Læsetid: 2 min.

Spillestedernes fest

26. januar 2000

Også i år bringer Venue Festival et repræsentativt udvalg af den nye rytmiske musik

Klubfestival
Det må være på sin plads at komme med et opråb til alle fritidselskere, der i den kommende weekend bor i nærheden af Aalborg, Albertslund, Esbjerg, København, Odense, Roskilde, Rønne, Vordingborg og Århus: Tag nu for en enkelt gang skyld at zappe væk fra tv-reklamerne for Absolut Nothing 37 og Disco Drønet 78, stil ind på det lokale spillested og gå ud og hør noget nyt musik. Tiden er nemlig kommet til årets første og på mange måder vigtigste festival: Venue 2000.
På moderne dansk betyder venue spillested og siden starten i 1993 har weekendarrangementet spredt sig fra København til resten af Danmark og siden også Norge og Sverige. Formålet har været at promovere de til tider trængte spillesteder og præsentere nye bands fra Skandinavien, samt lægge et par store etablerede udenlandske oven i hatten.
Også i år er udbuddet massivt og dejlig uoverskueligt, cirka 100 bands kommer torsdag til søndag forbi de 18 danske spillesteder.

Skandinaviske kvinder
Alle genrer er stort set repræsenteret og derfor er det også umuligt at spore en tendens blandt tidens nyeste rytmiske knopskydninger. Skal der alligevel spores en fælles identitet, kan man måske fremhæve en art cardigan-effekt i de skandinaviske musikmiljøer. Grupper med kvindelige forsangere, der bringer mindelser på de svenske verdenserobrere eller englændere som Elastica og Sundays, er vel repræsenteret. Og det lige fra jomfrunalsk karakterløshed til bud på original popmusik. Til det sidste hører svenske Ingy, der har taget navn efter forsangeren Ingela Klemetz, der via sin karakteristiske stemme og Mattis Byes finurlige arrangementer måske kan blive en af festivalens store lyspunkter.
Det kan meget vel også komme til at gælde for norske Bobby Hughes Experiences dansevenlige retro-funk og landsmændene Poor Rich Ones' friske guitarpop.
Udover velrenomerede danske navne som Kashmir, Lovebites og Nikolaj Nørlund kan Silos repetitive rock fremhæves, på samme tid tidløs og tilbageskuende til de mørke firsere, samt århusianske Under Byen, der med Henriette Sennenvaldts spinkle vokal akkompagneres af et hav af utraditionelle instrumenter. Rækker lysten til endnu mere, venter Sigur Rós fra Island og Sandy Dillon fra England, begge meget dominerende pigestemmer, der ikke følger konventionelle måder for sangkompositioner.

Udenlandsk godbid
Få internationale kunstnere er hidkaldt for at sikre festivalen opmærksomhed, og det er ikke her, de musikalske fornyelse kommer fra. Engelske Lightning Seeds' popmelodier kan med lidt god vilje godt lyde som en blanding af Pet Shop Boys og Echo & The Bunnymen, det rutinerede Tower Of Power blander jazz med funk og rock, mens Filter er støjende college-rock med industrielle klange.
Men et internationalt scoop finder man dog i Bonnie 'Prince' Billy, der er synonym med sangeren Will Oldham. Han markerede sig op i 90'erne via band-projektet Palace som en af Amerikas mest markante sangere, selv om han var milevidt fra MTV-koncepterne. Med afsæt i den amerikanske folk-musik og en pivende falsk stemme, har Will Oldham leveret en række stærkt personlige og skrøbelige numre. Dem der vil ofre ham opmærksomhed, vil finde ud af, at vi her har at gøre med en sangskriver, der godt kan blive selveste Neil Youngs efterfølger.

*Aktuelt program og bandportrætter kan ses på www.
venue.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu