Læsetid: 5 min.

Korruptionens klasse

13. januar 2000

Kohl-skandalen i Tyskland er ikke blot historien om en national patriarks fald, men også om hvordan Vestens politiske klasse i kølvandet på Murens fald lod sig korrumpere.
Her er en oversigt over nogle af de store skandaler

Alle i den vestlige verden jublede, da Berlin-muren faldt en mørk november dag i 1989. Demokratiet og friheden havde sejret, over totalitarismen - og over det USA's forhenværende præsident Ronald Reagan i firserne havde kaldt 'ondskabens imperium'. I dag ved vi, at denne udgrænsning af ondskaben som noget, der er udenfor os selv og tilhører 'de andre', er en stor løgn.
Magtens fristelse er tilstede overalt, og til tider er den så stor, at den herskende klasse lader sig korrumpere: Dropper de rene hænders moral, overskrider lovens fine grænser og søger personlig/partimæssig berigelse.
Skandalen i Tyskland, hvor genforeningskansleren Helmut Kohl og det kristelige demokratiske partis ledelse har taget imod sorte penge og bestikkelse fra våbenhandlere og virksomheder, er ikke en enestående skandale. Meget tyder på, at det har været en politisk kultur i Tyskland som i de fleste andre vestlige lande.
Helt tilbage i 1990 er en af - Kohls baroner - CDU-lederen i delstaten i Baden-Württemberg, Lothar Späth' - under anklage for bestikkelse, og han træder tilbage. Kohls bayerske koalitionsparti, CSU, bliver siden afsløret i den såkaldte 'Amigo'-affære med luksusgaver fra en flyfabrikant. Og i 1993 tvinges Tysklands liberale økonomiminister Jürgen Möllemann væk efter en korruptionsskandale.

I løbet af halvfemserne er der også flere sager, hvor tyske selskaber (bl.a. Opel, Siemens, Mannesmann) viser sig at have bestukket politikere og embedsmænd - i indland og udland.
Det er dog i højere grad den herskende klasse i Italien, Frankrig, Spanien og Belgien, der i nittenhalvfemserne stjæler de store overskrifter i verdenspressen.
I 1992 rydder operation 'Rene Hænder' i Italien forsiderne, da tusindvis af politikere og forretningsfolk kommer i dommernes søgelys. Og i 1994 dømmes den tidligere ministerpræsident, socialisten, Bettino Craxi til otte et halvt års fængsel...men han flygter i eksil i Tunis.
Det Kristelige Demokratiske Parti, der har udgjort rygraden i det italienske magtsystem under Den Kolde Krig, rammes hårdt af den historiske proces, og dets mangeårige leder Guilio Andreotti beskyldes for at have plejet tætte kontakter til mafiaen. Det er en systemkrise, der afslører, hvor dybe rødder korruptionen har i landets politiske kultur. Mediemogulen Silvio Berlusconi blusser kort op på den politiske stjernehimmel i 1994 med løfter om oprydning, men han anklages siden for massiv skatteunddragelse mv.

Guilio Andreotti er fornylig blev renset - så godt som det nu lader sig gøre - ved de italienske domstole, men uden retsopgøret med det gamle politiske regime i støvlelandet havde det aldrig været muligt, at en tidligere kommunist, Massimo D'Alema i dag er ministerpræsident i Italien.
I Spanien afslører socialistpartiet sig som dybt korrupte - selvom lokale konservative ledere også kommer i klemme undervejs. Socialisterne kommer til regeringsmagten i 1982 med et slogan om 'hundrede års ærlighed', men i firserne og halvfemserne vokser antallet af korruptionsskandaler.
Den såkaldte Filesa-sag viser, at den socialistiske partikasse er blevet foret med millioner af sorte bestikkelseskroner i forbindelse med offentlige anlægsprojekter.
Den beskidte GAL-krig med mord på mistænkte baskiske terrorister finansieres via en hemmelig kasse i indenrigsministeriet, og som sidenhen giver ministeren José Barrionuevo en tolv års fængselsdom.
Og chefen for civilgarden Luis Roldan afsløres efter at have stukket over 80 millioner kroner i sin egen lomme - og han flygter ud af landet, men anholdes siden i Laos.
1996 ender den socialistiske korruptionsperiode med, at Felipe Gonzales taber valget til de konservatives José Maria Aznar.
Også i Frankrig har den herskende klasse meget urene hænder.
Den mangeårige socialistiske præsident Francois Mitterand yndede i sin tid at tale om, hvor vigtigt det er at bekæmpe "penge, der korrumperer" og "penge som bestikker."

I dag ved vi, at den politiske korruption florerede i hans embedsperiode. Socialistpartiet suger illegale penge til sig, og selvom partiet bevilliger sig selv politisk immunitet i 1990, så kan de ikke stoppe den dygtige statsanklager Thierry Jean-Pierre i at rode i sagerne. I 1992 tvinges partiets tidligere kasserer Henri Emmanuelli til at træde tilbage. I 1993 indrømmer den franske ministerpræsident Pierre Bérégovoy, at han har taget i mod et rentefrit millionlån. Og siden da er skandalerne rullet ind over Frankrigs politiske klasse. B.la. tvinges den socialistiske finansminister Dominique Strauss-Kahl fra sin post p.g.a. bestikkelse.
Også højrefløjen har flere skandaler på sin samvittighed. Den fhv. ministerpræsident Alain Juppé er i de statslige undersøgeres søgelys. Politiets mistænker også præsident Jacques Chirac for på ulovlig vis at have misbrugt sin tid som borgmester i Paris. Men en domstol i Versailles har netop afgjort, at den franske stats øverste chef ikke kan holdes strafferetslig ansvarlig, så længe han udøver sit præsidentembede.
I Belgien er den socialistiske udenrigsminister Willy Claes blevet fældet på Augusta-våbenskandalen, og såvel socialistpartiet og Jean Luc Dehaenes kristelig demokratiske parti har haft deres skandaler. I Storbritannien tvinges to ministre til at træde tilbage i 1994, og i halvfemserne er det også afsløret, hvordan Margaret Thatchers søn i ly af mors skørter og embede berigede sig på våbenhandel i firserne.

I Japan tvinges det i efterkrigstiden så dominerende parti, LDP, i knæ efter en bølge af korruptionsskandaler, der ser dagens lys fra 1993. Siden da har flere ministre tvunget fra deres poster som bl.a. ministerpræsident Hosokowa i 1994. Og i 1997 erklæres planlægningsminister Koko Sato skyldig for bestikkelse fra Lockheed-flyfabrikkerne.
Og det ellers så pæne Sverige har haft sin Bofors-skandale, hvor våbenfabrikanten har forsøgt at 'købe' bl.a Indiens fhv. ministerpræsident Rajiv Gandhi.
Listen er pinlig lang, men den viser, at Kohl-sagen ikke er en enlig svale. Magtmisbrug og korruption har desværre været et meget fremtrædende træk i firsernes og halvfemsernes samfund. Ikke kun blandt tredie verdens diktatorer og postkommunistiske røverbaroner i Jeltsins Rusland, men også dybt ind i de vestlige samfund.
Det svækker den herskende klasses legitimitet, men man må håbe for demokratiets skyld, at der slås hårdt ned på alle korrupte magthavere. Også selv om nogle af dem - som Kohl - stadig fortjener en fremtrædende plads i historiebøgerne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu