Læsetid: 4 min.

Ørestadsselskabet vasker sine hænder

11. januar 2000

Ørestadsselskabet giver DSB skylden for Nørreport-fadæse. Passagererne bliver gidsler

Ørestadsselskabet går nu til frontalangreb på DSB og Banestyrelsen i striden om tilslutning af den kommende metro til DSB's station ved Nørreport.
Dermed har opgøret mellem de hel- og halvoffentlige myndigheder udviklet sig til den totale københavnske undergrundskrig. Det kommer til at gå ud over brugerne af den kollektive trafik.
Hvis ikke DSB opgiver sine indvendinger mod den planlagte 'lavtliggende' tilslutning, så vil Ørestadsselskabet slet ikke lave nogen tilslutning. Passagerne må gå op på gaden og krydse biltrafikken for at komme fra den ene station til den anden.
Ørestadsselskabet vil nu under ingen omstændigheder medvirke til DSB's og Banestyrelsens forslag om en 'højtliggende' tilslutning. Det vil nemlig koste metroen op til halvandet års forsinkelse og halvanden milliard i ekstraomkostninger, mener selskabets ledelse.
Disse krigeriske erklæringer blev i går fremsat af Ørestadsselskabets bestyrelsesformand, tidligere EU-kommissær Henning Christophersen (V) og næstformanden, Københavns overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S). Det skete på et pressemøde efter selskabets ekstraordinære bestyrelsesmøde sent søndag aften.

DSB's idé
Henning Christophersen lagde skarpt for. Han fremhævede, at den nu kritiserede plan om en 'lavtliggende' forbindelse slet ikke er Ørestadsselskabets.
Ifølge Christophersen kommer idéen fra dem, der nu kritiserer den: DSB, Banestyrelsen og Hovedstadens Trafikselskab, HT.
"Beslutningen blev truffet i 1994/95 af DSB og HT. Den fremgår af deres tillæg til trafikplan for hovedstaden," sagde Christophersen, mens næstformand Kramer med anklagende mine viftede med DSB's og HT's planpjece.
"Det er det grundlag, vi i Ørestadsselskabet har måttet arbejde på," sagde Christophersen og kunne dårligt skjule sin harme:
"I begyndelsen af november 1999 fik vi så præsenteret alle DSB's indvendinger mod planen."
Christophersen opremsede alle de udgifter, som et skift af tilslutningsmodel vil indebære:
"Op til halvandet års yderligere forsinkelse af vort metro-projekt. En meget betydelig omprojektering. Ændring af konstruktioner, der allerede er etableret. Nye myndighedsgodkendelser. Tunnelentreprenøren COMET vil få forsinket hele sit projekt, ligeså Ansaldo, der står for metro-togene. Forlængelse af vores projekt-organisation. Usikkerhed for grundkøberne i Ørestaden, om metroen kommer til tiden."
Ørestadsselskabet har allerede indgået kontrakt med COMET om bygning af den lavtliggende forbindelse.
Selskabet vil under ingen omstændigheder bekoste selve bygningen af en højtliggende forbindelse.
Og selskabet vil heller ikke acceptere den anslåede ekstraomkostning på op til halvanden milliard for metro-projektet:
"De penge har vi ikke. Det vil vi ikke medvirke til," sagde Christophersen.

Kold luft
Stemningen mellem Ørestadsselskabet og DSB fremgik af hans sprogbrug:
"Vi kan ikke sprænge os ind på deres station. De kan ikke sprænge sig ind på vores."
"Så må vi undvære en tunnelforbindelse mellem de to stationer," sagde Christophersen. "Og så må passagererne gå op på gaden. Hvis DSB og Banestyrelsen senere ønsker at koble sig på vores projekt - med den højtliggende eller den lavtliggende løsning, som de nu vil - så kan det gøres, uden at påvirke metroens drift eller skabe omkostninger for os. De må selv betale."
At de københavnske togbrugere dermed bliver stridens ofre, lagde Christophersen ikke skjul på:
"Når folk så står deroppe i regnvejret, må de tænke på, hvordan den historie er forløbet."

Mere brugerbesvær
Selskabets forslag om ingen forbindelse mellem de to stationer kaldte dets kommunikationsdirektør, Bo Dybkær, for "sakseløsningen".
På Informations forespørgsel oplyste Ørestadsselskabets tekniske direktør Torben Johansen, at passagerne ved den højtliggende løsning vil få 35 procent længere skiftetid end ved den lavtliggende løsning: Gennemsnitligt 2,3 minut pr. skift frem for 1,7 minut.
Selskabets administrerende direktør Anne-Grethe Foss oplyste, at 'sakseløsningen' vil indebære en yderligere skiftetids-forlængelse "med en faktor, ikke en stor," som hun imidlertid ikke satte tal på.
Men teknisk direktør Johansen medgav, at passagererne vil skulle bruge tid på at bevæge sig fem-seks meter mere op og ned i højden til og fra gadeniveau.
Passagertabet som følge af besværliggørelsen anslår Anne-Grethe Foss som "nogle procent" ved den højtliggende løsning. Ved sakseløsningen "muligvis lidt mere".
Selv om både Christophersen og Kramer Mikkelsen betegnede sakseløsningen som "en hjælp" til trafikminister Sonja Mikkelsen (S) i den kattepine, trafikselskabernes strid har sat hende i, var overborgmesteren synligt beklemt ved situationen:
"Københavnere og andre føler, at de er vidner til noget fuldstændigt forrygende noget - at to selskaber med stort set samme ledelse ikke har kunnet komme overens," sagde Kramer.

Ekspropriation
På spørgsmålet om Ørestadsselskabets reaktion, hvis et flertal i Folketinget pålægger trafikministeren at beordre selskabet til at gennemføre den højtliggende tilslutning nu, svarede Christophersen køligt:
"Staten ejer ikke Ørestadsselskabet. Det vil være ekspropriation."
Henning Christophersen understregede, at det fremtidige samarbejde med DSB og Banestyrelsen ikke vil foregå gennem venskabelige mødereferater.
Christophersen sagde:
"Der bliver tale om egentlige kontrakter, således at fremtidige konflikter kan afklares ad retlig vej."
Ørestadsselskabets formand og næstformand var begge omhyggelige med at udtrykke deres støtte til Anne-Grethe Foss, som SF's Margrete Auken har krævet fjernet:
"Vi er tilfredse med direktionens indsats," sagde Christophersen og Kramer Mikkelsen samstemmende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her