Læsetid: 6 min.

Ro i lejren

25. januar 2000

De nye overenskomster aktualiserer spørgsmålet om, hvordan vi undgår et pensionsproletariat af forhenværende arbejdsløse i fremtiden

Forklaringen på, at parterne på industriens område allerede lørdag morgen indgik en ny overenskomst, og at HK og arbejdsgiverne i Dansk Handel & Service fulgte efter søndag er ret enkel. Ingen af parterne havde lyst til at gentage konfliktmareridtet fra 1998, hvor forhandlerne gik galt i byen på to punkter. Dels undervurderede de, hvor alvorligt fagbevægelsens medlemmer mente kravet om mere fritid. Dels undervurderede de betydningen af, at sammekædningsreglerne i overenskomstsystemet var blevet ændret, så nej-stemmerne fik langt større vægt. Og som bekendt er det hovedsageligt de utilfredse, som gør sig den anstrengelse at stemme, mens de tilfredse har større tilbøjelighed til at glemme stemmesedlen i stakken af 'bør- gøres-papirer'.
Belært af erfaringen indgik LO og DA i september 1999 en 'Aftale om rammerne for tilrettelæggelsen af de decentrale overenskomstforhandlinger', i daglig omtale kaldet klima-aftalen. Det er kort sagt en aftale om, hvordan parterne skal diskutere og agere op til, under og efter forhandlingerne. I stedet for at udstøde gorillabrøl om ti procents lønsstigninger versus ti procents lønnedgang og slå modparten i hovedet med statistikker over lønudviklingen i nabolandene, skal parterne "skabe et realistisk forventningsniveau," som det udtrykkes, blandt andet i tre-parts statistikudvalget.
Og når forhandlerne er nået frem til et resultat inden for dette realistiske forventningsniveau, skal de også blive enige om, hvordan resultatet skal fremstilles og fortolkes i og over for offentligheden - så arbejdsgiveren i Jylland ikke kan få det indtryk, at hans organisation har solgt ud af alle principper ved at læse fagbevægelsens selvrosende sejrsudtalelser i Aktuelt, lige som hans ansatte ikke skal føle sig snydt ved at læse DI's ditto udtalelser i Jyllands-Posten.
Ja - klassekampen er ved salig Karl Marx gået død og er blevet borte helt ind i sproget. Aftalen har bevirket, at forhandlingerne er gået så relativt stilfærdigt for sig. Ingen slå-sig-på-brystet-proklamationer på forhånd. Ingen kampbrøl. Ingen sejrsbrøl. Hvilket forhandlerne ikke skal høre et ondt ord for; det er faktisk befriende at se nogle styre målrettet efter indhold i stedet for underhold.

Den sjette ferieuge var altså et ret forudsigeligt resultat - omend der vel at mærke ikke er tale om en uges ekstra ferie men fem feriefridage, den ansatte kan vælge at holde, ikke skal holde, som det er tilfældet med de uger, der er fastsat i ferieloven.
Man kan forudse, at nogle mod økonomisk kompensation vil blive presset af deres arbejdsgivere til at arbejde i stedet for at holde fem dages fri. Den pris har fagbevægelsens forhandlere valgt at betale for, at majoriteten af deres medlemmer kan få det, som de vil have det. Og de vil have det forskelligt.
Op til overenskomstforhandlingernes start offentliggjorde både Gallup og Vilstrup nemlig undersøgelser, der viste, at kravene om højere løn versus mere frihed i høj grad afhænger af alder. De unge vil have højere løn. De midt-i-mellem i den avledygtige alder vil have mere fritid. De ældre vil have højere pension.

