Læsetid: 2 min.

KL advarer kommuner mod Farum-model

20. januar 2000

Det er risikabel spekulation, når flere små kommuner sælger skoler og leaser dem tilbage for at få rentegevinst. Formanden for KL, Anker Boye, advarer mod metoden

Det er risikabel spekulation for borgernes penge, når flere og flere små kommuner går ind i såkaldte sale-and-lease-back arrangementer for at finansiere om- og tilbygninger til deres folkeskoler.
Det siger statsautoriseret revisor, Inge Nilsson, fra firmaet Skatteinform til Information.
Ved et sale-and-lease-back arrangement sælger en kommune eksempelvis sine skoler til et leasingselskab for derefter at lease dem tilbage i håb om en rentegevinst, som kan finansiere om- og tilbygninger til skolerne. Interessen for arrangementerne er stigende i kommunerne, som i de kommende år skal udvide og renovere deres skoler på grund af stigende elevtal og ny folkeskolelov.
25 kommuner har allerede et tæt samarbejde med rådgivningsfirmaet Boplan Octocon, som sælger sale-and-lease-back-aftaler. Og mange flere kan være på vej. I går holdt virksomheden møde med 33 interesserede kommuner, og den 25. januar holdes der møde i Middelfart med yderligere 33. Flertallet af de interesserede kommuner er socialdemokratiske (17), men også to radikale- og en SF-kommune er interesserede. 13 Venstre-kommuner har vist interesse.
I dag har bl.a. Helsingør, Hørsholm, Assens, Tommerup, Bramsnæs og Farum allerede solgt og tilbageleaset deres skoler.

Kæmpe renterisiko
"Det er klart en måde at skaffe penge på for kommunen. Men det er også en kæmperisiko for borgerne," siger Inge Nilsson:
"Kommunalbestyrelserne aner simpelthen ikke, hvad de gør. Det gør mig meget nervøs, det her" siger hun med henvisning til den risiko, kommunalbestyrelserne løber for rentetab.
De fleste aftaler laves sådan, at pengene for salget af skoler sættes ind på en spærret konto, der trækker en rente, der er bedre end den rente, kommunen skal betale hos leasing-selskabet. Men det kan ifølge Inge Nilsson ændre sig:
"De løber en renterisiko. Og den kan være meget stor. Hvis du går 25 år tilbage, så har renten ændret sig 20 procent. Så det kan være meget dyrt."
Også formanden for Kommunernes Landsforening, Anker Boye, advarer kommunerne mod at hoppe på vognen:
"Det er en betænkelig vej at gå. Man skal være overordentlig varsom med at binde sig til de lange aftaler. Det er en kortsigtet finansiel forbedring, som medfører en langsigtet binding. Det er ikke metoder, jeg vil anbefale i den kommune, hvor jeg er borgmester. Men jeg kan ikke forhindre, at nogen kommuner gør det," siger han.

Borgerne betaler
Inge Nilsson gør også opmærksom på, at aftalerne er dyre at indgå for kommunerne. Og det er penge som ikke kommer ind igen:
"Hvem betaler alle omkostningerne for det her? Der er kun kommunerne til det. Det er jo dyre aftaler. Der skal overdrages ejendomme, betales stempler, betales konsulenter og advokater. Der er ikke noget, der hedder en win-win-model. Det er det, konsulentfirmaerne forsøger at lave, men det findes ikke. Nogen skal betale i sidste ende - og det er nok borgerne," siger hun.
For en kommune som Tølløse Kommune, som overvejer at sælge sine skoler for omkring 75 millioner kroner, vil de rene omkostninger ved salget kunne løbe op i tre millioner," vurderer Inge Nilsson, Skatteinform.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu