Læsetid: 3 min.

Rusland fastholder dominans i det tidligere Sovjet-område

26. januar 2000

Topmøde holder sammen på skrantende regionalt samarbejde, men konflikter lurer i kulissen

Trods rygter om mulig splittelse og drama i korridorerne lykkedes det Rusland at fastholde sit greb om SNG, sammenslutningen af tolv post-sovjetiske stater, der i går holdt topmøde i Moskva.
Ruslands fungerende præsident Vladimir Putin blev enstemmigt valgt som formand for organisationens statslederråd - en status, der gør ham til sammenslutningens reelle førstemand - og han slog fast, at SNG fortsat har "absolut prioritet," i Ruslands udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Men en voksende intern uenighed mellem de tolv lande om samarbejdets perspektiver har sået tvivl om organisationens fremtid.
Det er særligt krigen i Tjetjenien, der har sat SNG's sammenhold under pres i de seneste måneder. Rusland og regeringerne i Georgien og Aserbadjan har i flere omgange været på kant med hinanden, fordi Rusland mener, at de kaukasiske naboer er uvillige til at hjælpe i kampen mod de tjetjenske oprørere. Moskva har derfor nedkølet de bilaterale forhold og blandt andet annonceret visumtvang for statsborgere fra de to lande.
På gårsdagens møde vedtog de tolv dog en fælles udtalelse om 'kampen mod terrorisme', der støtter Rus-lands intervention i Tjetjenien.
SNG blev oprettet i forbindelse med Sovjetunionens opløsning i december 1991 og alle de tidligere Sovjet-stater, minus Baltikum, er medlemmer. Trods et omfattende administrations-apparat, og en stor mængde fælles dokumenter vedtaget gennem de sidste otte år, har samarbejdet aldrig udviklet sig til det 'Østeuropas svar på EU', som nogle af dets grundlæggere havde håbet på. Tværtimod er det økonomiske samkvem mellem landene faldet støt i takt med, at deltagerlandene har orienteret deres økonomier mod de vestlige markeder.

Første gang uden Jeltsin
Topmødet i Moskva var det første for organisationen siden et møde i april 1999, hvor Georgien, Aserbadjan og Usbekistan forlod SNG's kollektive sikkerhedspagt.
Det var også det første SNG-topmøde uden Ruslands eks-præsident Boris Jeltsin, en af organisationens grundlæggere, der dog fortsat spiller en vigtig rolle bag kulisserne. Ved en middag for statslederne mandag aften var det således Jeltsin, der opfordrede SNG-landene til at acceptere Putin som ny formand.
"Som forventet blev Putin valgt til posten som formand for statsledernes råd. Det er dog næppe et udtryk for stor kærlighed til ham fra statsledernes side, men i erkendelse af, at ingen andre ønsker at tage sig af SNG's problemer," vurderede den russiske netavis polit.ru i går.
Putin har i de seneste dage flere gange gjort klart, at SNG er en hjørnesten i Ruslands udenrigspolitik. I Ruslands nye sikkerhedsdoktrin, som blev offentliggjort tidligere denne måned, står forsvaret af SNG's integritet side om side med andre centrale russiske sikkerhedsinteresser. Rusland tæller omkring halvdelen af SNG's befolkning og er økonomisk og militært klart dominerende i regionen.

Går egne veje
Det er imidlertid ikke alle SNG's medlemmer, som er begejstrede for Ruslands nye, mere aktive linje i samarbejdet. Udover Georgien og Aserbadjan, som i stigende grad udenrigspolitisk orienterer sig mod Tyrkiet, går også Ukraine, og Usbekistan i Centralasien mere og mere deres egne veje. I et forsøg på at skabe en modvægt til det russiske hegemoni dannede en række SNG-lande - Georgien, Ukraine, Usbekistan, Armenien og Moldova - således i april 1999 den regionale sammenslutning, GUUAM. Flere af medlemmerne i GUUAM har givet udtryk for et ønske om et nærmere samarbejde med NATO.

Kaukasiske brudlinjer
Det er dog særligt i forholdet mellem Rusland og de kaukasiske stater, at man kan ane brudlinjer - ikke kun, hvad angår Tjetjeniens-konflikten, men også i spørgsmålet om kontrollen med olien fra det Kaspiske hav. Her spiller vestlige og tyrkiske interesser en stigende rolle, og det kan skabe nye konflikter.
"I Kaukasus står Putin overfor en alvorlig udfordring. Aserbadjan og Georgien har i de seneste uger holdt et halvt dusin mini-topmøder og bilaterale møder med det mere og mere aktive Tyrkiet. (...) Efter Putins opfattelse er dette et godt eksempel på, hvad SNG landene ikke bør gøre," skriver den amerikanske tænketank Stratfor i en analyse af SNG's fremtid.
Trods de mange forsonlige ord før og under SNG-topmødet er det - ifølge Aleksander Iskandarian fra Centeret for Kaukasus Studier i Moskva - usandsynligt, at for eksempel Rusland og Georgien, der ønsker optagelse i NATO, kan finde fælles fodslag på længere sigt.
"Ruslands interesser er fuldstændigt modsat Georgiens. Intet gennembrud er muligt," siger Iskandarian.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her