Læsetid: 5 min.

Japan rejser sig efter kold dukkert

11. januar 2000

1990'erne blev et hårdt årti for den japanske økonomi, men et aktieboom ved årets slutning bringer håb om fremskridt, måske...

Optur
Det flyder atter med den japanske risbrændevin sake
i Shinto-helligdommene og barerne i nærheden af børsen i Tokyo. Opstemte børsmæglere bringer de ædle dråber som offergave til guderne - og derefter går turen videre til barerne for at fejre det aktieboom, som Japan afsluttede 1990'erne med.
Selv om kurserne røg nedad i sidste uge, har der alligevel været rigeligt at fejre omkring nytåret. Efter et årti, der stort set har været én lang økonomisk nedtur, endte det overraskende med, at det førende Nikkei-aktieindeks steg med 35 procent sidste år. Det tal fortæller endda ikke hele historien, fordi nogle af landets største virksomheder ikke er med på den liste. Tager man i stedet det bredere Topix-indeks, viser der sig en stigning på hele 57 procent.
Til sammenligning steg det amerikanske Dow Jones-indeks 25 procent sidste år. Sidste uges store fald i de internationale aktiekurser ramte også Japan, men det kunne ikke ændre på det samlede billede af en forbløffende fremgang i forhold til for et år siden.

Fra krise til optur?
Det er noget af en kolbøtte, som det japanske finansmarked har taget. For bare 14 måneder siden var samme marked tynget til jorden af en krisestemning, som ikke bare bredte sig til Shinto-helligdommene og barerne, men til hele det japanske samfund.
På det tidspunkt havde de japanske aktier nået det laveste niveau i 12 år, og samtidig frygtede omverdenen endda, at det gældstyngede japanske banksystem var på direkte kurs mod et sammenbrud. En særdeles skræmmende udsigt i en verden, som på det tidspunkt havde rigeligt at se til med den asiatiske finanskrise og Ruslands økonomiske sammenbrud i efteråret 1998.
Men i dag ser billedet ud til at være vendt. Omverdenens frygt er afløst af forsigtig optimisme, og den japanske regering regner for første gang i lang tid med en svag økonomisk vækst på 0,6 procent i dette finansår og en procent i næste.
Men det er de færreste, der endnu tør tro på, at verdens andenstørste økonomi omsider er på vej mod et opsving.
"Japanerne mener selv, at nu går det fremad, men der er også mange, der frygter, at Japan kan gå ind i en ny recession i år," siger Frank Hansen, lektor ved økonomisk institut på Københavns Universitet.
Han peger på, at den økonomiske bedring især skyldes regeringens store budgetpakker, der på god keynesiansk vis har sprøjtet offentlige penge ind i økonomien.
"Når de penge er væk, vil aktiviteten normalt falde, så det er ikke et opsving 'af sig selv'. Det afgørende er at få gang i privatforbruget, der udgør ca. 60 procent af det japanske bruttonationalprodukt, men det er ikke sket," siger Frank Hansen.
Det, der skal til, er optimisme og forbrugernes tro på fremtiden, men den findes stadig ikke i Japan:
"Japan har ikke et socialt sikkerhedssystem som i Vesten, og det vil sige, at så længe der er risiko for arbejdsløshed, eller der er usikkerhed om pensionen, vil forbrugerne holde igen," siger han.

Udlandet køber op
Mens de japanske forbrugere er pessimister og holder på pengene, har de udenlandske investorer haft det lige omvendt. I løbet af 1999 strømmede udenlandske investorer til markedet, og det var i høj grad med til at sende aktierne på himmelflugt.
Men boomet på børsen dækker over, at det især har været IT-aktierne, der steg voldsomt, mens aktierne for de mere traditionelle industrier har stået bomstille eller er faldet direkte i værdi.
Det får nogle vestlige medier til at juble over, at den længe savnede omstrukturering af det japanske erhvervsliv nu omsider er i gang.
Avisen Wall Street Journal taler ligefrem om en "udskiftning af den gamle garde inden for økonomien", og den spår, at det bliver teknologi-virksomheder som mobiltelefon-giganten DoCoMo eller internet-virksomheden Softbank, der skal føre Japan ud af stilstanden og ind i det nye århundrede.
"Vi gennemgår nu den samme proces, som USA i slutningen af 1980'erne og 1990'erne," siger DoCoMos direktør Keiji Tachikawa til Wall Street Journal.
Men Frank Hansen tror ikke, at det er den helt store omstrukturering, der nu er igang. Enkelte virksomheder som Sony, Softbank og andre er ved at indstille sig på den globale økonomi, men ellers vil omstillingen tage "mange, mange år" og kræve mere deregulering og adgang for udenlandsk konkurrence.
"Japanerne er bundstædige og stadig præget af en ø-mentalitet, der siger, at det, der virker for andre, ikke nødvendigvis virker for Japan," siger han.

Obuchis 'tredje vej'
Den japanske ministerpræsident, Keizo Obuchi, har opnået megen anerkendelse for sin håndtering af finanskrisen i efteråret 1998. Men de, der en overgang så ham som en liberal japansk fornyer, er blevet mere skeptiske efter nylige udtalelser til bl.a. nyhedsmagasinet Far Eastern Economic Review.
I et interview i december siger Obuchi, at han går ind for en 'tredje vej', når det gælder omstrukturering af erhvervslivet og arbejdsmarkedet:
"Massefyringer i amerikansk stil og pludselige nedskæringer, der skaber høj arbejdsløshed, er ikke acceptabelt." Det samme gælder ifølge Obuchi den institutionaliserede høje arbejdsløshed, der finansieres af et kostbart velfærdssystem som i Europa.
"Vi ønsker ikke, at folk helt skal miste motivationen til at arbejde. Vi bliver nødt til at finde en mellemvej," siger Keizo Obuchi.
For et halvt år siden skrev Obuchi ellers i New York Times, at japanske virksomheder ikke længere har råd til at prioritere social stabilitet højere end indtjeningen. Underforstået at virksomhederne vil blive nødt til at fyre folk i fremtiden. Men til Far Eastern Economic Review understreger han, at den japanske model skal bibeholdes:
"Japanske virksomheder har en høj grad af ansvarsfølelse over for samfundet."

Den ubekendte
Keizo Obuchi, der står over for et parlamentsvalg i løbet af dette år, har først og fremmest høstet anerkendelse for, at det dengang for godt et år siden lykkedes at løse den truende bankkrise.
De mest gældstyngede banker fik omsider lov til at gå under, mens de levedygtige fik tilført ny kapital, og dermed fik regeringen "taget låget af gryden," som Frank Hansen udtrykker det.
Men samtidig peger han på, at der snart kan opstå nye gældsproblemer inden for finanssektoren - især i de særlige postsparebanker, der igennem årtier har leveret lavtforrentede lån til opbygningen af den japanske industri.
I løbet af de næste to år udløber en stor portion ti-årige lån til et samlet beløb af 106.000 milliarder yen (ca. 7.500 milliarder kr.). Beløbet svarer til 21 procent af det japanske bruttonationalprodukt, og ifølge Frank Hansen er der ingen tvivl om, at postsparebankerne vil miste pengene, fordi de private kunder kan opnå højere renter andre steder. For eksempel ved at investere i amerikanske obligationer.
"Det store spørgsmål er derfor, hvor alle disse milliarder vil gå hen? Hvis de går til udlandet, vil yenen falde, men hvis de bliver investeret i det japanske aktiemarked, vil det betyde et nyt aktieboom. Det er den store ubekendte i japansk økonomi i de næste år," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu