Læsetid: 3 min.

Må man tale urdu til sit barn?

22. januar 2000

Hverdagens integrationseksperter kritiserer politikere og pressen skarpt. Debatten om udlændinge er indholdsløs, uden konsekvens og skaber kun flere bekymringer

Udlændingedebatten er under lavmålet. Den kradser kun i overfladen og lader de reelle problemer ligge. Politikere bruger den kun til at markere sig, og det har negative konsekvenser i virkelighedens verden.
Skudsmålet fra skoler, krisecentre og kommunale rådgivningscentre er meget ringe. Politikerne og pressen møder hård kritik fra de mennesker, der i dagligdagen arbejder med integration.
En af dem er skoleinspektør Olav Rabølle Nielsen, Humlehaveskolen i Vollsmosekvarteret i Odense.
Han er medlem af Socialdemokratiet, men det afholder ham ikke fra at kritisere sine egne partifæller skarpest.
"Jeg er ved at brække mig over Vestegnens borgmestre. De er jo i færd at overhale Pia Kjærsgaard inden om nogle gange. Jeg overvejer nogle gange også at melde mig ud," siger Olav Rabølle Nielsen.
Som eksempel på den ringe debat nævner han diskussionen om loft over antallet af tosprogede elever i en klasse.
"Statsministeren og en række andre politikere siger, at det er et problem, hvis der er mere end tyve procent tosprogede i en skole. Men den eneste måde at undgå det på er at fjerne det frie skolevalg i Danmark. Hvis vi skal ændre sammensætningen i min skole, hvor der er firs procent to-sprogede er, skal vi overbevise alle danskerne inde i Hunderup om, at det er en brandgod idé, at tvinge deres børn over til min skole. Men det er der jo ingen politikere, der siger, at de vil."
"De efterlader bare en overskrift: "80 procent tosprogede i en skole er fuldstændigt uansvarligt". Selv om det ikke passer, gør det det meget svært at overbevise forældrene om, at de skal indskrive deres børn på min skole," siger Olav Rabølle Nielsen.
Hans kollega på Tingbjerg Skole i København, Leif Olsen, fremhæver debatten om modersmålsundervisning. Det faldt i sidste uge den konservative Brian Mikkelsen og Høje-Taastrups borgmester, Svend Erik Hermansen (S) for brystet, at dansk er defineret som "andetsprog" for de børn, der får modersmålsundervisning. Dansk bør være deres modersmål,
sagde han til Berlingske Tidende.
Leif Olsen kan blot ryste på hovedet: "Dansk som andetsprog" er en præcis faglig term. Det betyder, at dansk er det andet sprog, barnet møder. Når moderen taler et andet sprog til sit barn, kan dansk jo ikke blive barnets modersmål."
"Det er som om, man vil ændre virkeligheden ved at ændre ordlyden i en lov. Hvad mener de med, at det er "uacceptabelt", at dansk er barnets andet sprog. Vil de forbyde forældrene at tale andet end dansk til deres børn?" spørger Leif Olsen.

Forkert billede
Antoni Sylvester, leder af et af Ballerup Kommunes tre projekter for at få udlændinge i arbejde, kritiserer også, at debatten om udlændinge skaber et forkert billede af udlændinge.
"Når de folkevalgte står i tv og siger, at "udlændinge og indvandrere er svære at integrere. De har meget få ressourcer" gør det mit arbejde til et helvede. Så vil arbejdsgiverne ikke ansætte dem. Heller ikke dem, der er højt uddannede og taler dansk," siger Antoni Sylvester.
"Problemet er, at vi taler om integration som om det er en forvaltningssag. Alle skubber aben videre til kommunen, organisationer eller til arbejdsgiverne. Men det er en befolkningssag. Og det synes jeg er svært at trænge igennem med. Alle skubber bare aben videre," siger Antoni Sylvester.
Side 3: Udviste får en chance til

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her