Læsetid: 6 min.

En sindsstemning

15. januar 2000

... og ikke en sygejournal, siger Kaspar Rostrup om sin seneste film, 'Her i nærheden', der er baseret på en novelle af Martha Christensen

Film
Der er kaffe og kage på bordet i det lille, hyggelige kontor, Kaspar Rostrup nu i otte år har beboet i en rødmalet bygning på Nordisk Films traditionsrige studieområde i
Valby.
På væggen hænger et plakatforslag og billeder fra Her i nærheden, den 49-årige Rostrups seneste og tredje film, som også er til stede i form af et indbundet, notatfyldt manuskript. Filmen er grunden til, at jeg denne våde januardag er på besøg hos den anerkendte teatermand og filminstruktør, der senest gjorde sig bemærket med den monumentale tv-serie Bryggeren - en seersucces, som kritikerne i dén grad ikke brød sig om.
"Det handler om livsløgnen, der krakelerer med et brag," fortæller Rostrup om Her i nærheden, der som hans forrige film, den Oscarnominerede Dansen med Regitze er baseret på en historie af Martha Christensen. "Spændingen i det er egentlig, hvor længe det kan holde," fortsætter han. "Livsløgn er et gennemgående tema i kunsten, og det er, fordi den er så typisk, så stor en del af os selv."
Her i nærheden er et intenst kammerspil, der med en kriminalistisk intrige som motor skildrer fire mennesker, der bor i samme bykvarter, og alle er isolerede i forhold til deres omgivelser. De konfronteres dog med verden udenfor og tvinges til at åbne sig, da en ung prostitueret findes myrdet i et grønt område i nærheden, og politiet i deres undersøgelser trænger tæt ind på livet af alle kvarterets beboere.
Unge, næste nyuddannede Thure Lindhardt spiller den autistiske Brian, der bor alene med sin overbeskyttende mor, Fru Nielsen (Ghita Nørby), som også er indehaver af kvarterets kiosk og dermed udgør det naturlige fikspunkt. Henning Moritzen er den flamboyante og krukkede Baronen, en let alkoholiseret, tidligere skuespiller med en svaghed for kønne, unge mænd, der driver en marskandiserforretning og mestendels lever i fortiden og ynder at fortælle om dengang, han var noget ved musikken. Og endelig inkarnerer Frits Helmuth kriminalinspektøren Jespersen, som i sin mordefterforskning bliver besat af tanken om, at Brian måske ved og har gjort mere, end han får lov at fortælle for sin mor.

Julehilsen
Filmen begyndte allerede at tage form i 1993, hvor Rostrup og hans kone modtog novellen i manuskriptform som en lille julehilsen fra deres gode ven Martha Christensen. Og Rostrup var solgt med det samme - selvom det skulle tage ham fem år, før han fik mulighed for at kaste sig over Her i nærheden. Først i 1998 havde han tid til at hive novellen frem fra skuffen, skrive et manuskript og præsentere ideen for Nordisk Film, der sagde ja tak og begyndte at stykke finansieringen sammen.
"Der er jo den der blødende og glødende linje ind til det menneskelige," forklarer Rostrup om sin fascination af forfatterinden. "Det er uden dække, at Martha berører noget meget dybt, arketypisk menneskeligt hos os allesammen."
"Hun tager sig altid af dem, som er sat uden for samfundet, de mennesker, som ikke har en chance. Der er noget helt jesu'sk i det på en eller anden måde. Dermed bliver det også som regel en meget lille historie. Men ved at gøre det meget enkelt og meget lille, så bliver det vældigt stort," siger Rostrup, der deler den nu afdøde forfatterindes interesse for menneskelige relationer.
"Jeg mener, at det er vældig vigigt at være det i vores tid, hvor mennesket ryger mere og mere ud på et sidespor. Man skal gøre sig umage for at holde fast i menneskets sjæl i dag, hvor samfundet bliver mere og mere maskinelt og computerstyret."
Pointen er, siger Rostrup, at vi trods de enestående muligheder for hurtigt og bekvemt at kommunikere med mennesker på den anden side af jorden er blevet dårligere til den menneskelige, fysiske kontakt.
"Vi kan jo ikke kommunikere med en skærm, man skal have et par øjne at se ind i, man skal have noget udstråling og aura over for sig. Det store kommunikationsapparatur bliver jo hurtigt isolerende, og det bliver også mere på mode at blive hjemme og kommunikere derfra. Det, synes jeg, er vældig usundt. Så er det interessant at tage en hovedperson, som er autist og ikke har evnen til at kommunikere."

Kærlighed
Udover kommunikation beskæftiger Her i nærheden sig også med kærligheden i alle dens skønne og mindre skønne afskygninger. "Hvornår er kærligheden 100 procent ægte, og hvornår er den egoistisk," var nogle af de spørgsmål Kaspar Rostrup stillede sig selv. "Kærligheden er navnlig i vores ungdom egoistisk og egocentrisk. På et eller andet tidspunkt i livet lærer man, at det er rigtigt, at den sande kærlighed er at give, afgive, eftergive."
I forlængelse af at kunne give af sig selv ligger også evnen til at forandre sig, til at følge med strømmen og ikke være bange for det nye og anderledes. En evne, filmens Fru Nielsen ikke har, hvilket vanskeliggør hendes opdragelse af Brian.
"Man kan ikke placere skyld nogen steder," mener Rostrup, "sige, hvem det egentlig er, som gør noget forkert. Hvad er det, der er fejl? Det er jo ikke, at drengen er syg. Det er heller ikke, at moren er en dårlig pædagog, for hun behandler på mange måder drengen rigtigt. Det, der kan kritiseres ved hende, er, at angsten for det fremmede driver hende til at holde fast ved status quo, som det eneste saliggørende."

Ikke socialrealisme
Martha Christensen tilhører trods alt den socialrealistiske tradition, der kan få det hvide frem i øjnene på ethvert moderne tænkende individ - derfor er Kaspar Rostrup også hurtig til at understrege, at Her i nærheden ikke er en socialrealistisk film.
"Det er ikke nogen sygejournal, det er en sindsstemning," fastslår han venligt, men bestemt. "Det, vi har søgt, er lige præcis ikke at lave socialrealisme, som det jo er fra grunden - det har du ret i. Men at lave en film om alt det uudsigelige. Man kan gå meget nær på og fortælle noget i en pupil eller et øje, der blinker. Man kan skildre noget, der ikke bliver sagt."
F.eks. ved at manipulere med billederne, så de bliver andet og mere end bare nøgternt registrerende. Kaspar Rostrup og fotografen Eric Kress har bl.a. benyttet sig af en speciel fremkaldeteknik, så billedsiden fremstår tonet og meget stemningsbærende.
"En fotografs største virker ligger jo i at se nogle ting, som folk ikke selv har tænkt på," forklarer Rostrup. "Eric har dygtigheden og evnen til at få nogle ting frem, som man ikke har tænkt på. Han er et skabende og medspillende menneske. Vi har bevidst, sceneografen, kostumieren, Eric og jeg, borttaget alt, hvad der hed røde, gule farver, som pludselig ville skære."
"Al kunst er jo en forarbejdning, og så har Eric foreslået det, som sjældent prøves, nemlig ENR-fremkaldelse, hvor man laver filmen i hele dens farveholdning og fremkalder den. Så fremkalder man den én gang til i sort-hvid-fremkaldervæske. Den får en fuldstændig særegen stemning. Alle kontrasterne bliver større og dybere, og da farveholdningen er både styret og behersket, bliver filmen endnu mere behersket og blød. Det har givet filmen stor stoflighed."
Oven i købet prydes filmen af fire meget fornemme skuespillerpræstationer, meget nøje afstemt efter hinanden, hvilket også har krævet både stor forberedelse og en fast hånd fra instruktøren.
"De har været fire hårde nødder at knække," erkender Rostrup, "man kan ikke se det på filmen, for dér skal det se legende let ud. Men at finde frem til den balance og den sandhed i spillet har krævet et stort arbejde, et stort personinstruktionsarbejde, som vi startede flere måneder, før vi gik i optagelse."
"Alt er meget afvejet og tilrettelagt, og så alligevel med det led til sidst, at nu kører kameraet. Vi har aldrig spillet det, for ikke at gå ind på teaterarbejdet. Der må være nogle førstegangsbesøg, når kamaraet kører. F.eks. en bue, som Henning Moritzen laver, hvor han udvikler rollen fra troværdig komik - som et forsvar for sit væsen parerer han hele tiden med vittigheder - og så til, at han lægger det hele på hylden og engagerer sig."

*'Her i nærheden' har premiere den 21. januar og bliver naturligvis anmeldt her i avisen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu