Læsetid: 6 min.

Kultur er alt det man ikke behøver sige

20. januar 2000

Mellem kulturer er debat skadelig. Dér skal man have samtale og forsøg på gensidig forståelse, siger forfatteren Knud Sørensen

Danskhed
Den grå januareftermiddag, jeg tilbringer i Knud Sørensens stue i Nykøbing Mors, taler vi næsten ikke om de fremmede - og så alligevel, indirekte, fordi vi taler om danskhed:
"Det er et ord, jeg aldrig bruger. Jeg har altid sagt nej til at holde foredrag om danskhed," siger han indledningsvis - og fortsætter:
"Hvad jeg derimod gerne vil tale om er dansk kultur."
"Måske kan danskhed defineres som alt det, vi ikke behøver at gøre os selv klart. Kulturen bor så at sige i det fælles underforståede. Alt det, man ikke behøver at sige, men som er med til at bestemme, hvordan vi tænker og opfører os."
- Og så kommer der pludselig nogle fremmede,og beder os forklare, hvorfor dit og hvorfor dat?
"Ja, og det kan nok være meget sundt at blive tvunget til at overveje. Efter min mening er det himmelråbende vanvid at tale om, at vores kultur går under eller bliver udryddet. Som jeg ser det, opstår kultur af folks fælles erfaringer. Det giver dem en særlig måde at anskue tilværelsens problemer på, en særlig måde at samarbejde på og løse konflikter på."
"Det forandrer sig hele tiden, fordi vi gør nye erfaringer - derfor er den danske kultur ikke den samme fra årti til årti."

Danske kulturer
Knud Sørensen kommer oprindeligt fra Vendsyssel, men flyttede til Mors i 1958 og arbejdede, sideløbende med forfatter- og forlæggervirksomhed, som landindspektør indtil begyndelsen af 1980'erne. Hans forfatterskab er præget af skæbner på landet:
"For 40 år siden var der landbrug her på Mors. En kultur præget af det gamle danske, med en meget homogen befolkning i den forstand, at alle vidste, at landbrugets ve og vel var afgørende for deres skæbne."
"I løbet af nogle årtier fik landsbyerne pludselig en vekslende mængde af tilflyttere fra storbyer med helt andre erfaringer, en anden måde at løse konflikter på og en anden måde at bruge sproget på. Det gav nogle sammenstød, som så kaotiske ud en overgang."
- Kan man se det i lokalpolitik?
"Mere i det daglige. Hvis man havde en sag i kommunen, f.eks. en skolenedlæggelse, var den gamle befolkning tilbøjelig til at ville løse sagen uden ord - ved antydninger. Så man kunne få sin vilje uden at nogen tabte ansigt. Det er det værste, der kan ske i den kultur."
"I den store bykultur sætter man derimod ord på. Tilflytterne er ikke bange for konfrontationer, de er vandt til at præcisere deres krav - og villige til derefter at indgå kompromis."
"I de årtier blev de to grupper gensidigt bekræftet i deres mistanker om hinanden. I dag går det meget, meget bedre end jeg havde turdet håbe for 10-15 år siden. . Man har efterhånden udviklet en ny fælles kultur."
"Man ser lidt af samme konflikt i diskussioner mellem miljøfolk og landmænd. Selvfølgelig er der reelle interessemodsætninger, men efter min mening bliver de tit forstærkede, fordi parterne har for lidt forståelse for, at den anden part ikke er som en selv."
"For mig viser det, at debat mellem kulturer er skadelig."
- Hvorfor dog det?
"Inden for kulturer er debat vældig godt. I debatten fremsætter man standpunkter, stiller krav og prøver at overbevise modparten. Debat er tit proklamationer, man skal have slået en modstander ned og nå et resultat."
"Mellem kulturer skal man have samtale. I en samtale kommer man selvfølgelig også frem med sine holdninger - men man er lige så interesseret i at finde ud af, hvorfor den anden er, som han er. Noget helt grundlæggende i samtalen er nysgerrighed, dét, at man i fællesskab søger at nå en klarhed."

