Læsetid: 3 min.

Kgl. vaklen

24. januar 2000

På Kgs. Nytorv indfries Bournonvilles kunstneriske intentioner ikke i nyopsætningen af 'Kermessen i Brügge'

Ballet
To ting kunne man ønske sig af en nyopsætning af August Bournonvilles ballet Kermessen i Brügge: At den er morsom og at den forholder sig til Bournonvilles kunstneriske intentioner. Disse forhåbninger bliver kun i ringe grad indfriet i den sammenflikkede version af balletmesterens genremaleri fra 1851, der lørdag vistes for første gang på Det Kongelige Teater.
Man kunne gå til værks på to, diamentralt forskellige måder: Enten en nyskabelse over ideen i balletten, musikkens dæmoni og evne til at hele sjælene, eller en arkæologisk fremdragelse af de oprindelige trin og scenebilleder, befriet for 150 års tildigtninger og nedslidning. Ingen af delene har man valgt, men præsenterer istedet en fortælling, der hverken er forankret i tid eller sted. Scenografi og koreografi bevæger sig alle andre steder hen end der, hvor Bournonville har tænkt sig dem, som en visualisering af Nederlandene i det 17. århundrede.
Bournonville har selv præsenteret sine intentioner for balletten i erindringerne Mit Theaterliv. Han ønskede at levendegøre malerier, han havde set rundt omkring på de europæiske museer og i den samling, vi endnu kan se på Statens Museum for Kunst. Det er karakteristisk for manglen på vilje til at søge Bournonvilles kilder, at tæppet, der vises før den første scene, afbilder Jan Vermeers hollandske Delft, og ikke en af de flamske kunstneres Brügge, som Bournonville nævner. Vermeer er stjerne idag, på Bournonvilles tid var han næsten ukendt.
Bournonville giver selv nøglen til den malerkunst, der var hans inspiration. Han nævner Jan Steen (1625-79), Gerard Dou (1613-75) og mestre for dramatisk clair-obscur som Rembrandt og Gerrit van Honthorst(1590-1656). Dette signalerer en dunkel, glødende kolorit, og en djærv, folkelig ligefremhed. Vi taler her ikke om kunsthistoriske detaljer, men om det visuelle udgangskunst for en ballet, tænkt som levendegjorte malerier i nederlandsk stil.
I Lars Juhls scenografi og kostumer er der ikke den gyldne galleritone, som Bournonvilles samtid holdt så meget af. Dragterne er et sammensurium af nyt og genbrug i pastelfarver, Petipa-hvidt og mørkere parafraser over Edvard Lehmanns udkast fra 1800-tallet. Det svarer fint til den absurde ide, Dinna Bjørn og Anne Marie Vessel Schlüter har fået til et divertissement hos den fine fru van Everdingen, en fransk dans kostumeret som afgangsopgave ved den russiske ballet omkring 1890, i en stil, der angiveligt skulle være den nyklassicisme, Bournonville udgik fra.
Hvor er vi henne? Det spørgsmål stiller man sig ustandseligt i den nye forestilling. Med Morten Eggerts nar et sted, der kunne være interessant for en nytolkning: En foruroligende, lidt pervers og karnevalistisk dæmon. Med Tommy Frishøis alkymist Mirevelt i et omvandrende vokskabinet, og med Henriette Muus og Petrusjka Broholms teenage-erotiske kvababbelser midt i en tegneserie. Thomas Lund og Gudrun Bojesen var rene af sind og af trin, mens Kirsten Simone og Lis Jeppesen trak på den traditionsbundne teaterstil.
Det har ikke hjulpet på forvirringen, at Jan Maagaard som medinstruktør har trukket forestillingen i andre retninger end de nedarvede og suspekte danseoverleveringer. Hvad man savner er et helhedssyn.

Fra klang til muzak
Blandt de mange elementer af stilblanding, der lokaliserer Kermessen i Brügge et sted Østen for sol og Vesten for måne, er Kim Helwegs "musikalske arrangement" af H.S. Paullis partitur.
Man har omarbejdet den oprindelige orkesterklang til en diffus muzak, der hverken ligner Bournonvilles tid eller verden af idag.
Hvis Det Kgl. skal videre med Bournonville, må man indse, at et vagt begreb om en 'Bournonville-stil' ikke er nok. Historisk research, kildekritik og kunsthistorisk know-how: Der må fordybelse og alvor til, så skal det nok blive så muntert, som den gamle mester ønskede.

*Kermessen i Brügge. August Bournonville. Iscenesat af Dinna Bjørn, Anne Marie Vessel Schlüter og Jan Maagaard. Musik: H.S. Paulli, arrangeret af Kim Helweg. Premiere Det Kongelige Teater lørdag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her