Læsetid: 6 min.

Kroppen som fjende

8. januar 2000

Der eksisterer ikke kun en etableret mandlig fortælling om modernitet, men også en kvindelig, skriver Nina Björk i sin nye bog, 'Sireners sång', som har vakt en vis debat i Sverige. Blandt andet har den ophidset en damebladsredaktør

Portræt
Det er klart, at man må regne med en vis reaktion, hvis man skriver følgende om et af de største svenske dameblade:
"Bladet Amelia - som man mest passende kunne kalde det mest utiltalende, mest skizofrene og mest dobbeltmoralske blad i Sverige - har som motto: 'Ikke for pigerne, men for kvinderne'. Den kvinde, som Amelia produceres for, er ikke længere fra en anorektiker, end den smukke Victoria var fra den syge". (Der hentydes til kronprinsesse Victoria, som led af
anorexi.)
Den kvindelige redaktør blev vred og syntes ikke rigtigt, det passede på hendes blad. Men også en anden feministisk skribent fandt, at der var visse pointer i den kvindelighed, som Björk skældte ud på. Og så blev det til en mærkelig debat om, at også kvinder har ret til til at gøre karriere, f.eks. som damebladsredaktør.
Selv kunne jeg ikke mene andet, end at Nina Björk havde ret, og at kritikerne slap lidt for let fra det. Men hvad mener hun selv om diskussionen?
"Jo, det var lidt trist, at en lille del af bogens indhold blev blæst så meget op," siger hun.
- Blev redaktøren meget vred?
"Nej, så slemt var det nok ikke. Hun syntes ikke, jeg levede i den virkelige verden. Men skulle jeg da leve i den uvirkelige? Jeg synes ikke, hun havde så gode argumenter."
Nina Björk repræsenterer en ny generation af yngre svenske feminister, som sætter spørgsmålstegn og ikke synes at gå helt i takt med en ældre generation. Men da jeg foreholder hende det, er hun slet ikke enig. Hun synes i stedet, at forskellen mellem forskellige feministiske retninger er større end den, der findes mellem generationerne.

Udvej eller løfte
Allerede i 1996 debuterede hun med debatbogen Under det rosa täcket (på dansk Kvindelighedens maskerade, 1997), som af flere blev udnævnt til 90'ernes vigtigste feministiske bog i Sverige. Den blev en stor succes, måske især blandt en ny, yngre generation af kvinder.
Den diskussion, der opstod omkring Sireners sång, er dog som nævnt ikke rigtig dækkende. Bogen er nemlig først og fremmest en idé- og litteraturteoretisk analyse af moderniteten.
Den traditionelle fortælling om moderniteten handler om fornuft og rationalitet, om teknisk udvikling og videnskab, og om produktion.
Men i den fortælling er kvinden som moderne væsen forsvundet eller havnet i periferien. Og når hun er blevet skildret, har det enten været som en udvej eller en trussel.
Som en udvej eller et løfte har kvinden repræsenteret det, der er gået tabt i vor moderne verden: det naturlige, kærligheden, sanseligheden og spontaneiteten. Som en trussel har hun været den, der lokkede eller standsede manden i hans fremadstræbende projekt.
For at skildre det traditionelle billede af kvinden tager Nina Björk udgangspunkt i sirenernes sang for Odysseus, hvor han måtte bindes til masten for at modstå lokketonerne. Og for yderligere at belyse de sejlivede relationer mellem mand og kvinde sammenligner hun tre kvinder: Gretchen i Johann Wolfgang Goethes Faust, Bess i Lars von Triers Breaking the waves og Betty i Jean Jacques Beineix' Betty Blue.
Ud over at være børn, som det er umuligt at føre en voksen samtale med, er de tre kvinder spontaneitetens inkarnation og parate til at yde store ofre. Men de har også noget andet tilfælles, skriver Björk: "De bliver alle dræbt af deres mænd - direkte eller indirekte."
Men parallelt med den traditionelle udvikling hen imod rationalitet og fornuft har der også fundet en anden udvikling sted - den, der handler om begær, drømme, længsel, illusion og overflade.

