Læsetid: 2 min.

Råd kritiserer Herlev-borgmester

8. januar 2000

26 integrationsråd er nedsat siden sidste år, men rådenes indflydelse er begrænset. I Herlev føler flygtninge- og indvandrerrådet sig overset

Af
Herlevs borgmester Kjeld Hansen (S) kritiseres nu af sit eget flygtninge- og indvandrerråd, der føler sig sat udenfor indflydelse.
Især i forbindelse med borgmesterens kritik af reglerne for familiesammenføringer, føler rådet sig overset.
"Vi er overhovedet ikke blevet inddraget i sagen, så det er kommet lidt som en overraskelse. Der har ikke været nogen henvendelse om et møde, hvor han kunne have inddraget os i sine bekymringer," siger Iram Khawaja, der sidder i kommunens flygtninge-indvandrerråd.
Hun føler i det hele taget, at kommunalbestyrelsen overser flygtninge-indvandrerådet, der har eksisteret i omkring to år.
"Jeg kan ikke se nogen direkte virkning af vores arbejde på nogen som helst måde. Vi havde jo håbet på at få en eller anden form for indflydelse. Men det har vi ikke fået, og det er meget skuffende. Det er mere en kransekagefigur at have det her flygtninge-indvandrerråd," siger Iram Khawaja, der er af pakistansk herkomst og til dagligt studerer psykologi ved Københavns Universitet.
Hun er så skuffet over den manglende inddragelse af rådet i byrådsarbejdet, at hun ikke stiller op næste gang, der skal vælges repræsentanter.
"Jeg startede fuld af gejst og optimisme omkring initiativet, men jeg må indrømme, at det er stilnet af efterhånden. Jeg kan ikke udtale mig for de andre indvandrerrepræsentanter, men det er den samme stemning, jeg mærker hos dem," forklarer hun.

Flere råd på vej
På trods af de dårlige erfaringer fra Herlev Kommune er Helle Stenum, der er leder af Mellemfolkeligt Samvirkes minoritetsafdeling, forhåbningsfuld. Integrationsloven fra sidste år kræver nemlig, at kommunerne opretter integrationsråd, hvis blot 50 borgere ønsker det. Og det betyder, at 26 kommuner allerede har oprettet et råd, mens 11 kommuner er ved at nedsætte et.
"Vi har en stor forhåbning om, at integrationsrådene vil demokratisere forholdet mellem minoritetsdanskerne og majoritetsdanskerne," siger Helle Stenum, der dog erkender, at det i høj grad er op til kommunalbestyrelserne, om rådene får reel indflydelse.
"Som det er i dag, skal rådene tage sig indflydelse, for de har ingen formel kompetence. Der er ikke engang fastlagt nogen høringsprocedure eller nogen forpligtigelse for kommunalbestyrelserne om at høre intergrationsrådene. Men det her er et skridt på vejen," siger hun.

Århus forhåbningsfuld
I Århus præsenterede kommunen i går sine planer for etableringen af et integrationsråd. Selvom det ikke er et krav i integrationsloven, så har kommunen valgt at indarbejde en egentlig høringsret i de spørgsmål, der vedrører integrationsindsatsen i kommunen.
"Vi har ikke indarbejdet høringsretten, fordi vi regnede med, at rådet ellers ikke ville blive hørt, men mere for at signalere, at vi mener det alvorligt," forklarer Lone Dannerby Paulsen, der er flygtninge- og indvandrerkoordinator i borgmesterafdelingen i Århus Kommune.
Også formanden for flygtninge-indvandrerstyregruppen, Poul-Erik Jensen, tror på, at rådet vil få indflydelse.
"Vi har tiltro til, at det kommer til at fungere, og at rådet vil få indflydelse. Men hvor meget indflydelse kommer i høj grad til at afhænge af, hvor mange input rådet selv kommer med," siger han. Der er valg til integrationsrådet i Århus den fjerde april i år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu