Læsetid: 4 min.

Kreml og kommunister i parløb i Dumaen

20. januar 2000

Liberale og midterpartier vil samarbejde efter skandale-ombrust Duma-
konstituering, hvor Kreml og kommunisterne sikrede sig magten

Liberale parlamentsmedlemer boykottede i går møderne i det russiske parlaments underhus, Dumaen. Det skete i protest mod en underhåndsaftale mellem kommunistpartiet og fungerende præsident Vladmir Putins politiske støtter, der sent mandag sikrede genvalg til en ledende kommunist som parlamentets formand.
Aftalen giver kommunisterne og Kreml næsten total kontrol med Dumaen, herunder formandskabet for 16 af dens 27 stående komitéer. Det har udløst heftige protester blandt oppositionspolitikere, som frygter parlamentet vil blive reduceret til Kremls gummistempel.
En gruppe af tre oppositionspartier - det social-liberale Jabloko, det liberale Unionen af Højrekræfter og centrum-partiet Fædrelandet - nedsatte i går et koordinations-udvalg, der skal danne modvægt til det nye Duma-flertal.
En af deltagerne i forhandlingerne mellem de tre partier, Duma-medlemmet Aleksej Melnikov fra Jabloko, giver overfor Information udtryk for stor bekymring over Putins uventede samarbejde med kommunisterne.
"Alliancen betyder, at Dumaen stort set mister sin selvstændighed og mulighed for at agere modvægt til regeringen og den udøvende magt," siger Melnikov.

Den virkelige Putin
Ifølge Melnikov er aftalen med kommunisterne endnu en brik i billedet af "den virkelige Putin," og den politikder venter, hvis den fungerende præsident som ventet vinder valget den 26. marts.
"Det, der er sket i Dumaen tyder på Putins manglende vilje til at føre en politik, der peger henmod en styrkelse af demokratiet og civilsamfundet i Rusland," mener Melnikov.

Sammensværgelse
Et andet liberalt parlamentsmedlem, Sergej Jusjenkov fra Unionen af Højrekræfter, gav igår udryk for, at han politisk vil bryde med Putin.
"Efter gårsdagens sammensværgelse mellem Kreml og kommunisterne kan jeg ikke støtte Putins kandidatur til præsidentposten," sagde han.
Hovedparten af parlamentets liberale og moderate medlemmer udvandrede under konstitueringen sent mandag, da det blev klart, at Kreml og komunisterne bag lukkede døre havde fordelt alle væsentlige poster mellem sig. Til sammen har de to grupper og deres små støttepartier, blandt andet ultra nationalisten Vladimir Sjirinovskijs gruppe, et solidt flertal på omkring 280 af Dumaens 450 sæder.
De liberale og midtsøgende partier havde foreslået Primakov og en anden tidligere ministerpræsident Sergej Stepasjin, som deres kandidater til formandsposten. Men i stedet blev Gennadij Selesjnov, en 52-årig kommunistisk partiveteran og tidligere Pravda-redaktør, genvalgt. På økonomiske spørgsmål hører Selesjnov til Kommunistpartiets moderate fløj, men han er en høg hvad angår udenrigs- og forsvarspolitiske spørgsmål, for eksempel forholdet til NATO, Ruslands politik overfor de tidligere Sovjet-republikker og krigen i Tjetjenien.
For Duma-oppositionen kom det som noget af et lyn fra en klar himmel, at Kreml og kommunisterne havde lavet en aftale i porten.
Overraskelsen var særligt stor på baggrund af Putins tale til det nyvalgte parlament før formandsvalget, hvor han gav udtryk for, at Kreml ikke på nogen måde vil søge at indskrænke det russiske demokrati.
"Jeg vil understrege endnu en gang, at vi ikke vil dele parlaments-medlemmerne mellem 'vores' og dem som 'ikke er vores'," sagde Putin i sin tale.

Skarpe reaktioner
Blandt politikere i Moskva udløste begivenhederne i Dumaen skarpe reaktioner. Tidligere ministerpræsident Jevgenij Primakov kaldte underhåndsaftalen "demokratiets totale sammenbrud," og Moskvas borgmester Jurij Lusjkov karakteriserede den som "et af de første udtryk for det kommende bolsjevistiske diktatur."
Udfaldet af konstitueringen kan styrke de kræfter, der forsøger at stable et alternativ til Putin på benene inden præsidentvalget, mener Aleksej Melnikov.
"Liberalt sindede vælgere vil forlade Putin i stadig større tal, når de ser, hvilken politik han fører. I dag er han fortsat stort set ukendt, hvad angår praktisk politik. Det eneste, man ved om ham, er mediernes fremstilling af hans rolle i Tjetjeniens-felttoget," vurderer Melnikov. Det er dog tvivlsomt om Duma-oppositionen kan enes om en fælles præsidentkandidat, dertil er de ideologiske forskelle for store, tilføjer Melnikov.
Jablokos leder, Grigorij Javlinskij, har meddelt, at han opstiller til præsidentvalget, mens Unionen af Højrekræfter forventes at støtte Konstantin Titov, Samaras reformvenlige guvernør. Det er fortsat uklart om Fædrelandets leder Primakov opstiller.
I Dumaen forventer Melnikov, at kommunisterne vil slå tonen an som senior-partnerne i det nye flertal. Den kommunistiske fraktion er med omkring 150 mandater langt den største i Dumaen og tæller mange erfarne politikere og den har nu kontrol med parlamentets apparat.

Enhed i slipstrømmen
Putins Enheds-parti er en hastigt sammenflikket koalition, der kun har et par måneder på bagen. Den har intet egentligt program og ingen erfarne politikere blandt sine medlemmer. Derfor forventes Enhed at lægge sig i slipstrømmen på kommunisterne.
Alliancen med kommunisterne, der i årevis har trukket behandlingen af afgørende reformer i langdrag, stiller et fornyet spørgsmålstegn ved Putins fremtidige politiske linje.
Mange af hans støtter har peget på den fungerende præsidents angiveligt liberale økonomiske verdenssyn, men det er næppe med kommunisterne han får gennemført en række afgørende reform-love - for eksempel en jordreform, en ny skattelovgivning og en arbejdsmarkedsreform.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her