidste år, hvor Ecuador måtte afstå fra at betale afdrag på sin over 16 mia dollar - mere end 110 milliarder kroner - store udlandsgæld. I modsætning til andre latinamerikanske lande oplevede landet et fald i bruttonationalproduktet. Det finansielle system er plaget af en række skandaler. Millionbeløb fra konkursramte banker menes kanaliseret til sikre bankkonti i udlandet. Skandalerne blotlagde de nære bånd mellem det politiske system, det private bankvæsen - som er medejere af tv-stationer og medfinansierer politikernes valgkampe - og retssystemet, som kun i begrænset omfang har stillet de korrupte bankfolk til regnskab.

Krav om tilbagetræden
Landets møntenhed, sucren, er på et år faldet med 500 procent i forhold til dollaren. Alene de første dage i det nye år var devalueringen på 20 procent. På den baggrund krævede stadig flere af de politiske ledere fra såvel højre som venstre den demokratisk valgte præsident, Jamil Mahuads, afsked.
Den indianske bevægelse og en række fagforeninger mener, at de politiske partier har spillet fallit. Gennem omfattende protestaktioner vil de gennemtvinge en radikal ændring af den økonomiske politik og en oprydning i korruptionsskandalerne og i retsvæsenet.
I lighed med bl.a. Peru og Bolivia tæller Ecuador en meget betydelig befolkningsandel af indianere. Men som noget enestående har en indiansk bevægelse i Ecuador med slagkraftige aktionsformer som vejspærringer og marcher formået at udskille sig som en selvstændig aktør på den politiske arena. Bl.a. tvang Conaie - som repræsenterer over to millioner af landets 12 millioner indbyggere - regeringen til en række vidtrækkende politiske kompromisser i sommeren 1999.
Som et overraskende modtræk over for møntenhedens frie fald, den voksende politiske kritik og de bebudede protestaktioner har præsidenten besluttet, at Ecuador vil gå over til at indføre dollaren som officiel møntfod. Det er regeringens håb på den måde at genskabe tilliden til det økonomiske system.
Med sit overraskende initiativ har den Harvard-uddannede, centrumsøgende præsident Jamil Mahuad formået at overtage initiativet i det partipolitiske spil. Et flertal i kongressen, herunder det største oppositionsparti, Det Kristeligt Sociale Parti, menes at ville støtte en række følgelove, bl.a en lov om fleksibilitiet på arbejdsmarkedet.
Samtidig har regeringen indgået en række aftaler med utilfredse taxichauffører og lastbilarbejderforbundet og herved afskåret indianerbevægelsen fra en traditionel vigtig allieret i sine militante aktioner.

Vil slå hårdt ned
Spørgsmålet lige nu er, om præsidentens dramatiske udspil med 'dollarisering' af økonomien vil tage luften ud af de bebudede sociale aktioner. Foreløbig har den sociale mobilisering i landet ikke levet op til truslerne. Regeringen har på forhånd meddelt, at den vil slå hårdt ned mod ethvert angreb på den offentlige orden. Tre venstrefløjsfagforeningsledere er blevet arresteret. Soldater er blevet udkommanderet på alle hovedveje for at hindre indianerne i at foretage vejspæringer og marchere mod hovedstaden. Ledelsen af "det folkelige parlament" siger, at bevægelsen langsomt vil vokse sig stor.
Snarere end at dæmpe inflationsudviklingen har regeringens bebudede indførsel af dollaren som officiel møntenhed sat gang i prisspekulationer i en forventning om en gradvis tilpasning af ecuadorianske priser til internationalt niveau. Priserne på dagligdags varer som ris, sukker, spiseolie og løg er fordoblet i løbet af de seneste dage. Det anslås, at en familie skal bruge 200 dollar om måneden for at overleve på et elementært niveau, mens gennemsnitsindkomsten - for dem som ellers har lønindkomst - er 53 dollar.
For iagttagere er Ecuadors krise symptomatisk for en ny udvikling i Sydamerika. Hvor man i 1980'erne talte om generel demokratisering i regionen, ser man nu modstridende tendenser. På den ene side har man lande, som Argentina og Chile, hvor demokratiet har slået rod (uden at man dog at fået et opgør med de ansvarlige for massakrerne under militærdiktaturerne), på den anden side lande som Venezuela og Peru (og måske nu Ecuador), som er tiltrukket af mere autoritære løsninger.
Det skal vise sig, om det skrøbelige ecuadorianske demokrati vil ride stormen af, men også om de sociale aktører vil formå at sætte deres fingeraftryk på udviklingen i et land, hvor politik traditionelt har været forbeholdt en lille elite, tidligere (frem til 1979) militæret, i dag en række velstående advokater og forretningsfolk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her