Læsetid: 3 min.

Jazz

11. januar 2000

Haden og Horn
*Mit første indtryk var noget mindre end lovende. Her var Charlie Haden og hans fortræffelige Quartet West, men med tilføjet sang og strygere, og hvad skal man så med det? En hel del, viste det sig ved nærmere gennemhøring. I fire af pladens tretten numre skyldes sangen nemlig Shirley Horn, som jeg sjældent har hørt bedre, med en nærhed og intensitet i foredraget, som man ellers må til Billie Holiday efter, og i et femte synger, gudhjælpemig, Haden selv, med en hjertegribende lavmælthed, jeg ellers kun kender hos Chet Baker. Dertil kommer et sjældent og velvalgt repertoire med saglige arrangementer for kammerorkester af Alan Broadbent, der også er Haden-kvartettens udmærkede pianist, og både tenoren Ernie Watts og Haden selv ved bassen svarer for fine soloer. Så faktisk er det kun de fire numre med Bill Hendersons lidt for bævende og selvsmagende sang, der ikke lever op til pladens titel.
Charlie Haden Quartet West: The Art of the Song. Verve 547.403-2

Redman i Geneve
*I de 53 år der er gået, siden Don Redman besøgte Europa med det første amerikanske big band efter 2. verdenskrig, har vi kun haft det dobbelt-lp-album, som
SteepleChase udgav i 1983, men nu kommer en cd med schweiziske radio-optagelser, der er teknisk meget bedre end de med tiden noget slidte, som Timme Rosenkrantz lod optage i KB-hallen i september 1946, og som SteepleChase benyttede. Koncerten i Geneve fandt sted halvanden måned senere end den i København, og der benyttedes et delvist andet repertoire med et mere sammenspillet orkester. Her er således - udover stjernesolisten, tenoren Don Byas' "Laura" - endnu en fin Byas-solo over "These Foolish Things", men desværre intet af det repertoire, som i de danske optagelser giver glimt af den frembrydende bopmusik.
Don Redman Orchestra: Geneva 1946. TCOB 02112 (GDC)

Baker i Bologna
*Tre år før sin død som 58-årig i 1988, spiller Chet Baker med sin daværende trio ved en koncert i Bologna. Som vi også ved fra hans besøg i Danmark og talrige plader, er 70'erne og 80'erne hans bedste år, og ved denne koncert er hans ofte meget uegale trompetspil og sang helt på højden. Det skyldes også inspirerende modspil af hans foretrukne instrument-kombination, guitar og bas, her ideelt besat med Philip Catherine og Jean-Louis Rassinfosse, og et fint repertoire med sang i tre standards og kun trompet i tre numre med Miles Davis-tilknytning.
Benytter lejligheden til at anbefale en klaversolo-plade af Harold Danko, som var Bakers akkompagnatør i midten af 70'erne, og som med 12 stykker fra Bakers repertoire har skabt en smuk tribut til den afdøde og savnede trompetist.
Chet Baker: Live in Bologna 1985. Dreyfuss FDM 36558-2 (GDC)
Harold Danko: This Isn't Maybe... SteepleChase SCCD 31471

Mulligan i Basel
*Fra de schweiziske radioarkiver kommer også koncert-optagelser fra 1960 med Gerry Mulligans Concert Jazz Band i Basel (iflg. tekstheftet) eller Zürich
(iflg. pladetitlen), i hvert fald et par dage før koncerten i Paris, hvorfra vi i 1993 fik en dobbelt-cd. De franske optagelser fås vist ikke længer, men de schweiziske giver med et strammere program et godt billede af dette fremragende 12-mands orkester, hvor bl.a. Bob Brookmeyer er med, men hvor
Zoot Sims' tenor (bl.a. i "Apple Core" og i Ben Websters blues "Go Home") og Mulligans baryton (især i "Body and Soul") sætter solistiske prikker over i'erne.
Gerry Mulligan and the Concert Jazz Big Band: Zürich 1960. TCOB 02122 (GDC)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her