Læsetid: 3 min.

Punktrejse i litteraturens verden

13. januar 2000

Velkomment og særdeles brugbart opslagsværk for alle, der interesserer sig for litteratur

Leksikon
Når man siger en quisling om en forræder eller jernlady'en i stedet for Margaret Thatcher, så begår man uden at ane det autonomasi: man "sætter noget i stedet". Sådan er det med vores liv, det hedder noget altsammen. Tror man f.eks. i skrivende stund, at skriften er noget, man tyer til i mangel af mundtlig tale, som jo er primær, så er man offer for fonocentrisme.
Det kan man få at vide, hvis man blader i Gads litteraturleksikon, der udkom kort før jul, tredje del af forlagets særlige litterære service efter étbinds litteraturhistorien Litteraturens veje og det danske forfatterleksikon Litteraturens stemmer.
Der er sket noget i litteraturvidenskaben, siden Gyldendals firebinds Litteraturleksikon kom for 25 år siden, og Jørgen Lorenzens eksklusive håndbog fra Gads forlag er omtrent lige så gammel, så behovet for en samlet ajourføring af begrebstilstanden i faget er indlysende. Området dækker litteraturhistorie, -teori, stilistik, retorik, metrik og filologi. Og i betragtning af alle de alliancer, faget har indgået med f.eks. lingvistik, strukturalisme og anden filosofisk formalisme, er der nok at tage fat på, både for almindelige og professionelle læsere.

Dygtigt realiseret
Det er dygtigt realiseret af et forbavsende lille hold, redaktøren Henrik Rasmussen og to andre skribenter, Kamilla Hygum Jakobsen og Jeanne Berman Camara. Mange krydshenvisninger letter brugen og fører en rundt i værket på forlystelses- og kontrolture. Artiklen roman har således 18 udgange til underafdelinger og beslægtede begreber, dog ikke til punktroman, der ellers er et aktuelt fænomen. At begreberne kan få nye valører er observeret, f.eks. i bestemmelsen af allegori i forhold til symbol. Derimod er det ikke så fikst at oprette stikordet Den jyske bevægelse og hævde den som en "litterær bevægelse i 1890'erne og begyndelsen af 1900-tallet". Den var et rent polemisk og mislykket påfund af Johannes V. Jensen i 1907 og bruges ikke som betegnelse for en side af hjemstavnsdigtningen.
Har man været i teatret og overværet Ibsens Gengangere og lagt mærke til de replikker, der standses op på en betydningsfuld måde, så modparten og tilskuerne selv må fuldføre dem, så ranker man sig, når man her støder på et citeret eksempel derfra og nu for al fremtid véd, at det hedder aposiopese. Så skal man ikke mangle konversationsstof til mellemakten en anden gang. Taler partneren da om realisme, kan man gå hjem og få en pæn redegørelse for fænomenet og dets historie og gå videre til naturalisme, dokumentarisme, kritisk og magisk realisme, verismo, nouveau roman m.m.
Vil man vide, hvad PEN står for eller oplyses om Den patriotiske Tilskuer og Det Kongelige Bibliotek, så gives der også kort besked om institutioner og tidsskrifter. Det almene og det specielle står på alfabetisk leksikonvis mellem hinanden, som nu eksempelvis opslaget s. 278-79: Redundans, det Reelle, Referentielt sprog, Refræn, Refutatio, Regionalisme, Register, Reifikation, Rejselitteratur, Rekapitulation, Renga, Renæssance.

Fejlene skygger ikke
Desværre er ordet begynder brutalt udryddet i håndbogens sprogbrug. Alting starter. Dekonstruktionen starter med Derrida, verset starter med en tryksvag stavelse, den moderne forståelse starter med romantikken. Men ellers er motorikken god, og det læservenlige grammatiske komma er respekteret.
Fejlmængden er ikke overvældende: Gustaf Munch-Petersen får, næsten som sædvanlig, ikke sit svenske f i fornavnet. I artiklen om det nu hedengangne tidsskrift Bonniers litterære magasin er ikke mindre end to redaktørnavne stavet forkert, ligesom københavnerlyrikeren Fredrik Nygaard får trivialiseret sit fornavn og Daniel Spoerri har tabt et o i artiklen Nouveau realisme. Under Metapoesi er Wallace Stevens' digt om de 13 måder at betragte 'a blackbird' blevet forvandlet til synet af 'a mockingbird'. Under Arketyper bliver Frazers The Golden Bough oversat som Det gyldne skind og ikke den gyldne gren, som er adgangstegnet til underverdenen.
Alle leksika rummer sådanne hemmelige tegn, som tilfældigt bedrevidende tilfældigt finder, véd jeg af sørgelig erfaring, og det skal ikke skygge for, at dette nye litterære leksikon er en velkommen udgivelse og såre brugbar håndbog for studerende og ligesindede læsere af f.eks. Informations litteraturstof.

*Gads litteraturleksikon. Red. Henrik Rasmussen. 351 s. indb. 299 kr. Gads forlag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her