Tid og tryghed
"Man skal prøve at sætte sig ind i, hvorfor 'de andre'
reagerer som de gør. Bare sådan en lille ting som, at hvis man kommer farende ud til en landmand med en ny plan, smækker den på bordet og siger: 'Skal vi ikke gøre sådan' - så vil han for en sikkerheds skyld sige nej. For en mand er en mand og et ord er et ord."
"Hvis man derimod giver den, man forhandler med, tid - men nej, utålmodigheden er stor."
- Tid er en mangelvare i vores samfund?
"Jamen, det er et spørgsmål om at bruge en eller otte timer. Folk er utroligt fornuftige, når bare de får lov til at være det. I min tid som landinspektør opdagede jeg ret hurtigt, at det drejer sig om at skabe tryghed. Man må aldrig indkalde folk til forhandling på et kontor. Et forsamlingshus er bedre. Det allerbedste er at tage hjem til folk. Så er de værter og kan smide en ud."
- Folk bliver bange, når forandringer sker for hurtigt?
"Man er bange for ikke at kunne følge med og blive rangeret ind på et sidespor. Man nærer også mistro til fremmede - jo mindre samfund er, desto mere bange er de for fremmede. Det gælder landsbyen over for tilflyttere fra storbyen såvel som Danmark over for folk fra Tyrkiet."
- I debatten sættes danskheden som en mur over for de fremmede?
"Jamen, vi er ikke så ens. Et eksempel er den måde miljødebatten eksploderede i slutningen af 1980'erne, hvor der kom meget kraftige angreb på landbruget. Når angreb af samme skuffe bliver rettet mod industrien - nåh, ja, det er nu en gang den måde, man gør det på, og ingen i industrien føler sig udpeget som forbrydere."
"Men i landbruget, hvor man var vandt til at klare problemerne på anden vis, følte hver enkelt landmand sig udpeget som forbryder. Man gik i totalforsvar og benægtede alt - tit mod bedre vidende - for at bevare sin selvrespekt. Der gik meget lang tid før man nogenlunde kom på talefod. Men det kom man så også."
- Er den politiske diskussion for konfliktorienteret ?
"Det er jo nødvendigt i det store samfund. Jeg ved ikke, hvor stort et samfund skal være før den underforståede måde at løse konflikter på ikke går mere. Men den kan ikke bruges i et stort samfund. Dér skal man kunne formulere sine krav klart, præcist og utvetydigt - og være villig til at indgå et kompromis."
- Men de sproglige forskelle forsvinder - alene fjernsynet?
"Jeg tror ikke, den påvirkning er så stor. Selvfølgelig med hensyn til udtalen og særlige udtryk, men det væsentlige er sprogholdningen, altså hvad man bruger ordene til og hvad man ikke bruger ordene til. Det forandrer sig meget, meget langsomt."
"F.eks. kunne man ikke i den gamle bondekultur finde på at udtrykke sine følelser i ord. Det skal man kunne i den anden kultur."
"I dag bliver et mindretal på landet. De andre skal ud i det store samfund. De skal lære at bruge sproget på en anden måde. Netop fordi landbruget i de seneste årtier har været tvunget til at være mere i kontakt med det offentlige, har man været nødt til at lære sig den anden parts debatform. I en vis forstand bliver de to-sprogede på dansk for at klare sig på modpartens præmisser. Så måske kommer det til at gå hurtigere nu."

Fakta
Kan fem millioner menneskers idé om, at de er danske og har danskheden tilfælles, overleve i en verden, hvor mennesker såvel som ting og tanker i stigende grad flyder over grænserne?
Eller må fremtidens fortællinger om danskheden altid begynde med ordene: Der var engang.
De foregående artikler i serien blev bragt den 1., 4., 7., 10., 13., 17., 24. og 31. december 1999 samt 5., 10. og 13. januar 2000. Serien fortsætter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu