Læsetid: 7 min.

Naturen på museum

5. januar 2000

Vores mentale tid blev sat i stå af malere som Lundbye. Vi rekonstruerer stadig landskabet efter hans malerier, siger kunsthistoriker Hans Edvard Nørregaard-Nielsen

Danskhed
I den fortsatte jagt på danskheden bevægede Informations journalist sig ind på formanden for Ny Carlsbergfondets formand Hans Edvard Nørregaard-Nielsens kontor og spurgte:
- Hvordan har billedkunsten været med til at skabe en forestilling om danskhed?
"Omkring år 1810-20 var det nærmest malerkunstens bestilling at skabe det nationale billede. Samtidig går digterkunsten i gang, nogle gange på ryggen af malerkunsten, med at skabe en dansk nationalkarakter."
"På det tidspunkt begyndte man at spekulere over, hvordan vikingerne og de gamle guder så ud. Alt det, vi har for vores indre blik nu. Man begyndte at male gamle fiskere - de har altid boet ude ved kysten og nedstammer med sydvest, skæg og vandblåt blik direkte fra deres forfædre vikingerne, tænkte man. Ude på heden fandt man trofastheden, redeligheden - det danske sind - i almuen."
- En sindrig konstruktion?
"Egentlig skaber vi en Gud på hedningefacon, som Kierkegaard siger, i vores eget billede og kaster os derefter på knæ og tilbeder den. Uden at tænke på, at det er en selvbefrugtning."
- Hvilke billeder er typiske for det?
"Det Danmark, vi kender i dag, opstår sådan set med Lundbyes billede "En dansk kyst" fra 1842."
"Han går og tager tilløb til billedet langs de danske strande, beruser sig i luften af salt og tang, i årstidernes skiften og glæden over perlemorsfarvet lys efter regn."
- Findes stedet?
"Ved Frederikssund ligger den klint, der er forbilledet. Bare ikke nær så høj. Lundbye ændrede og føjede til. En lille mand, der viser, hvor stor klinten er. En kæmpehøj, der viser, vi har rødderne i orden. Samtidig er vi en stor kulturnation, så Roskilde Domkirkes spir anes i horisonten."
"Sådan er der signaleffekt på signaleffekt, men lagt upåfaldende ind i sammenhængen. Det, der kommer ud af det, er et beruset Danmarksbillede. På sin vis oldgammelt, men samtidig skyder det op lige foran for
vore øjne, som en fødselsproces."
"Derved får du det, der er så væsentligt i vores kunst: Det urgamle og det jomfruelige nye, der lever sammen."

Elskerhjertet
- Jeg har set det billede gengivet så ofte, at jeg var sikker på, at stedet fandtes?
"Det er fordi, vi tror, Danmark er en nogenlunde stabil størrelse. Men det passer ikke. Hvis Lundbye havde levet 50 år tidligere og malet med samme kraft, ville vores fædrelandsbillede være helt anderledes i dag."
"Vores mentale tid blev sat i stå af Lundbye. Vi rekonstruerer stadig landskabet tilbage til hans billeder. Tag for eksempel et stort område ved indgangen til Odsherred, Sjællands største bakkemassiv, hvor Lundbye har malet en masse fra Vallekilde over mod Vejrhøj. Nu ændrer Vejrhøj sig ikke, som landskaber naturligt gør med tiden,
den bliver fastholdt, som Lundbye har set den."
"Det er en interessant dimension ved vellykket malerkunst, at den sætter naturen på museum."
- Det er et ret voldsomt billede?
"Det er da blidheden ... jeg tror, det, du opfatter som voldsomt, er det urealiserede elskerhjerte. Men netop et elskerhjerte med hele forliebelsen i den danske, blonde kyst, som den kommer op. I vandets yndige gennemsigtighed. I småbølgerne, der brister, rene og skære som en rytme i højskolesangbogen."
"En mildhed, der får manifestets lidt voldsommere karakter. I stedet for alle de venlige småord, du siger til en, du holder af, har dette billede frieriets kategoriske karakter."
"Dette Danmarksbillede blev i høj grad dannet af vege unge mennesker - Lundbye blev kun 28 år og nåede aldrig at være sammen med en dame. De så deres mor i det gamle Danmark. Samtidig havde de også lyst til at gøre det frække og havde små forliebelser kørende. Blot de kom til at røre en bestemt dames albue, gøs de af henrykkelse. "
"Hvis du har et driftsliv, som bliver pirret frem, men ikke får lov at gøre sig færdig, bliver dine billeder lige som Lundbyes. Der står en voksen mands lidenskab, der aldrig blev brugt til det, den var beregnet på, og dirrer."
"Dermed får billederne også en ny sjælelig karakter. De bliver ikke bare sig selv, de er også en lidenskabelig kærlighedserklæring, der samtidig har det høviske i sig. Det er kæresten og den gamle mor, der skal trakteres i en og samme omgang - hvilket er svært. "
"Og hvis du går ind i billedet, oplever du pludselig, at manden vil sige noget om sig selv - det er ikke set før. Han er før-freudianer, men når han maler en vogn, der er brudt sammen på stranden, skriver han til en ven, at 'denne vogn ligner jeg'. Denne selvspejling er begyndelsen til det moderne maleri."

Troldsplinten
- Hvorfor får Lundbye en så speciel betydning?
"Hvis du tager en kunstner som Købke, så repræsenterer han på mange måder den rolige tryghedsnarkomani, der lå i begyndelsen af guldalderen efter, at Napeloen havde revet landene op, slået tusinder ihjel og tvunget mennesker til at finde sig i vilkårligheder. Man ville bare have ro. Glæde ved familie og fortroligheden. Næsten en eftermiddagsøvnagtig tilfredshed."
"Den lidt sovende ro har du hos Købke. En barnetro på, at hvis du opfører dig ordentligt, opfører Gud sig også ordentligt. Egentlig en meget bekvem makkeraftale med Gud."
"I den ro kommer pludselig en mærkelig troldsplint, opbruddet, som er repræsenteret af Kierkegaard og Lundbye. Der er en påbegyndt udvandring fra guldalderen i Lundbyes billeder, og man kan læse Kierkegaard i dag, fordi man stadig føler sig ramt af at befinde sig et sted i den bevægelse væk fra gruppen mod at være alene, hin enkelte. Fornemmelsen af at leve i en tilværelse uden sikker makkeraftale med Gud. Du kan kun håbe på, at nåden kommer dig til hjælp. Du har kun usikkerheden. Ingen beviser på, at der er noget, der bjerger dig ind i det store varme fællesskab."
- Hvornår sker der egentligt et brud med Lundbyes Danmarksbillede?
Ja, jeg mener sådan set, det først er i dag, vi er på vej ud af Guldalderen. Og vi slipper ikke, før vi har gjort os dens karakter klart, lige som man ikke kommer ud af et forhold, før man ved, hvad det indeholdt."
"Lige som vi først nu er på vej ud af 1864. Der er et bestemt dansk mægtighedsbegreb, der hænger sammen med den vældige tiltro til Danmark, der kommer af 48-sejren over tyskerne - mens man samtidig har 64-nederlaget i sig."
"Nu er vores flæbetid forbi. Vi er ikke længere den lille ydmyge nation, nu er vi en nar, der går omkap med Europa og gerne vil spise kirsebær med de store."
- Du kan altså se Danmarks placering på det storpolitiske landkort i det billede?
"Ja. Malet af en mand, der på det tidspunkt var ved at slippe Grundtvig, og på vej videre til Kierkegaard, som han slugte og forslugte sig på. Fordi Kierkegaard var en satan, en ironiker en dribler, og der kom Lundbye tumlende som en hundehvalp og ville gøre tingene på samme måde - ja, jeg vil også forlove mig."
"Men Lundbye havde ikke kræfter til det. Han var en god person, en livsbekræftende person, der bare valgte en forkert model. Et kluntet valg, hvor han ikke kunne komme afsted med at realisere sig selv. Det kostede ham livet i sidste ende."
- Kan du også se det?
"Ja. Kunst på den måde bliver livet om at gøre for dem, der har lavet det, og livet om at gøre at beskæftige sig med. Det bliver en direkte dialog mellem alvorlige personer."
"Sådan fungerer kunsten i en nation - den har fortroligheden, som fortæller os noget om at være danskere i et udviklingsforløb. Et billede som Lundbyes handler både om den danske helterolle, men også om ynkeligheden eller snarere vegheden - altså den berømte Christian d. 2.-figur."
- Siger du ikke, at danskerne er et lille folk, der har lagt sig i ly for de store storme, men som alligevel betragter sig som mægtigt?
"Det er hele dobbeltheden i den danske selvopfattelse. Vi har vores stikkende selvbeskedenhed. Et af mine yndlingscitater er Churchills beskrivelse af sin efterfølger: Han er så selvudslettende, at det nærmest er frækt, sagde han."
"Danmark har den der næsten frække selvudslettelse - i højskolesangbogen, finder du en lang række tekster, der på glasklar vis illustrerer det, vi taler om. Eller H.C. Andersen. Der er hele tiden skismaet mellem tidligere tiders storhed, nutidig lidenhed - og måske fremtidens nye storhed."
- Den selvbevidste beskedenhed, der skaber slogans som 'probably the best beer in the world?
"Du behøver såmænd ikke gå over åen efter vand. Hvad med 'Den mindst ringe avis?"

Tidligere artikler i serien blev bragt d. 1.,4.,7.,9.,10., 13., 17., 24. og 31. december. Serien fortsætter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu