Læsetid: 4 min.

Motionsredskaber og nedsat tempo

25. januar 2000

En trillebør til motionsbrug indendøre, små detaljer fotograferet så de ligner landskaber og en rutschebane, hvor billeder af byer spejles er nogle af de ting man kan se på en række aktuelle udstillinger i København. Og set, det fortjener de at blive

Udstillinger
Med deres første udstillinger i det nye år præsenterer de to udstillingssteder North og Overgaden et fint udvalg af samtidskunst for det københavnske publikum. North har givet plads til et interessant udvekslingsprojekt mellem to danske og to ungarske kunstnere, mens Overgaden viser to vellykkede separatudstillinger med henholdsvis Mikael Thejll og Kirstine Vaaben. Det er tre udstilinger, hvis værker er vidt forskellige i temperament, koncept og formelt udtryk, men samtidig synes at udspringe af en fælles interesse for at lade kunsten kommunikere med rummet omkring den (som også er beskuerens rum), hvad enten det er det hjemlige, fysiske, imaginære eller æstetiske. Uden i øvrigt at sammeligne kan man sige, at det er udstillinger, hvor invitationen til beskueren udgør en vigtig del af værkerne, og som giver plads til både forundring, kontemplation og sanseligt nærvær.

Trillebørsmotion
Det er den ungarske kurator Edith Molnar, som står for ideen bag udstillingen Uncontrolled i North. Gennem en årrække har hun lavet udvekslingsprojekter mellem ungarske og andre europæiske kunstnere, heriblandt også danske. Sidste år var Frans Jacobi og Peter Land i Ungarn, og i december måned kom Attila Csörgö og Antal Lakner så til Danmark, hvor de arbejdede sammen med Jesper Fabricius og Lars Buchardt om Uncontrolled.
I følge Molnar skulle samarbejdet resultere i et fællesværk, men det gik af forskellige grunde ikke, og i stedet er det blevet til en række værker som uden direkte at kommentere hinanden alligevel finder sammen og giver en fornemmelse af en inspireret helhed omkring brugen af dagligdags materialer, enkle konstruktioner og et skævt blik på genkendelige objekter, situationer og steder.
Antal Lakner var Ungarns repræsentant på sidste års
biennale i Venedig, og i North viser han Hometransporter (1999) og Forrest Master (2000), to minimalistisk-designede motionsredskaber udformet som henholdsvis en trillebør og en håndsav - trillebøren med tilhørende plakat. Attila Csörgö har med nærmest anakronistisk mekanik, lodder og trisser skabt to værker, hvor former i bevægelse skaber nye former.
Lars Buchardts Rutschebane/Limbo (2000) er et skulpturelt værk, der hænger ned fra loftet, hvor almindelige turistfotografier fra storbyer rundt om i verden reflekteres i et slags abstrakt, spejlagtigt bylandskab. Jesper Fabricius har lavet en installation med titlen Uncontrolled Desire (2000), der består af tre lysprojektioner, en stol, en stueplante og nogle tallerkner, der hænger på væggen. Installationen har referencer til det filmiske, og den ene af lysprojektionerne kaster et forvrænget skær, der antyder noget dramatisk i den ellers fredelige scene.
Således udfordrer de fire kunstnere med enkle midler beskuerens afkodning af værkerne og henvender sig til hans/hendes engagement. Med deres repetitive logik er de to ungareres værker både humoristiske og opfindsomme, men også banale og hurtigt overståede. Anderledes er det med Fabricius' og Buchardts værker, der er mere åbne og abstrakte i deres udtryk, i den forstand at de giver mulighed for at nye historier og billeder kan opstå.

Rum og spilleplader
Og netop denne åbenhed er også at finde i Kirstine Vaabens værker, som kan ses på førstesal i Overgaden. Hendes nye serie af tegninger, skulpturer og objekter ligger i forlængelse af hendes udstilling på North sidste år, men fremstår her i et mere varieret udtryk med god sammenhæng mellem de enkelte værker. I lokalet ud mod gaden viser hun værket Sommerophæng (1999), der består af en stor grid-lignende trækonstruktion og nogle ophæng af rosenblade. Den kølige struktur og de poetiske blomsterfigurer går fint i spil med hinanden og giver værket en dynamisk uafsluttelighed, der sætter blikket og kroppen i bevægelse.
I det bagerste lokale har Vaaben blandt andet lavet to let skrøbelige rumkonstruktioner i dagligsdags materialer. Man fornemmer et hjørne i den ene og et bur eller et tårn i den anden, og som sådanne mulige rum antager de en ubestemmelig, sammensat og let interimistisk karakter, der både betoner en fysisk tilstedeværelse og metaforiske mer-betydninger.
I Mikael Thejlls udstilling Downtempo i stueetagen er værkerne anderledes solide i deres udførsel, men ligesom Vaaben inkorporerer de en åbenhed eller omskiftelighed i deres udtryk. I de første lokale hænger syv fotografier af landskabsdetaljer, som giver en illusion om at være 'rigtige' landskaber og i denne skalaforskydning opfordrer de til det nedsatte tempo og den refleksion, som udstillingens titel opfordrer til.
Det er dog værkerne i det bagerste lokale, som udmærker udstillingen. På tre malede plader på gulvet har Thejll placeret forskellige former og objekter. Det er en slags spilleplader, som i deres udveksling mellem skulpturens rummelighed og maleriets fladekarakter, inviterer til en både visuelt legende og fysisk bevægende oplevelse. De abstrakte former, syntetiske farver og konkrete objekter står ikke i noget entydigt forhold til hinanden, og i stedet for at stabilisere sig, synes betydningen disponeret for igen og igen at indgå i nye spil med beskueren, hvor det ikke gælder om at vinde, men om at spille med.

*Uncontrolled, North Udstillingssted, Nørregade 7 C, kld., Til 5. feb.

*Downtempo af Mikael Thejll og Kristine Vaaben, Overgaden, Overgaden neden Vandet 17. Til henholdvis 6. feb. og 30. jan.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her