Læsetid: 2 min.

K'NYT

15. januar 2000

Gyldendal er forstokket
*Folkebevægelsen for bevarelsen af navnet Peter Pedal retter nu skytset mod forlaget Gyldendal, der synes at være skyld i at Peter Pedal fremover risikerer at komme til at hedde George Nysgerrig. Carlsen udgiver senere på året tre Peter Pedal-bøger, men da Gyldendal ejer navnet, må Carlsen kalde Peter noget andet. "Forstokket" mener Folkebevægelsen, der nu har trykt 28.000 Peter Pedal-klistermærker til indklistring i George Nysgerrig-bøgerne. Inf

Masser af drama på Radioteatret
*Radioteatrets forårssæson byder på 11 nye radiospil, hvoraf de ni er danske, og de to er udenlandske. Blandt de nye produktioner er den unge dramatiker og instruktør Daniel Wedels Polterabend og Morti Vizkis Australia. Repertoiret byder desuden på en debutant, forfatteren Merete Pryds Helle, der har lavet radiospillet Jordens Stemme. Den kommende sæson giver også lytterne mulighed for et genhør med tidligere produktioner, heriblandt Jules Vernes Jorden rundt i 80 dage.

Bamse indtager børneteater
*Det Lille Teater i Lavendelstræde i København viser Thomas Windings Pyh! Siger Den Lille Bamse. Forestillingen, der handler om livet i en bamsefamilie, hvor de store bamser altid har travlt, henvender sig primært til børn fra to år og opefter. De medvirkende er Karina Skands og Freddi Larsen. Pyh! Siger den lille Bamse bygger på fire børnebøger af Thomas Winding, som også har instrueret. Forestillingen har premiere tirsdag den 18. januar og vises frem til den 30. april.

Film om Kierkegaard i Diamanten
*Instruktør Anne Wivels film om den danske filosof Søren
Kierkegaard kan genses på et stort lærred i Dronningesalen i Diamanten. Inden forevisningen giver instruktøren en personlig introduktion til filmen, der vises fredag den 21. januar kl. 19-23.

Det Kgl. Teater på provinsturne
*Mozarts opera Cosi fan tutte kan i slutningen af januar opleves i fire provinsbyer. Forestillingen har turnepremiere i Aalborghallen den 21. januar, og herefter tager den videre til Musikhuset Århus den 23. januar, Herning Kongrescenter den 25. januar og Musikhuset Esbjerg den 29. januar.

Russisk mesterpianist i Odense
*Den russiske pianist Grigorij Sokolov kan opleves i Odense Koncerthus, hvor han optræder som solist sammen med Odense Symfoniorkester. På programmet er Carl Nielsens Helios'
ouverture, Chopins Klaverkoncert nr. 2 og Haydns Symfoni nr. 92, Oxford. Koncerten, der dirigeres af Vladimir Ziva, kan høres den 20. og 21. januar.

Idrætspris til psykiater
*Den norske psykiater og forfatter Finn Skårderud, der er specialist i spiseforstyrrelser, og som er aktuel med bestselleren Uro - en rejse i det moderne selv, har modtaget Gerlev-Prisen. Prisen får han, fordi "han med sit skarpe blik og letforståelige sprog får os til at forstå det moderne menneskes komplicerede forhold til sin krop."

Sangglade drenge efterlyses
*Det danske drengekor holder introduktionsmøde for 8 til 10-årige drenge og forældre tirsdag den 25. januar. Oplysninger om drengekoret kan findes på korets hjemmeside www.detdanskedrengekor.dk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her