Læsetid: 5 min.

Nul digital dommedag

4. januar 2000

Den frygtede Y2K-effekt udeblev stort set, og verdens computersystemer kom næsten helskindet ind i år 2000. Men var det så tåbeligt at bruge omkring 500 mia. dollar på at hindre Y2K-effekten?

Apokalypsen udeblev også denne gang. Som så mange gange før fik de værste sortseere ikke ret i deres profetier. Verdens computersystemer har fungeret næsten upåklageligt i de første dage af år 2000, ingen flyvemaskiner er faldet ned, og ingen atommissiler er affyret på grund af den frygtede Y2K-effekt, som canadieren Peter de Jager var den første til at advare imod. Atomkraftværkerne, elektriciteten, telefonerne, pengeautomaterne, kreditkortene og forbindelsen til internettet har stort set fungeret fejlfri i de seneste dage.
Og min bank har heller ikke ved en fejl sendt mig en behagelig Y2K-check, der kan gøre mig til millionær for et øjeblik...
Eller endnu bedre: Dateret alle mine år 2000 regninger til år 1900, bare fordi nogle tåbeligt designede ældre computermodeller kun kan læse datoer med to digitaler og tror, at to nuller til slut må betyde, at vi befinder os i år 1900.
Og da jeg i dag spurgte min slagter om, han har mærket noget til Y2K-effekten, svarede han blot: "Ja...jeg er blevet forfærdelig sulten!"
Den digitale dommedag er ikke indtruffet, men den er i stedet blevet til en vittighed på det lokale marked.

I går åbnede det globale finansmarked - aktiebørserne fra Tokyo til London og New York - og lettelsen over den udeblevne millenium-effekt sendte aktiekurserne i vejret til nye historiske rekorder.
Verdens regeringer og virksomheder har investeret for anslået omkring 500 milliarder dollar i de sidste par år for at undgå Y2K-effekten.
Man kan som franskmanden, Guy Caudanmine gjorde forleden i Liberation og her i Information mene, at det aldrig burde været kommet så vidt. Hvis bare computerindustrien allerede fra 1988 havde fuldt anbefalingerne i ISO 8601-standarden og indført fire dato-cifre som standard - og hvis bare regeringerne havde tvunget Intel, Microsoft og de andre toneangivende selskaber til at følge standarden - så ville mange penge være sparet.
Men faktum er, at regeringerne og virksomhederne har brugt omkring 500 mia. dollar på at rette en tåbelig konstruktionsfejl.
I skrivende øjeblik kan vi glæde os over, at hele miseren ikke har udviklet sig til et informationsmæssigt kaos. At Y2K-effekten indtil nu har været sparsom og spredt.
En alarm på det japanske atomkraftværk i Ishikawa blev ved en fejl aktiveret ved midnat nytårsaften, og de japanske myndigheder har erkendt, at det var en Y2K-fejl.
Det centrale ur på hjemmesiden for USA's Naval Observatory viste den 1. januar, at vi var hoppet ind i år 19100, men det universielle tidssystem - Greenwich Mean Time - som bl.a. er referencetid for klodens lufthavne har fungeret upåklageligt.
Flere amerikanske atomkraftværker og lufthavne har registreret mindre computerproblemer, som ifølge myndighederne er blevet korrigeret hurtigt, men ellers ser det ud til, at USA med 100 mia. dollar i Y2K-investeringer er sluppet relativt smertefrit ind i det nye århundrede.

På den amerikanske base i Peterson, Colorado, sidder amerikanske og russiske militærfolk side om side indtil midten af januar for i fællesskab at forhindre en skæbnesvanger Y2K-affyring af atommissiler, men det eneste de har opdaget, er affyringen af tre Scud missiler i Tjetjenien - og det er i hvert fald ikke en Y2K-effekt.
I den australske by Adelaide slog det klik for bussernes billetmaskiner, der ikke kunne læse år 2000-datoer. Det italienske telefonselskab har sendt regninger ud for de to første måneder af år 1900, og nogle italienere har fået 100 år føjet til deres fængselsdomme.
I Spanien er en arbejder anmodet om at troppe op i arbejdsretten den 3. februar 1900, og i Sydkorea skal 170 mennesker møde i retten (i dag?) den 4. januar 1900.
Oprindelig frygtede man, at der især ville opstå store problemer i de østeuropæiske lande og i udviklingslandene, men i Rusland har elektricitetsforsyningen og atomkraftværkerne været i orden, og der er kun meldt om få Y2K-problemer i lande som Indien, Indonesien og Malaysia. Den 1. januar meddelte flere nyhedsbureauer, at det afrikanske land Gambia nærmest var brudt sammen, lyset var slukket, finanssektoren lammet og telefonvæsenet i kaos.
Men den gambianske regering rykkede hurtigt ud og sagde, at de fleste af de opståede problemer ikke havde noget med Y2K-effekten at gøre.
"Alt er OK. Ingen vitale systemer er ramt af Y2K-effekten," rapporterede regeringens koordinator til det internationale Y2K samarbejdscenter i Washington.

Den kendsgerning, at Y2K-problemerne indtil nu har været sporadiske - ja næsten af anekdotisk karakter - har fået flere kritikere til at sætte spørgsmålstegn ved, om det nu også var nødvendigt at bruge omkring 500 mia. dollar på at justere klodens computersystemer. Det er kun naturligt.
Mange virksomheder har i de sidste tre år brugt omkring 10 procent af deres IT-budget på at lappe Y2K-'bugs' - det er udgifter, man kunne have undgået, hvis der var blevet handlet i tide, dvs. tilbage i slutningen af 1980'erne.
I Prag har formanden for parlamentet, Vaclav Klaus, sagt, at det hele sikkert er computerindustriens 'opfindelse'. Takket være Y2K-vittigheden har fabrikanterne kunnet fylde deres egne lommer, mener Klaus.
Og på Cuba skriver avisen Juventud Rebelde, at forløbet omkring Y2K-effekten "giver næring til den mistanke, at de massive investeringer i computere skyldes en fræk markedsmanøvre."
Men mange computeranalytikere føler sig stadig overbeviste om, at det var blevet meget værre, hvis ikke netop regeringerne og virksomhederne havde taget Y2K-advarslerne alvorligt og brugte penge på at få rettet datofejlen i tide.
Der er næppe tvivl om, at der havde været mange flere katastrofer at 'informere' om i medierne, hvis de ansvarlige havde ladet stået til i det Herrens år 1999, men hvor galt det kunne være gået, får vi aldrig viden om.
Det er endnu for tidligt at ånde lettet op, mener analysefirmaet Gartner Group, som har specialiseret sig i at give råd og lave analyser af Y2K-problemet.
Gartner Group peger på, at det kun er omkring en tiendedel af alle Y2K-problemer, der vil dukke op i de første to uger af det nye år.
Så der er med andre ord stadig grund til at kigge en ekstra gang efter på kontoudtoget fra banken og de regninger, som bliver smidt ind ad brevsprækken.
Tiden vil vise, hvor stabile og pålidelige verdens computersystemer er. Men måske er den vigtigste effekt af Y2K slet ikke relateret til teknikken.
Eller som USA's Y2K-koordinator John Koskinen har peget på: Det faktum, at 173 lande har samarbejdet tæt og udvekslet data for at undgå en Y2K-nedsmeltning, kan styrke det internationale samarbejde i fremtiden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu