Integrations-medarbejdere i kommunerne frygter, at regeringens bebudede udlændinge-udspil vil bygge videre på mangelfuld indsats
Regeringen lægger op til en ny handlingsplan, som skal styrke indsatsen over for flygtninge og indvandrere, der er blevet isolerede på arbejdsmarkedet - mens samfundet har postet milliarder i passiv forsørgelse.
Blandt de, der dagligt arbejder med problemstillingen ude i kommunerne, hilser man initiativet velkomment. Men med en god portion skepsis. Tallene taler deres tydelige sprog: Ifølge Danmarks Statistik bliver 77 procent af indvandrere og flygtninge forsørget af det offentlige. Over halvdelen er mellem 25 til 39 år.
Og alt for ofte har lignende politiske udspil haft karakter af uigennemtænkte forslag, mener Jørn Melgaard, leder af Arbejdsmarkedsnetværk i Århus Kommune, der efterlyser en helt ny vision for jobskabelse til indvandrere.
Strategi efterlyses
"Der mangler helt åbenlyst en gennemtænkt strategi. Vi bruger milliarder på indsatsen over for flygtninge og indvandrere, men det resulterer i knopskydninger. Der findes masser af gode beskæftigelsesprojekter, som kører. Men der sker ingen opsamling af erfaringer. Arbejdsmarkedesnetværket er et af de få tiltag, der er implementeret i bestående politik. Noget der er næsten umuligt," siger Jørn Melgaard.
Socialcenterchef på Ydre Nørrebro, Johnny Petersen, efterlyser, ligesom Melgaard, en indsats, der vurderer problemerne fra en frisk vinkel, og involverer de mennesker, der kender problemstillingerne indgående.
"Vi mangler en samlet flygtninge- og indvandrerpolitik, som berører alle områder. Det er jo ikke kun arbejdsmarkeds- politikken, der skal rettes til. De her mennesker kommer også i klemme i forbindelse med social-og boligpolitikken. Lige nu skubber man problemerne fra område til område," siger Johnny Petersen.
Barrierer
For at illustrere hvor svær opgaven bliver for regeringen, henviser Jørn Melgaard til de barrierer, der er på arbejdsmarkedet i forhold til at give indvandrere et "ordentligt" arbejde, der rækker længere end de aktiveringsprojekter, som mange har en lang karriere inden for.
"Det offentlige har forsørgerpligten for en masse mennesker, der kunne lave et meningsfyldt arbejde, indtil erhvervslivet havde brug for dem. Men vi må ikke renovere vores egne bygninger, som står og forfalder, for så råber fagforeningerne op," siger Melgaard, der ikke giver meget for Nyrups forsikringer om job til alle, "hvis det skal være aktiveringsprojekter efter peddigrørs-modellen."
Det almennyttige boligbyggeri har i årevis kæmpet med stor koncentration af indvandrere og integrationsproblemer.
Gert Nielsen, direktør i Boligselskabernes Landsforening, mener, at den nye integrationslov, der stiller krav om bl.a. individuel handlingsplan, og danskundervisning, skal gælde alle flygtninge og indvandrere, der kommer til Danmark - og ikke som nu kun de, der er kommet hertil efter 1. januar 1999. "I de næste mange år udgør de, der allerede opholder sig i landet, den store majoritet af indvandrere og flygtninge. I forhold til dem, er det, der kommer ind i forbindelse med familiesammenføringer, trods alt begrænset," siger Gert Nielsen.
De radikales udlændinge- ordfører, Henrik Svane, har bl.a. stillet forslag om, at der indføres krav om dansk statsborgerskab i mindst tre til fem år, før der kan blive tale om familiesammenføring. "Danskerne skal se, at fremmede ikke nogle, der klumper sig samme i ghettoer og ikke bestiller noget," siger Henrik Svane.
Leder på bagsiden
Side 6: Nyrups nytårstale kaldes ideforladt og uden visioner