Det interessante er, at regeringen i forbindelse med det lovindgreb, som stoppede konflikten i 1998, henstillede til arbejdsmarkedets parter at forbedre forholdene for børnefamilierne. Retten til tre omsorgsdage var et skridt i den retning.
Men henstillingen om den form for solidaritet med børnefamilierne har forhandlerne set stort på. Med god grund. Der har nemlig været udbredt utilfredshed med særbehandlingen af forældre og klare signaler fra bunden af fagbevægelsen til toppen om, at børnefamiliernes problemer med at få hverdagen til at hænge sammen skal ordnes et andet sted end i overenskomsterne, det vil sige på Christiansborg.
Derfor har parterne valgt at gå i modsatte retning, end regeringen opfordrede til, og givet alle ret fem feriefridage, uanset om de har børn eller ej.
Og dermed har man indført større grad af valgfrihed i overenskomsten: De unge kan arbejde og tjene fem dages løn, forældrene kan holde fri, mens de ældre kan arbejde og indsætte fem dages løn på deres pensionsopsparing.
Et andet markant resultat på industriområdet er, at den samlede indbetaling til pension stiger til ni procent for arbejdere og 8,1 procent for funktionærer i løbet af de næste tre et halvt år (hvorfor HK-industri er ene om at udstøde mislyde i forhandlernes begejstringskor). Selv om ordene 'arbejdere' og 'funktionærer' stadig optræder i denne forbindelse, er arbejdernes opnåelse af en pensionsordning udtryk for, at de historiske forskelle mellem de to grupper på arbejdsmarkedet er tæt på at forsvinde. Hvilket også afspejler sig i, at parterne har aftalt at stryge benævnelserne arbejder og funktionær alle de steder det kan lade sig gøre i overenskomsten og i stedet bruge ordet medarbejder.
Der kan kun siges godt om, at arbejdere og funktionærer bliver økonomisk ligestillede i alderdommen. Men dette fremskridt aktualiserer et stort uløst problem: Hvad med alle de fremtidige pensionister, der ikke har haft stabil og langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, og derfor ingen pensionsopsparing har?
HK har forlængst foreslået, at staten skal indbetale, hvad der svarer til arbejdsgivernes andel af pensionsbidraget til de arbejdsløses ATP. Når regeringen ikke har taget det forslag til sig som sit eget, må man spørge, om det ikke er på høje tid, den fremlægger en handlingsplan for, hvordan vi undgår, der bliver skabt et pensionsproletariat i fremtiden?

Et tredie fremskridt er den gradvise indførsel af fuld løn under de første 14 ugers barselsorlov i begge overenskomster. Kvindeligt Arbejderforbund har kæmpet længe for det og glæder sig naturligvis højlydt.
Det kønspolitisk interessante i den forbindelse er imidlertid, at mændene ikke brokker sig tilsvarende højt. Det er nemlig kun nybagte mødre, der kan holde orlov de første 14 uger efter barnets fødsel og dermed få glæde af den fulde løn. De næste ti uger, som faderen har mulighed for at holde, foregår stadig på sygedagpenge. Overenskomsten har altså ikke ændret et tøddel ved, at mænd mister flere penge end deres koner, ved at passe deres fælles guldklump. Og dermed ikke givet et tiltrængt økonomisk skub til, at flere nybagte fædre og deres børn får større glæde af hinanden fra starten af deres samliv.
Man kan selvfølgelig også vælge at se det som et fremskridt, at kassedamen og andre faglærte butiksansattes mindsteløn stiger 320 kroner om måneden de næste tre år. Det betyder en stigning fra de nuværende 14.200 kroner til 15.160 kroner i år 2002. En ufaglært butiksansat kan se frem til en lønstigning fra 12.700 til 13.600 kroner om måneden i år 2002.
Men det viser, hvor store lønforskelle, der er i det samfund, vi ellers ynder at prise for dets lighedsidealer. Den ufaglærte butiksansatte tjener således i omegnen af, hvad nærværende lavtbetalte ( i journalistkredse) nyhedsanalytiker får udbetalt efter at have betalt skat, arbejdsmarkedsbidrag, tvungen opsparing osv.
Samtidig spæner det øvrige arbejdsmarked op ad lønstigen. For de grupper, der tjener mere end en hundredekroneseddel i timen, betyder de decentrale lønforhandlinger nemlig at arbejdsmarkedet bliver mere og mere marked, reguleret af udbud og efterspørgsel. Og uanset om Marianne Jelved piber eller synger om inflation og konkurrenceevne, vil den arbejdsgiver i Ringkøbing Amt, der står og mangler arbejdskraft sætte lønnen op. Det kan man ikke fortænke ham i, lige som man ikke kan fortænke de metalarbejdere, og andre faggrupper, der er blevet en mangelvare, i at sælge sig dyrt.
Det er forklaringen på, at blandt andre SiD's forhandlere i Transport og Byggeri ikke sætter så stor pris på fred og ro, at de vil indgå fire-årige overenskomster. Faren for at komme til at halte bagefter i reallønnen er for stor på de områder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu