Læsetid: 1 min.

MP3 lægges ned i retten

26. januar 2000

Musikindustrien forsøger at kvæle net-selskabet MP3 med hård retssag

Kamp om nettet
PALMA - Den amerikanske musikindustri har anlagt retssag mod internetselskabet MP3.com, der sælger digital musik via nettet, og som udbyder en kvart million sange til fri 'downloadning'.
Det sker efter, at MP3.com den 12. januar gjorde det muligt for surfere at købe musik fra en netbutik med 40.000 forskellige CD'ere. Det er ikke det, den etablerede musikindustri raser over, men at MP3.com lover sine kunder, at de altid har ret til at downloade den indkøbte CD via nettet, uanset hvor i verden de befinder sig. MP3 kalder det Instant Listening Service and Beam-it , og markedsfører ideen med sloganet: "Lyt til din musik alle steder, hele tiden."
Det er groft pirateri, mener musikindustriens advokater. Taber MP3.com i retten, så kan det tvinges til at betale op imod 8 mia. dollar i bøde for uautoriseret overtrædelse af kopirettighederne. MP3.coms aktier er straks dykket på Nasdaq-børsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu