Stærke følelser udkonkurrerer mærkesagerne i historien om to sjælesøstre
Ny bog
I 1998 udkom romanen Det tredje Krydderi af Chitra Banerjee Divakaruni. Bogen blev internationalt lidt af en succes og er ved at blive filmatiseret i sit ene hjemland, USA (det andet er Indien).
Som en af årets første bogudgivelser kommer nu hendes anden roman, Sister of my Heart, oversat til dansk. Bogen berører mange emner: kvindevenskaber og hinduistiske valkyrier, aborter og karrierer. Den skildrer emmigrantens splittelse mellem tradition og fornyelse, gammelt hjem (Indien) og nyt hjem (USA), husmoderidealer og feminisme. Men den er bedst, når Divakaruni glemmer sine mærkesager og koncentrerer sig om at fortælle sin historie. For historien er god og i bedste forstand kulørt.
Fælles hjemløshed
De to 1. persons-fortællere skiftes til at tage ordet i et kapitel ad gangen. De er kusinerne og hjerteveninderne Anju og Sudha, der vokser op sammen i et indisk højkastehjem, hvor de opdyrkes af tre kvinder, der tilsammen indgår i en treenighed af en supermor.
I fortiden spøger konflikter og ubetalt gæld, blandt andet fordi pigernes fædre forsvandt på en fælles, mystisk rubinjagt, før deres døtre var kommet til verden. Vi følger pigerne gennem deres isolerede barndom frem til forelskelser, arrangerede ægteskaber og den mærkelige verden, der venter på den anden side af det forjættede bryllup. Mænd er som oftest sært fraværende; til gengæld er kvindernes forhold så intense, at de nok ville virke overflødige.
Den to-stemmige fortælleform får Anju og Sudha til at fungere som en slags åndelige spejlbilleder af hinanden. Dobbeltgængerbilledet er et klassisk litterært trick, der er brugt fra Dostojevski til Freud til at illustrere én bevidstheds splittelse i to modsætninger.
Anju slipper væk til USA, Sudha forsvinder ud på landet i et tyrannisk pligtægteskab, og som regel ønsker de begge to, at de var det andet sted. Tilsammen illustrerer de den postkoloniale hjemløshed, der er livsbetingelsen for emmigranter som Divakaruni selv, og kun tilsammen finder de den nødvendige harmoni, der holder skizofrenien stangen.
Den ordrige og magisk-mytologiske stil er næsten blevet et kendetegn for den postkoloniale litteratur - i dette tilfælde gør den ikke historien mindre spændende, men vil nok være for emotionel til visse sarte sjæle. Ønsker man sig uforpligtende underholdt og mildt forført, går man derimod ikke galt i byen.
Det kan anbefales at pille smudsomslaget af bogen. Så undgår man bagsideteksten, der afslører cirka tre fjerdedele af handlingen. Og man springer den lidt irriterende oversættelse af titlen til Hjerte Søster over.
For derudover har teksten fået en fin behandling af oversætteren Charlotte Grubb.
*Chitra Banerjee Divakaruni: Hjerte Søster. 256 s., 279 kr. Cicero. Udkommer i dag
