Læsetid: 3 min.

Israelsk viking vil slippe Golan

25. januar 2000

Michael Melchior, det danskfødte medlem af Baraks regering, ser de næste to måneder som 'knald eller fald' for virkelig fred i Mellemøsten

"Jeg rejser rundt omkring i verden, og det eneste sted, det er komisk, at jeg ikke taler sproget ordentigt, er i Danmark, for det er mit fødeland."
Det siger den 45-årige overrabbiner Michael Melchior, der siden juli sidste år har været minister med "Det israelske samfund og Verdens Jødiske Fællesskab" som ansvarsområde. Han tilføjer med et drenget grin:
"Ministerpræsident Ehud Barak kalder mig sin vikinge-politiker."
Undskyldningen for den sproglige uformåenhed må tilskrives Michael Melchiors velopdragne beskedenhed. Han taler et formfuldendt dansk, med dybtrungende a-lyde. Det er som at høre hans far, tidligere overrabbiner Bent Melchior, eller onklen, CD's nestor Arne Melchior.
Michael Melchior er på vej til Stockholm til den internationale Holocaust-konference, som den svenske regering er vært for.
Adspurgt om betydningen af sin danske ballast svarer Michael Melchior, der også har tjent som overrabbiner i Norge: "Det er en ære at kunne tale om Danmarks eksempel under den tyske jødeforfølgelse - selv om det ikke er alt, der foregik, der var lige prisværdigt."
"I forbindelse med det norske selvopgør om besættelsen har vi lært, at man allerede i 1942 vidste, hvilken skæbne, der ventede jøderne i koncentrationslejrene. Man tømte deres hjem, man gik til forsikringsselskaberne og hævede deres livsforsikringer. Sådan var det ikke i Danmark. Der sørgede naboerne for at passe på huset og lejligheden. De vandede også potteplanterne. Det skete ikke noget andet sted i verden," siger han og tilføjer om anti-semitisme: "Det er en sygdom, som ikke-jøder har, men som jøder dør af. Det starter med jøderne, men forfølgelsen fortsætter altid mod nogle andre."

Afgørende måneder
Michael Melchior siger Om den mellemøstlige fredsproces:
"De næste to måneder bliver de vigtigste siden staten Israels grundlæggelse. Knald eller fald. Vi i regeringen vil gøre alt for at få aftalerne på plads, både med palæstinenserne og med Syrien."
Melchior indrømmer, at betingelserne ikke er nemme: "For at få en aftale om Golan-højderne i hus skal vi have 61 af de 120 stemmer i det israelske parlament Knesset bag, og vi skal have aftalen godkendt ved en folkeafstemning."
Melchior har forståelse for de grupper i Israel, der ikke vil slippe Golan: "Det er et pragtfuldt sted. Der er vand, vin og skiløb. Enhver, der står på højdedraget, kan se, at det er militært galimatias at opgive det, fordi Israel så let kan beskydes derfra."
Alligvel tillægger Melchior en fredsaftale med Syrien afgørende betydning:
"Kun hvis vi får fred med vore naboer, kan vi arbejde med det, der er væsentligt. Der er en fare for Israels eksistens, hvis vi ikke finder en identitet for landets efterhånden meget splittede grupper. Velsignelse eller forbandelse: I dag er Israel et multi-kulturelt samfund. Det er ikke længere den smeltedigel, det var de første 30 år, hvor der var én rigtig model at tilpasse sig: Mand, vestligt orienteret, socialdemokrat."
Michael Melchior indrømmer, at han er bekymret over, at tilhængerne af en Golan-afgivelse til Syrien klart er i mindretal i opinionsmålingerne.
"Et nej ved en folkeafstemning vil være en totalt umulig situation, nationalt og internationalt. Men Ehud Barak har tillid til, at det nok skal gå. Han siger, at han også var 15-20 procent bagud i meningsmålingerne, inden han endte med at vinde ministerpræsidentvalget. Barak har stærk støtte i regeringen, og i befolkningen står han som selveste Mr. Security."
Har de jødisk-ortodokse gruppers stærke indflydelse på den israelske regerings politik fået Michael Melchior til at overveje sin ministerpost, bliver han spurgt. Han svarer: "Israelske ministre forlader ikke regeringen. Man bliver båret ud."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her