Læsetid: 10 min.

Jeltsin rager op i Ruslands historie

3. januar 2000

Russerne vil tænke på Jeltsin med had og tilgivelse. Han fremmede demokrati og markedsøkonomi, men efterlader sig et hav af uløste problemer

Med Boris Jeltsins afgang er en meget væsentlig periode i Ruslands historie afsluttet, og de otte år han var russisk præsident vil endnu et godt stykke tid præge landet på godt og på ondt.
Jeltsins navn vil med store bogstaver blive stående i historien, da han var Ruslands første folkevalgte præsident, fordi han stod bag Sovjetunionens opløsning. og mere og mere trængte kommunisternes indflydelse tilbage.
I de otte år under hans styre skete der væsentlige skridt i retning af demokrati, y-tringsfrihed, parlamentarisme og markedsøkonomi. Men det hører også til hans periode, at han til tider kraftigt slog bremserne i for disse udviklinger. I russisk tradition tilstræbte han forandringerne med autoritære metoder, fra oven, og sådan en fremgangsmåde kan nemt give bagslag.
Spørgsmålet stiller sig også aktuelt ved hans afgang, med de to afgørende beslutninger: Som efterfølger egenhændigt at have håndplukket Vladimir Putin, hvis politiske og økonomiske holdninger stadig er så godt som ukendte og ved at have indledt endnu en Tjetjenien-krig, der kan blive meget langvarig.

Den kæmpende
Boris Nikolajevitj Jeltsin blev født i 1931 i en lille landsby i Sverdlovsk-regionen øst for Ural-bjergene, dvs. i Vest-Sibirien. Han voksede op under fattige vilkår. I 1955 afsluttede han en såkaldt polyteknisk uddannelse (en slags alsidig EFG, red.), som han udvidede med en eksamen som bygningsingeniør. Efter at han i 1961 var blevet medlem af Kommunistpartiet, blev han syv år senere formand for den lokale partiafdeling for bygningsvæsen. I 1976 blev han så førstesekretær for Kommunistpartiet i Sverdlovsk.
Da Gorbatjov efter sin tiltræden i 1985 hentede unge, begavede partifolk til Mo-skva, blev Jeltsin først centralkomitésekretær for bygningsvæsen, og sidst på året partichef i Moskva, hvor han med stor ihærdighed søgte at rydde op i slendrian og korruption. En ihærdighed, der blev for meget, selv for Gorbatjov - og især, da Jeltsin kritiserede præsidentparrets egne privilegier.
Jeltsin røg både ud af Kommunistpartiets inderkreds og ud i depressioner og lå derfor ret underdrejet i nogle år. Men i 1989 begyndte han at kæmpe sig tilbage ved at opnå valg til den sovjetiske Folkekongres, og derpå til det russiske parlament.
I juni 1990 blev han formand for det sidstnævnte. Herved havde Jeltsin præsteret noget enestående, for det er (næsten) aldrig før set i Sovjets historie, at en desavoueret leder vendte tilbage til toppen. Året efter i juni 1991, blev Jeltsin Ruslands første folkevalgte præsident - en begivenhed, der næsten ikke kan overvurderes, for det var første gang i sin 1000-årige historie, at landet fik en valgt leder.
Det gav ham en ekstra legitimitet, da nogle forbenede gammelkommunister den 19. august 1991 lavede et kup, der hurtigt faldt sammen, efter at Jeltsin modigt modsatte sig dem.
Jeltsin gjorde sig med et teknisk skaktræk til øverst-befalende over de sovjetiske styrker, der befandt sig på russisk jord, og en lang række af landets førende generaler støttede ham.

Vaklende demokrat
Benspændet for august-kuppet var Jeltsins stjernestund. Han benyttede lejligheden til at forbyde Kommunistpartiet, til at støtte de tre baltiske republikker, Estland, Letland og Litauens be-stræbelser på at blive selv-stændige stater og til at arbejde på opløsningen af Sovjetunionen.
Det sidste lykkedes, efter at han i december 1991 sammen med Ukraines og Hvideruslands præsidenter oprettede det løse statsforbund SNG (Sammenslutningen af Uafhængige Stater).
Den 25. december 1991 var Sovjetunionen fortid. I stedet opstod og findes nu 15 selvstændige stater. Denne indsats gav fortjent nok Jeltsin en stor status og anerkendelse i Vesten og blandt russiske demokrater.
Den økonomiske politik lod Jeltsin i det første halve år efter august-kuppet nærmest ligge i dvale, selv om han havde politisk støtte og goodwill til at gennemføre påtrængende reformer.
I begyndelsen af 1992 tog han sit valg til fordel for en række Harvard-professorer og deres russiske disciple. Resultatet blev en enormt inflationskabende politik med fri prisdannelse, uden at man afskaffede monopolerne.
Man gennemførte først en lille og derpå halvstor privatisering ud fra ny-ultra-liberalistiske ideer, hvilket hurtigt førte til en røver- eller casino-kapitalisme.
Den kommunistiske nomenklatura var under Jelt-sins lange tøven løbet med en masse af arvesølvet og nåede også i lange tider fremover at anbringe formuerne i Vesten.
Det er en stående diskussion om det, man i 1992 kaldte en chokterapi, var for hård eller for svag. Men resultatet var ubestrideligt en inflation af oceaniske dimensioner, hvorved generationer tabte deres opsparinger og pensioner.
De liberale økonomer glemte noget afgørende: Etableringen af det civile samfund med frie informationer og fri meningsdannelse.

Kommunistiske 'gener'
Man kan ikke bebrejde Jeltsin, at han sidst på året 1992 skilte sig af med sine liberale økonomer, og i stedet satsede på den centristiske kandidat Viktor Tjernomyrdin. Men nok så meget, at han på samme tid og i månederne efter skilte sig af med de demokratiske støtter og rådgivere, der i 1989-1991 havde bragt ham til magten.
Hørte Jeltsin til blandt de demokratiske kræfter? Det er denne skribents hårde påstand: Ja, det gjorde han. Verbalt sagde han i disse år næsten altid det rigtige, men i sine handlinger viste der sig gammelkommunistiske 'gener'.
Den manglende vilje til kompromisser viste sig i september-oktober 1993, da Jeltsin ikke ville gå i dialog med landets parlament. Der ganske rigtigt var valgt i slutningen af sovjettiden og stadigvæk hed Den Øverste Sovjet, men som så sandelig ikke var den forstenede forsamling, Jeltsin gjorde det til. Krisen endte med, at Jeltsin satte kampvognene ind mod parlamentet - under Vestens CNN-transmitterede bifald.
Hvad førte det til? Et parlamentsvalg, hvor kommunister og ultra-nationalister tordnede frem. Og hvor en ny forfatning blev vedtaget, efter alt at dømme gennem svindel, men en forfatning, der var skræddersyet til Jelt-sin. Det er følgerne af disse begivenheder, der har ført til den suppedas, Rusland befinder sig i nu.
I 1994 og de kommende år haltede Jeltsins Rusland sig igennem, godt hjulpet af ukorrekte eller direkte falske tal på produktion(sfald), handelsbalance, inflation m.v.
Det afgørende brud mellem Jeltsin og hans fortids demokratiske støtter (hvoraf mange kun var demokrater til lejligheden) kom dog, da Jeltsin i december 1994 indledte den forfærdelige krig mod Tjetjenien, en af Ruslands egne regioner.
Alle krige er grusomme, men den 15 måneder lange krig, Jeltsin insisterede på, var ekstra bestialsk med dens 100.000 ofre og efterlod dybe ar i det russiske samfund. Blandt meget andet førte den til Jeltsins tab af troværdighed.

'Det levende lig'
Da der i juni 1996 igen skulle være valg til præsidentposten, stod Jeltsin i begyndelsen af valgkampen ifølge meningsmålingerne kun med ganske få procent af stemmerne. Men så rejste den gamle kæmpe sig igen, godt hjulpet af et dygtigt apparat - og især af den nye russiske storfinans, de såkaldte oli-garker.
Gennem en afsindig dygtig, og endnu mere manipulerende mediekampagne, betalt af finansfyrsterne, lykkedes det at hente en valgsejr hjem. Efterregningen var i de kommende år en ensretning af medierne, især de tre landsdækkende tv-stationer.
Jeltsin selv viste sig, trods en dynamisk optræden under valgkampen, at være alvorlig syg, og fra juli 1996 til marts 1997 var han væk fra scenen og måtte gennemgå en femdobbelt bypass-operation, som han havde besvær ved at komme sig over.
Siden viste Jeltsin sig kun sjældent og kun i ganske korte perioder som dynamisk leder, og hans helbredstilstand gjorde hyppige pauser nødvendige.
Det ringe helbred forstærkede den tendens, der allerede begyndte i 1992: At Jeltsin isolerede sig mere og mere i Kreml eller på et af sine seks landsteder og stadig sjældnere viste sig i offentligheden. Han blev 'tsaren', der svævede over vandene, og pludselig for ud og fyrede nære medarbejdere, som havde leget for meget mus på bordet under præsidentens fravær.
Økonomisk var Jeltsins anden periode efter 1996 præget af mangel på reformer. Nok fik man styr på inflationen og rubelkursen, men andre områder blev vanrøgtet, og produktionen var faldende, selv om sminkede statistikker viste noget andet.
Disse problemer, forstærket af den internationale finanskrise, fik i 1998 den russiske økonomi til atter engang at gå i spåner, hvor mange mennesker for anden gang siden 1991 mistede deres opsparinger, foruden at store befolkningsgrupper blev udsat for en konstant lønrestance, ofte på flere år.
Jeltsin og hans apparat havde som eneste svar nogle uoverlagte ændringer på ministerpræsident- og andre ministerposter.
Jeltsin blev mere præsident af navn end af gavn, og hans øgenavn blev (efter en kendt novelle af Tolstoj) "Det levende lig".
Her burde Jeltsin have kendt sin besøgelsestid og være trådt tilbage.

Jeltsins slutspurt
Jeltsins sidste år ved magten indeholdt et da capo af mange af de elementer, der har præget hans periode. Under NATO's indgriben i Kosovo holdt han en balance mellem en kritik af Vesten og en mæglerrolle for fortsat at sikre Rusland vestlige kreditter.
Han fyrede for anden gang en centristisk ministerpræsident (Tjernomyrdin i 1998, Primakov i 1999). Han udnævnte og droppede for tredje gang en ung reform-ministerpræsident Gajdar i 1992, Kirijenko i 1998, Stepasjin i 1999). Og for anden gang lod han militæret slå sig løs i Tjetjenien..
Ofte har man måttet spørge, hvor meget tilfældigheder har spillet ind ved Jeltsins beslutninger, eller om der har ligget master-planer bag. Således også ved lanceringen af den ukendte Vladimir Putin.
I hvert fald kørte Jeltsin mere og mere træt også fysisk. Efter valget af den hidtil mest reformvenlige Duma, betrængt af endnu en Tjetjenien-krig, der er ved at løbe skævt, og betrængt af nye materialer omkring han og hans families privatøkonomi, valgte han at trække sig - med typisk teatralsk iscenesættelse en nytårsaften, og tager nu under den russiske jul til Jerusalem.

Russer af kød og blod
Hvorom alting er, så er Jeltsins periode ensbetydende med de helt store ændringer i Ruslands historie. Hvor meget det var Jeltsins fortjeneste, eller hvor meget samfundsudviklingen havde nået et punkt, der nødvendiggjorde radikale ændringer, er ligeledes et spørgsmål, man må overlade til historien. Dog er det klart, at Jeltsin fra at have fornemmet et sådant tidehverv og været en motor i denne udvikling blev en bremse for den.
Jeltsin er i alle perioder siden 1985 blevet kritiseret for ofte at have være populist. Det er rigtigt nok, men det skal ikke overskygge, at han lige så ofte viste enestående politisk tæft.
Og at han for mange russere nærmest var inkarnationerne af en 'typisk' russer: Med sin fanden-i-voldskhed, med sin langsommelighed, sin statur, sin svage uralske dialekt, med sine drukture osv. var han en mand, den menige russer kunne identifice-
re sig med. Også når disse ting vakte panderynken i Vesten.
Som en af Ruslands bedste lyrikere, tjuvak-russeren Gennadij Ajgi sagde i et interview til dette blad for fem år siden:
"Jeg forsvarer Jeltsin, jeg respekterer ham meget. Han er ærlig og hæderlig. Jeg forsvarer ham - hans utilstrækkelighed, hans grove facon, hans manglende dannelse, det er karakteristisk for det folk, han repræsenterer og legemliggør."
Boris Jeltsin har været en russer af kød og blod, på godt og ondt. Noget gik fint, andre ting forfærdeligt. Og det sidste mere og mere. Igen forspildte Rusland en stor chance. Godt fremmet af Jeltsins begrænsninger og Vestens dårlige råd.
I denne dobbelthed ligger også afskeden med Jeltsin. Og endnu mere det samfund han efterlader sig, et samfund der tænker på ham med had og tilgivelse.
Det er hårdt for Rusland. Men Rusland skal nok klare sig. Atter engang. Og de fremskridt der ligger heri, har Boris Nikolajevitj Jeltsin trods mange fejltrin bidraget til.

Fakta - Præsidenttiden

16. juni 1991: Med 57 procent af stemmerne vælges Boris Jeltsin som præsident for Rusland, som dengang fortsat var en del af Sovjetunionen.

19.-21. august 1991: Jeltsin styrer modstanden mod gammelkommunistiske
kupmagere.

8. december 1991: Sovjetunionen erklæres død på et møde mellem præsidenterne for Rusland, Hviderusland og Ukraine. Gorbatjov træder tilbage.

Januar 1992: Sammen med reformarkitekterne Jegor Gajdar og Anatoloj Tjubajs iværksætter Jeltsin sin økonomiske chokkur i Rusland.

21. september 1993: Jeltsin ophæver det russiske parlament.

4. oktober 1993: Jeltsin sætter militæret ind mod parlamentarikere, der nægter at forlade det russiske parlament. 150 mister livet.

12. decemer 1993: Parlamentsvalg og vedtagelse af en ny forfatning, der er skræddersyet til Boris Jelt-sins ønsker.

11. december 1994: Tjetjenien invaderes.

17. december 1995: Ved et parlamentsvalg vinder kommunisterne flere end en tredjedel af pladserne i Dumaen.

3. juli 1996: Med 53,8 procent af stemmerne genvælges Jeltsin som præsident.

5. november 1996: Jeltsin går fem-dobbelt by-pass operation.

23. marts 1998: Jeltsin fyrer Viktor Tjernomyrdin som ministerpræsident og erstatter ham med den unge Sergej Kirijenko.

14. august 1998: "Der bliver ingen devaluering", siger Jeltsin - tre dage før det russiske finanskrak.

23. august 1998: Jeltsin fyrer Kirijenko og udnævner Viktor Tjernomyrdin som fungerende ministerpræsident.

10. september 1998: Efter at parlamentet (Dumaen) har nægtet at godkende Tjernomyrdin må Jeltsin kapitulere og udpege Jevgenij Primakov som ministerpræsident.

12. maj 1999: Jeltsin fyrer Primakov og erstatter ham med Sergej Stepasjin. Tre dage senere overlever Boris Jeltsin en afstemning om en truende rigsretssag.

9. august 1999: Jeltsin fyrer Stepasjin og erstatter ham med KGB-officieren Vladimir Putin. I samme måned optrappes konflikten i og omkring Tjetjenien.

23. september 1999: Grosnij bombes for første gang.

31. december 1999: Præsident Jeltsin aftræder, og Vlaidimir Putin bliver fungerende præsident. Russisk militær optrapper bombardementer mod Grosnij.
Leder på forsiden

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her