Kvindens fortælling
Der findes altså en anden fortælling om moderniteten - kvindens fortælling, som er et supplement til den traditionelle. Kvinden har nemlig ikke stået uden for forandringen og udviklingen, men hendes udvikling har set anderledes ud end mandens.
Og for at nå frem til den fortælling må vi skifte fokus fra produktion og nytte til forbrug og unyttighed. Ved at pointere forbruget "løfter vi ikke bare kvinden og hendes handlinger frem, men også det æstetiskes betydning i vor tid."
Moderniteten er ikke bare den rationelle Odysseus eller den produktive, rastløse
Faust, men også deres modsætning: En længselsfuld forbruger, som vedkender sig de begær, varer vækker i hende.
For at vise det tager Björk os med til det moderne varehus - det første moderne offentlige kvinderum, som det skildres i Emile Zolas roman Damernes paradis. Et sted, hvor en ny kvinderolle tog form, og hvor netop 'formen' spillede en afgørende rolle.
"Hvor den moderne mand drømmer om at forandre verden, så drømmer den moderne kvinde om at forandre sig selv." Lidt efter lidt forvandles hun til den moderne forbruger, som det kapitalistiske samfund frembringer og udgør grundlaget for - den forbrugerisme, som mere og mere præger vor samtid.
Men hvad skete der, da modernitetens løfte om selvrealisering blev udstrakt til også at omfatte kvinderne? "Har det moderne projekt noget med 'anorexia nervosa' at gøre," spørger Björk.
Hendes svar på det spørgsmål er et utvetydigt ja. Hun mener nemlig, at identiteten som kvinde for en stor del bygger på kroppen som fjende og et sygt skønhedsideal. Det er netop det ideal, der spiller en hovedrolle i dameblade som Amelia.

Kønsforvirring
Den krop, der eksisterer dér, er ikke en elsket ven, men en grusom fjende, som skal tugtes. Overfladisk set handler det om skønhedsidealer, men i virkeligheden om kønsforvirring - om det, der skete, da kvinden endelig fik lov til at blive menneske i en tid, som endnu er præget af mennesket som mand.
Kvinden har kontrol og kan bestemme. Hun skal gøre karriere og satse på sig selv, men samtidig forventes hun netop på grund af sit køn at opfylde andre menneskers behov og ønsker.
"At kravene er så fulde af modsigelser, at de egentlig rummer to forskellige kønsidealer, forbliver skjult - vort samfund præsenterer omhyggeligt individualitet som kønsneutralt og ikke som noget, der i virkeligheden er mandligt," skriver Björk.
Descartes' ord fra 1600-tallet: "Jeg tænker, altså er jeg til", er blevet erstattet af "Er du synlig, er du til". Med den formulering rammer Björk direkte vort nutidige forbrugersamfunds bærende ideal. Og vil man skildre denne nutid, er 'Madonna' naturligvis det ideelle symbol i illusionernes verden. Men læs mere om det i bogen.
I vor tid lader mændene sig ikke længere binde til masten som Odysseus, men byder til sidst sirenen velkommen. Også for mændene kæntrer den traditionelle rolle. Den kvindelige del af moderniteten er også blevet et mandligt ideal.
Sireners sång er en meget klog og god bog, som ikke skal placeres i kategorien 'kvindebøger'. Dens ærinde er mere at skildre kønsroller og tydeliggøre dem.
Björk formår at udvide diskussionen om moderniteten, så den belyser en samtid, hvor både mænd og kvinder føler, at deres roller har ændret sig, og hvor der - mildt sagt - er opstået en vis forvirring. Hun skriver for begge køn og giver også mænd anledning til at fundere over kønsroller.
Min kritik retter sig måske først og fremmest mod, at hendes behandling af moderniteten ind imellem svæver lidt for meget i luften og kun i ringe grad forbindes med fremvæksten af den moderne kapitalisme og lønarbejdet, både dets produktive og reproduktive sider.
Jeg kan også synes, at kvinden lidt for meget bliver gjort til en forbrugende overklassegås. Hvor er den industriarbejderske, som efterhånden engagerede sig både fagligt og politisk?
Nina Björk kan til en vis grad gå med til den kritik:
"Du synes, jeg har glemt det der med klasse?"
- Ja.
"Men man kan ikke skrive alle bøger samtidig."
Kritikken skal dog ikke overskygge det faktum, at det er en vældig god bog og et intelligent forsøg på en analyse af moderniteten.

*Nina Björk: Sireners sång. Tankar kring modernitet och kön, Wahlström & Widstrand, 1999, 316 s.

Oversat af Birgit Ibsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her