Læsetid: 2 min.

Sproget får stress af debat om udlændinge

15. januar 2000

Magtens sprog bliver presset i den følelsesladede debat om udlændinge. Parametrene for valg af ord hedder magt og solidaritet

Ordet har magt
I den seneste måned er den danske udlændingedebat blusset op, og centrifugen kører: Medierne kører kampagner, statsministeren skriver nytårstale om, at udlændinge skal respektere den danske kultur, S-borgmestre stiller op på række til fotografering, indenrigsministeren lover stramninger (af verdens strammeste udlændingelov) og så videre.
Det er en følelsesladet omgang, og et væld af holdninger og værdier bliver dagligt smidt i ringen af politikere, presse og debattører. Det fyger med ord som multietnisk, andengenerationsindvandre-
re, nydanskere, førstegenerationsdanskere, flygtningestrøm og ligefrem muhammedanere.
Bag holdninger og udsagn er naturligvis sproget, og det kommer for alvor under pres, når modsætningerne mødes i debatten, siger eksperterne. For alle ordene er trængt op i en betydelsesmæssig krog.
"Det er svært i en så følelsesladet debat at udvikle et sprog, som er fuldstændig blottet for holdninger og værdier. Sproget bliver virkelig sat under pres i den situation," siger Ebbe Grunwald, lektor i journalistik på Syddansk Universitetscenter.
"Ønsker man at være saglig, er det vanskeligt, for det, der byder sig til, er ord og udtryksformer, som er holdningsbærende og holdningsformidlende."
I en debat som den om udlændinge eksisterer der to indholdsmæssige parametre, fortæller han: Magt og solidaritet.
"Det, historierne drejer sig om, er jo om disse mennesker, der er kommet til vores land, er nogle stakkels mennesker, der skal hjælpes, eller om det er nogen, der udnytter os," supplerer Klaus Kjøller, lektor i nordisk filologi på Københavns Universitet.
"Det er de samme historier, som har været om de arbejdsløse - dem på C- eller D-holdet: Er de nogle arme stakler, der har haft en hård opvækst, eller er det tværtimod nogle slapsvanse, som udnytter systemet? Og er de autonome nogle uopdragne unge mennesker, eller er de fremtidens håb? Ordvalget er derefter. Det er de to journalistiske grundindfaldsvinkler," siger Klaus Kjøller.

Roderi
I debatten roder alle aktører rundt i begreberne. Eksempelvis er der en verden til forskel på et "arrangeret ægteskab" og "tvangsægteskab". Mange ægteskaber blandt etniske minoriteter er arrangerede. I udtrykket ligger, at flere personer - formentlig nogle forældre - på den ene eller den anden måde har haft indflydelse på brylluppet med parrets samtykke. Taler man om et tvangsægteskab, er det et partnerskab, som den ene eller den anden part slet ikke ønsker.
"Tvangsægteskab lyder meget bedre. Der er meget mere slag i det," siger Karsten Fledelius, medieforsker og historiker på Københavns Universitet.
"Det er klart, at selve ordet tvang betyder, at det bliver gjort til et meget stort problem, for vi kan naturligvis ikke acceptere, at der bliver udøvet tvang," siger Lise Togeby, samfundsforsker og professor i statskundskab på Aarhus Universitet.
Et af de store stridsemner er "familiesammenføring"<, som egentlig er et positivt ord. Man fører familierne sammen.
Det ord kan man bekæmpe på to måder, siger Karsten Fledelius.
"Enten ved at tale om tvangsægteskab eller ved at tale så længe negativt om det, at det bliver et negativt ord. Der foregår en stadig kamp om sproget, og det er svært at gribe ind."
Han peger også på et ord som multietnisk, der er blevet skældsord, selv om det er blevet introduceret som et plusord.
"Derfor er det karakteristisk, at Peter Brixtofte (Venstre-borgmester i Farum, red.) omtaler Farum som en international kommune. Der ligger megen bevidsthed i ordvalget," siger Karsten Fledelius.
Men, spørger, Klaus Kjøller, "er det mere rigtigt at sige, at det er en international kommune end at kalde den multietnisk? Det er det jo ikke," svarer han selv.
"Det betegner det samme. Men de associationer og det perspektiv, der ligger i det, er jo vidt forskelligt. Og det er det, der gør sprog til en utrolig stærk politisk faktor".
Det har stor betydning, om det er det ene eller det andet ord, der tager føringen.
"Man kan godt forestille sig, at der er nogle sagsinterne kriterier for hvad der vinder, men også nogle retoriske. Der vil være en helt bunke retoriske regler for, hvad der slår an," siger Lise Togeby.
Hun har beskæftiget sig meget med danskernes holdning til flygtninge og indvandrere - blandt andet som medforfatter til rapporten I syv sind (1995). Her beskrives, at ordet "bekvemmelighedsflygtning" pludselig vandt indpas i det danske sprog, omtrent samtidig med at der kørte en række artikler i danske medier om "den muslimske fare", og sådan dukker der hele tiden udtryk op.

Plusord og minusord
Men hvordan opstår de meget værdiladede ord og formuleringer i debatten, og kan man styre dem?

Karsten Fledelius skitserer:
"Der kører en samfundsmæssig debat, i hvilken der fremsættes ret skarpe meninger. Disse skarpe meninger iklædes ord. I og med at ordene er blevet brugt i de forbindelser, de er blevet brugt i, er det ikke bare et spørgsmål om, hvilke følelser de vækker. Man husker måske dengang, man lavede 'åndssvage' om til 'evnesvage'. Det var de åndssvage ikke tilfredse med. Derfor er sprog en ret uregerlig størrelse, og man kan ikke forudse om et plusord vil blive en succes, eller om det vil gå hen og blive et minusord," siger han.
"Pludselig viser det sig, at der er tale om et ord med appel i. Hvor, det opstår, er lidt tilfældigt. Det består i, at der er en eller anden, der finder på et godt ord. Det, der sker, er, at ordet tager magten," siger Lise Togeby og nævner igen 'tvangsægteskaber' som eksempel. Et komplekst fæ-nomen bliver meget entydigt.
"Ordene opstår som led i nogle forskellige processer - for eksempel når journalister vil have noget til at stå på en bestemt måde, ligesom når man står på en talerstol. Så det ikke kan misforstås," siger Lise Togeby.
Hun understreger, at hun ikke vil lyde som om, hun tørrer ansvaret for klangen i udlændingedebatten af på medierne - "de følger bare helt almindelige nyhedskriterier."

Afgrænsende sprog
En ting er, at der bliver brugt en særlig type sprog i en debat af denne kaliber, noget andet er, om den kan være med til at afgrænse diskussionen.
Ja, det kan den, siger Klaus Kjøller. Han peger på, at der skulle en massiv medlemsudvandring fra Socialdemokratiet til, før partiet skiftede re-torik.
"Det var først, da det gik op for Socialdemokratiet, at medlemmerne gik over til Pia Kjærsgaard, at man officielt godkendte, at det er politisk korrekt at sætte udlændinge på dagsordenen. Så længe det er politisk ukorrekt at sætte udlændinge på dagsordenen, er de nogle stakkels mennesker, der skal hjælpes. Så bruger man den retorik, der hedder 'internationalt samfund' og 'venligt modtagende samfund'. Og flygtningene omtales som nogle, der har stort behov for uddannelse, er højt motiverede og har en masse muligheder i sig," siger Klaus Kjøller.
Som Ebbe Grunwald ser det, er stemningen i udlændingedebatten sine steder ved at vende fra parametret magt til solidaritet.
"Dansk Industris formand, Hans Skov Christensen, stillede sig forleden op og sagde: 'Nu må det stoppe. Vi har brug for deres hænder og arbejdskraft'," siger Ebbe Grunwald. Han hæftede sig ved, at Skov Christensen brugte udtrykket "førstegenerationsdanskere".

Formidler solidaritet
"Det vil sige, at han leder efter et sprog, som er anderledes, og som kan formidle den solidaritet, som han måske er tvunget til at finde frem, hvis projektet skal lykkes. Der svigter traditionen ham, for det tager tid at udvikle sådan et sprog. De formuleringer, som byder sig til, er de ubehagelige, der oser af magt."
Filologilektor Klaus Kjøller mener, at det klart er at foretrække, at sprogbrugen i debatten er åbnet, så både den negative og den positive version af historien kan komme frem.
"Vi lever i et demokrati, og der skal være størst mulig opbakning til systemet fra befolkningens side (sagt meget enkelt). Så må man jo også prise sig lykkelig over, at det politiske og mediemæssige establishment tillader, at der bliver sat ord på den negative version af historien, og at de mennesker, der har de holdninger, kommer frem," siger han.
"De, der taler om 'flygtningestrøm', er folk, som er interesseret i yderligere indgreb, for at 'vi bør gøre noget'. I det øjeblik der ikke vil være stemmer i at gøre noget, vil der heller ikke være stemmer i at kalde det en flygtningestrøm."

Skæve overskrifter
Talende tal
Forskeren Teun A. Van Dijk fra Amsterdams Universitet har beskæftiget sig intensivt med, hvordan ord bliver vendt og drejet i den offentlige debat.
Han har redigeret bogen Discourse as Social Interaction, hvorfra følgende citat stammer:
"En systematisk gennemgang af mere end 4.000 overskrifter i britisk og hollandsk presse har vist, at minoriteter og begivenheder med etnisk baggrund sjældent beskrives på en måde, der er positiv for dem og negativ for os, eller omvendt på en måde, der bidrager til at lægge ansvaret på os og afvise eller undskylde deres ansvar. Det er sådan, pressen med sine aktuelle overskrifter definerer den 'etniske situation', hvor 'de' udgør et problem, for ikke at sige en trussel."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her