Læsetid: 3 min.

Kvinder på fremmarch i det finske præsidentvalg

15. januar 2000

Der har været mere fokus på personer end politik op til valget i morgen, hvor tre kvinder og en mand stiller op

Finland kan få sin første kvindelige præsident til marts: I første runde af det præsidentvalg, som finder sted i morgen, står kampen reelt mellem tre kvinder og en mand.
Manden - Esko Aho fra Centerpartiet - har længe ligget til at vinde, men de seneste meningsmålinger tyder på, at han får hård modstand fra den socialdemokratiske udenrigsminister, Tarja Ha-lonen.
Finske præsidentvalg kendetegnes ved kraftige svingninger i kandidaternes popularitet, men den seneste meningsmåling giver 38 procent til henholdsvis Tarja Halonen og Esko Aho. Dermed har de langt ned til de øvrige fem kandidater og tegner til at blive kombattanter ved valgets anden runde - der finder sted, hvis ingen får mere end 50 procent af stemmerne i morgen - 6. februar.
Blandt de øvrige udfordrere er Svenska Folkpartiets kandidat, tidligere forsvarsminister Elisabeth Rehn, der for seks år siden var ude i et tæt opløb med den nu afgående præsident, Martti Ahtisaari - kun 246.000 stemmer adskilte dem i anden valgrunde.
Dengang syntes Elisabeth Rehn ellers at have alle odds imod sig: For det første havde en kvinde aldrig før været i nærheden af præsidentembedet, selv om kvinderne traditionelt står meget stærkt i finsk politik.
For det andet tilhører Rehn det svenske mindretal, og ingen havde troet, at så mange finner ville vælge en finlandssvensker til statsoverhoved. Det lille social-liberale Svenska Folkpartiet får normalt kun fem-seks procent af stemmerne ved valg.
Denne gang står Rehn kun med otte procent i meningsmålingerne, som torsdag gav 11 procent til tidligere undervisningsminister og nuværende parlamentsformand Riitta Uosukainen fra det borgerlige Samlingspartiet.
Elisabeth Rehns popularitet begyndte at dykke i efter-året, da hun forsøgte at tage hul på det kontroversielle spørgsmål om finsk NATO-medlemskab. Et emne, hun mente ikke længere burde være et tabu - ti år efter Murens fald og otte år efter Sovjetunionens opløsning. Netop disse omvæltninger var årsag til, at valgkampen i 1994 kom til at handle om store emner som Finlands placering i Europa efter Den Kolde Krig, spørgsmålet om medlemskab af EU og om en økonomisk nedtur, der bragte ledigheden op på 20 procent.
I år er der faldet mere ro over disse emner. Økonomien er robust, Finland er et markant medlem af EU, og forholdet til Rusland - som Finland deler en 1200 kilometer lang grænse med - er blevet mere normaliseret. Spørgsmål om opgivelse af den finske neutralitetspolitik og om mulighederne for at søge at få Karelen tilbage efter tabet til Sovjetunionen efter Anden Verdenskrig har ganske vist været oppe at vende, men langt fra været dominerende spørgsmål i valgkampen. I stedet har de enkelte kandidaters personlighed haft en central plads.

Skandale
Som udenrigsminister gennem fem år har den folkekære Tarja Halonen, 57 år, haft gode muligheder for at markere sig, og det har hun ikke mindst gjort under Finlands netop afsluttede EU-formandskab. At hun først nu er ved at vinde frem i meningsmålingerne kan skyldes, at hun først har kastet sig ind i valgkampen for alvor efter udløbet af formandsskabet.
Modsat er det gået for den 45-årige Esko Aho, der var statsminister 1991-94 og formand for Finlands største parti, det borgerlige Centerpartiet. Han kaldes ofte "Kennedy fra Kannus" (hans hjemby) på grund af sit 'Kennedy-agtige' udseende og relativt unge alder og fører sig gerne frisk frem.
På det seneste er han imidlertid kommet i modvind som følge af sit formandsskab for Finlands Skiforbund. Forbundet har tilsyneladende været vidende om, at byen Lahtis, der skal være vært for VM i skiløb i 2001, betalte to udenlandske skiforbund for at få deres stemmer.

*Peter Hermansson er finsk journalist

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her