Regeringsrokade viser selvsikker Putin, der trodser øget mediekritik
Ruslands fungerende præsident Vladimir Putin har med en ny regerings-omdannelse sendt et klart signal om, at han er fuldgyldig herre i Kreml og ønsker at lægge luft til en række af de figurer, der hører til eks-præsident Boris Jeltsins inderkreds. Men Putins politiske magtdemonstration kan skaffe ham nye fjender og øge modstanden mod hans kandidatur før det kommende præsidentvalg i slutningen af marts.
Voksende kritik af Putin og krigen i Tjetjenien i en række førende russiske dagblade antyder, at den fungerende præsidents hvedebrødsdage med den russiske presse og offentlighed er forbi.
I en skarpt formuleret analyse af de politiske udfordringer, Putin står over for, advarede det indflydelsesrige Moskva-dagblad Isvestija i går om, at den politisk uerfarne Putin kan nå at sætte en del af sin politiske kapital over styr i de kommende måneder.
"Den markante forværring for de væbnede styrker (i Tjetjenien) faldt sammen med Boris Jeltsins tilbagetræden. Nu har ministerpræsidenten ikke længere denne, den post-sovjetiske periodes stærkeste, politiske opbakning i ryggen," skriver Isvestija.
Ud af Jeltsins skygge
Med regeringsændringerne, som Putin annoncerede i forgårs, er han for alvor trådt ud af Jeltsins skygge, vurderer analytikere i Moskva.
"Putin har nu taget fuld kontrol over den udøvende magt i Rusland, både i regerings-apparatet og i selve Kreml," siger Boris Makarenko, vice-direktør for Centret for Politiske Teknologier, et analyseinstitut i Moskva, til Information.
Rokaden har fået en overvejende positiv modtagelse, både i Moskva og blandt vestlige iagttagere. Udnævnelsen af finansminister Mikhail Kasjanov til regeringens første vice-ministerpræsident er blevet fortolket som et signal om, at Putin vil holde fast i liberale økonomiske reformer og søge et samarbejde med de internationale finansorganisationer, der har lagt landet på is de seneste måneder.
Den 42-årige Kasjanov er en decideret teknokrat uden noget stærkt politisk bagland. Som sådan er han en ideel figur til at styre regeringen, mens Putin koncentrerer sig om præsidentvalgkampen. Det er højest sandsynligt, at Putin, der ikke selv har nogen videre erfaring som offentlig politiker, vil søge at placere en relativt farveløs person i minsiterpræsident-embedet.
Derfor er Kasjanov med et blevet et varmt bud på en ny ministerpræsident, hvis Putin vinder præsidentvalget den 26. marts.
"Udnævnelsen af Kasjanov til de facto ministerpræsident var uventet, men han er en forholdsvist uplettet politiker, der nu får nogle måneder til at vise sit værd," vurderer Makarenko.
Kasjanovs udnævnelse tyder også på, at Putin vil søge at reparere på sit noget ramponerede image i forhold til Vesten.
Den engelsk-talende Kasjanov har i flere år stået i spidsen for russernes forhandlinger med deres vestlige kreditorer, og han har ry som en problemknuser med et godt kendskab til den vestlige verden.
Fyrer Jeltsin-støtter
Samtidig med udnævnelsen af Kasjanov demonstrerede Putin sin øgede politiske uafhængighed ved at slå til over for to politikere med nær tilknytning til kredsen omkring eks-præsident Boris Jeltsin.
Han fyrede lederen af Kremls magtfulde ejendoms-administration Pavel Borodin, der er involveret i en stor korruptions-skandale omkring renoveringen af Kreml, og degraderede tidligere første vice-ministerpræsident Nikolaj Aksjonenko til jobbet som jernbane-minister.
"Det var vigtigt for Putin at sætte Aksjonenko på plads, fordi denne var et centralt medlem af Jeltsins kreds," mener Makarenko.
Aksjonenko er desuden kendt som en allieret til de indflydelsesrige finans-magnater Roman Abramovitj og Boris Beresovskij, der er indehaver af Ruslands største medie-imperium. Flere af Beresovskijs aviser, blandt andet Isvestija og erhvervsavisen Kommersant, har i de seneste dage øget kritikken af Putin og krigen i Tjetjenien.
Andre dagblade har fulgt trop med skarp kritik.
"Den tragiske afslutning på 'jule-våbenhvilen' i Tjetjenien er den første alvorlige fiasko for Vladimir Putins regering," skrev Moskva-avisen Sevodnja på sin forside igår.
Mindre tilbageslag
Putin måtte også notere sig et mindre politisk tilbageslag, da kommunisten Gennadij Selesjnov - som havde fået klar opbakning fra Kreml - i weekenden tabte guvernør-valget i Moskva-regionen, et område på størrelse med Danmark, der omkranser byen Moskva.
Her vandt istedet general Boris Gromov, en veteran fra Afghanistan-krigen, med støtte fra Moskvas borgmester Jurij Lusjkov, som er i opposition til Putin.
Men trods disse problemer er Putin fortsat langt foran i alle meningsmålinger - der viser mere end 50 procents opbakning bag den fungerende præsident - og han er travlt optaget af at vinde støtte i forskellige samfundsgrupper.
I går blev det således meddelt, at de russiske folkepensioner vil stige med 20 procent fra næste måned, og at Putin vil pege på en kvindelig formand, når Ruslands nyvalgte parlament Statsdumaen træder sammen senere på måneden.
