Læsetid: 4 min.

Stål på is

26. januar 2000

Kgs. Nytorv er forvandlet til en romantisk arena, en karrusel for det skøjtende folk

Fortryllelse
Københavns Kommune har foranstaltet et fabelagtigt tilbud til det skøjtende folk og småfolk i København og tilliggende kommuner: En skøjtebane på Kgs. Nytorv. Den hensætter én til tiden Anno dazumal. Som i en tidsmaskine sendes man tilbage til tiden med lange kjoler og muffedisser, hestevogne og galante, kappeklædte herrer. Man suser rundt og rundt som i en centrifuge og skimter ud af øjenkrogen en genfortryllet by. Mest spektakulært opleves scenen om aftenen, hvor pladsens klassicistiske bygninger er illumineret og byder sig til som genuine kulisser i en romantisk opera, hentet lige ud fra det Kgl. Teaters Gamle Scene. Indtil for nylig var d'Angleterre dekoreret i den store, kitschede julestil med blåt lys, vinterdronning i hvid kane, trukket af to enhjørninger. Ligesom l'Amoureux' rytterstatue fra 1688 af Chr. 5. på Krinsen var omkredset af en med tusinder af små pærer illumineret grøn triumfbue. Den er der stadig, men uden lys. Julen varer deværre ikke til påske på Kgs. Nytorv. Men en glædelig ting er imidlertid hændt: Nu ved vi, at bilerne ikke skal ned under jorden i et kæmpe parkeringsanlæg, selv om det har stået til Søren Pind, bilkonfirmanden kaldet, og hans medsammensvorne, de handlende i den indre by. Det ville også have været det rene og skære vanvid, det nuværende bil- og lufthelvede taget i betragtning.

Tipsmidler bag
Men lad os lige nyde det et øjeblik. Det er som sagt en fabelagtig idé med en skøjtebane lige dér i Københavns hjerte, men drømmerierne standses, når tørsten skal slukkes, eller sulten skal stilles. Hurtigt bombes man frem til nutidens discount-kultur og lander på begge skøjter i det 21. århundrede: I pavillonen ved siden af banen kan man købe opvarmet Mathilde kakaomælk, serveret i engangskrus! Ikke noget med varm chokolade i porcelænskopper her. Og i pølsevognen kan man fouragere franske hotdogs og parisertoasts. Det lyder godt og fransk, men det har - som alle ved - intet med fransk cuisine at skaffe. Stadepladserne er udliciteret til private. Her burde kommunen have stillet kvalitetskrav, som man har gjort det til selve skøjtebanen. Dén er nemlig elegant. Med jernrækværk, beklædt med teaktræ hele vejen rundt, også rundt om de smukke lygtepæle med Københavns våbenskjold i guld og rødt. Det er Bygge- og Teknik-forvaltningen, Vej og Park i Københavns Kommune, som har udtænkt skøjtebanens æstetik. Og det er Københavns Idrætsanlæg, der forestår driften, som er beregnet til 1,5. mio. kroner for en sæson. Men æren for herlighederne tilfalder Lokale- og Anlægsfonden, der giver tilskud til bl.a. etableringen af nye idrætsanlæg, helst af nyskabende karakter. De har også etableret Vandkulturhuset ved Kødbyen. De får midler fra Dansk Tipstjeneste og har lavet idéoplægget og betalt halvdelen af etableringsomkostningerne, in casu 1,7 mio. kr. til skøjtebanen på Københavns historiske plads. Lignende skøjtebaner er etableret på Frederiksberg Runddel, på pladsen foran Musikhuset i Århus, i Aalborg nærmere bestemt på C.W. Obels Plads, og i Skævinge.

Et scorested
I Tivoli har vi allerede kunnet nyde skøjtebanen i to sæsoner. Men vintersæsonen dér er sørgelig kort, og det er en dyr fornøjelse for familien at skøjte på den i øvrigt uhyre kleine Tivoli Sø. På Kgs. Nytorv vil man kunne skøjte frem til et stykke ind i marts måned, hvis vejret tillader det. Og så er fornøjelsen gratis. Men husk varm chokolade eller champagne. Især, hvis der skal scores.
Hvis man er ung, ugift, separeret eller bare ude på noget, så er der romantik i luften på skøjtebanen. Man (gen)oplever ungdomsårenes uskyldige flirterier, man træder i karakter og gør indtryk, når man står på ét ben og laver pirouetter på kunstløberskøjterne eller suser afsted i høj fart på sine ishockey-skøjter. Kønsfordelingen må De selv foretage. Det kan naturligvis betale sig at medbringe egne skøjter, for det koster 35,- kr. at leje.
De ældste skøjter i Norden kendes fra Yngre Stenalder. De blev fremstillet af dyreknogler. I middelalderen fremstillede man skøjter af træ med en jernskinne. På Bruegel d. Ældres malerier fra 1500-tallet skøjter bønderne på søen og laver løjer. De må have haft træ-skøjter på. Senere lavede man skøjter af jern, men i dag fremstilles de af stål og fås i overvejende de to nævnte typer. I Holland anvendes også de såkaldte hurtigløberskøjter, som er velegnede til de lange kanalskøjteløb i frostvintre. Det er den samme type skøjter med de karakteristiske lange skinner, som bruges ved hurtigløbene. Her ligner skøjteløberne Fantomet med tætsiddende hætte på hovedet, snebriller, og kraftigt for-overbøjet med den ene arm hvilende på ryggen susende afsted på de muskuløse ben. Knapt så hurtigt går det på Kgs. Nytorv.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu