Kolorister' og ligesindede gæster maler, så det er en fornøjelseUdstilling
Årets udbud af kunst skabt af 'Kolorister' og ligesindede er naturligt og sundt. Godt selskab, godt besøgt. Og dog arbejder mange af kunstnerne mærkeligt uden for tiden, hvilket være sagt mere som en karakteristik end som kritik, for der ligger sand oplevelse i de fleste af værkerne.
Her er udmærkede billeder af Johannes Carstensen, lyse, løse naturimpressioner af Ingvald Holmefjord, stærke franske landskaber af Helle Thorborg og ægte poesi i Annette Olesens naturinspirerede farvesignaler à la Viera de Silva.
I det hele taget spiller naturen en hovedrolle for gruppen: i Sigrid Lütkens skulpturer, i Jens Peter Helge Hansen evige fantasier og Peter Hentzes iøjnefaldende 'tapetmalerier'.
Pia Schutzmann bruger gamle skiferplader dekorativt og Inge Lise Westman maler vinterinteriører fra skoven, dog uden den intime nærkontakt menneske/natur, der gør hendes arbejder i mindre skala så åndfulde, mens Poul Winthers nature morter har gennemgået så lang en skabelsesproces at lærrederne selv er blevet en slags drivtømmer.
Menneskekroppen lever tidløst i Lisbeth Nielsens stærke tegninger og bronzer, Kurt Tegtmeiers mand af pladejern: Gangen mod det tomme rum står sikkert spændt ind i sin ramme, og Ejgil Westergaard lader mennesket skyde op af jorden.
Den i 1999 afdøde Eigil Wendt var medlem af Koloristerne siden 1957 og mindes med en udstilling af to væsentlige perioder i hans liv: dels de vældigt formede portrætter fra 50'erne med deres særlige dybde i farven og elevforholdet til Vilh. Lundstrøm in mente, og dels hans seneste, smukke naturinspirerede farvemalerier suppleret med eksempler på hans menneskevarme grafik.
Gæsterollerne
Helt væsentlige for ensemblets vitalitet er dog nærværet af de tre gæster, den ovenfor nævnte Annette Olesen samt Niels Reumert og Søren Ankarfeldt.
I Ankarfeldts store landskaber foretager personer, malet fladt og gult, sig handlinger af mytologisk tilsnit. Farverne er få, og hver enkelt har en mærkelig luftig og vægtløs frihed i billedet, enhver er sig selv nok og indgår dog harmonisk i helheden. De ånder.
Hos Reumert gnistrer det af liv. Der er et mylder et små sorte stregfigurer, som alle vil have ordet. Række ved række af geskæftige mennesker og dyr er hentet ud af dagligdagens mangfoldighed og integreret rumligt ved enkelte samlende farvemarkeringer på flere niveauer mod den dominerende hvide baggrund. Alt er gjort legende og let ud fra en suveræn viden om de maleriske virkemidlerne.
Begge, Ankarfeldt og Reumert, leverer ren og uforfalsket stimulans og giver den udmærkede udstilling ekstra ilt.
*Koloristerne. Den Frie Udstillings Bygning, Østerport. Dgl. 10-17. Til 23. jan.
