Læsetid: 4 min.

Kalender

22. januar 2000

Kommaets lille tryghed

EN LÆSER, Jørgen Nielsen, gjorde forleden i Information indsigelse mod min begejstring for det grammatiske komma. Han savnede en begrundelse for, at det i almindelighed skulle være læservenligt, som jeg udtrykte det i min anmeldelse af Gads Litteraturleksikon.
Det er efter alt at dømme en subjektiv betragtning og hænger kanhænde sammen med stivbenet traditionalisme, men grundløs er den ikke.
Man kan som bekendt sætte komma på mange andre måde måder end de nu to officielt accepterede. Den mest almindelige og populære fremgangsmåde er planløsheden, som man kan studere overalt, i aviser, dokumenter, forretningsbreve, mest udbredt i skolestile, bestyrelsesreferater, privatbreve, opslag, meddelelser folk imellem. De nærer forkærlighed for det meningsløse komma.

DET NY KOMMA, som Dansk Sprognævn i et nyt håbefuldt forsøg har lanceret, afløser det såkaldte pausekomma, der i almindelig brug udmærkede sig ved enten helt at forsvinde, da mange mennesker slet ikke holder pause, eller bare engang imellem at falde ned fra himlen og ramme papiret. Det tillod angiveligt individuelle variationer. Det skal jeg love for.
Det skulle ellers som nu det ny komma være logisk-semantisk og støtte både stille- og højtlæsning, som formanden Erik Hansen siger i sin artikel i Encyklopædien om kommatering, den eneste artikel i dette værk, som ikke bruger det grammatiske komma. To så heftige organer som Den Store Danske Encyklopædi og Information holder fast i den gamle tradition, en skik, der stammer fra Tyskland og anvendes i slaviske sprog og finsk, understreger Erik Hansen. Lande, vi ikke til enhver tid sammenligner os med. Så hvad er meningen med dette nationale forbehold og vores fodnotepolitik over for Skandinaviens og Englands tegnideologi?
Læservenligheden! vil jeg påstå. Frem for alt når det drejer sig om tekst i spalter, der i kraft af den beskedne klummebredde vilkårligt bryder enhver sammenhæng til fysisk knækprosa. Da er den formelle kommasætning en håndsrækning til overblik og synlig sammenhæng. Man slipper for fejllæsninger af syntaktiske forbindelser, overordnede og underordnede sætninger. Det lille tegn standser jo ikke vores ivrige fremdrift, det både forbinder og skiller med stor anskuelighed. Tryghedskomma er en god betegnelse.

ET ARGUMENT mod det grammatiske komma har altid været, at det skulle være svært at indlære med sin ufolkelige formalisme. Men god sprogbrug kræver formbevidsthed. Også anbringelse af punktum på en forstandig måde må indlæres. Det grinagtige kryds og bolle-system blev anset for pædagogiske plageånders yndlingsvåben, ligesom dansk grammatik overhovedet betragtedes med afsky og derfor på det nærmeste er afskaffet sammen med den meste sproglære i skolen. Hvorfor mon undervisning i dansk sprog er så forsømt, og hvorfor mon dansk filologi er på vej ud i mørket på universiteterne? Om få år kan ingen tyde vores skrevne fortid. Det er åbenbart kun indvandrere, der har behov for danskundervisning. Måske kan de overtage studiet med nyhedens interesse.

DET ER ELLERS LET at se, at vi investerer megen lidenskab i dagligdagens sprogproblemer, sprogrigtighed, ungdommens dårlige udtalevaner, den farlige indflydelse fra engelsk etc. Endvidere optagetheden af, hvor den og den vending stammer fra, hvad det og det ord egentlig betyder. Dansk Sprognævn har travlt med nysgerrige spørgere. Sprogartikler er herligt læsestof. Man skriver endda klummer om kommatering.
Børn elsker ord og lyde, leger med sproget i spontan kreativitet. Sproglære, grammatik, syntaks, stiløvelser og retorik kunne i skolen være muntre og sanselige tilbøjeligheder, en udvidet bøjningslære for rette hånd og stemmebånd.

I LYRIKKEN kan man møde mange slags tegnsætning. Digte med og uden komma, raffineret eller kluntet gjort. Alternativ tegngivning, der sætter læseren på prøve, er ikke ualmindelig i modernismen. Bevidst tvetydig sætningsforbindelse udfordrer fantasien. Tankestreger er mere udbredt her end i prosaen, en demonstrativ dårlig vane. Så hellere provokerende linjeknæk midt i sætningen som opfordring til nytænkning. Risikabelt for amatører.
Ordet komma er græsk og betyder noget afhugget, afskåret, egentlig om en kort sætning, derefter om et tegn for et mindre skel i en sætning. Et komma kan være støjende, en eksercits, som når en Vielgeschrei dikterer til sine skriverkarle: "Dypper jere Penner. Skriver! Saasom det har behaget Himmelen (Komma)..." Denne travle og udtrykslystne hovedperson i Holbergs komedie Den Stundesløse får så af gavtyven Oldfux påtvunget den spanske dikteremåde: et ryk i håret betyder parentes, et fløjt betyder komma. En metode, som Victor Borge overtog som fonetisk tegnsætning.
En potensering af et lille, relativt uskyldigt tegn. I 1960'erne var komma navnet på et svensk litterært tidsskrift. Det udmærkede sig ved ikke at have noget program: "Kommas linje. Eller program? Det vet vi inte ännu. Det får anstå ett tag." Et lille fløjt i tiden, et mellemrum før en ny sætning, før en ny meningsdannelse, eller ifølge svenske regler, et tegn, der sættes efter en ledsætning. Ganske raffineret symbolik: nu kommer hovedsætningen, tegngivning med retning mod det ny. Tryghed eller pause. Vi lever i kommaets tegn.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu