Læsetid: 3 min.

De unge skal nok klare sig

4. januar 2000

De unge invandrere skal nok klare sig. Især pigerne. De er nemlig flittige til at uddanne sig, siger Dansk Industri. Ældre førstegenerations indvandreres situation er meget vanskeligere

Især unge andengenerationsindvandrere, som taler flydende dansk, har gode muligheder for at komme i beskæftigelse i de kommende år. Langt værre ser det ud for
ældre førstegenerationsindvandrere, som mangler danskkundskaber og uddannelse.
Specielt detailhandlen, som nu begynder at mangle arbejdskraft, kommer fremover til at tilbyde de unge indvandrere beskæftigelse. Over fem procent af de knap 5.500 nye uddannelseskontrakter, som handel- og servicesektoren indgik i 1998 var således med unge af fremmed herkomst.
Men også mindre og mellemstore håndværksvirksomheder kommer til at tage flere unge indvandrere, siger Håndværksrådet. Indenfor bl.a. bager- og slagterfaget begynder manglen på lærlinge at slå igennem.

Uddannelse vigtigt
Til gengæld bliver det sværere at få ældre førstegenerations indvandrere i beskæftigelse, siger Richard B. Larsen, underdirektør i Dansk Industri:
"Andengenerationsindvandrerne - især pigerne - gør meget for at få en uddannelse. Men de førstegenerationsindvandrere, vi har i ledighedskøen, er langt sværere et få fat i," siger Richard B. Larsen:
"Der er et kolossalt uddannelsesproblem. Samtidig stilles der stadig stigende kompetencekrav på alle fronter. Derfor vil det blive stadig sværere for de tunge ledige indvandrere at finde beskæftigelse."
At de unge, der har boet i Danmark det meste af deres liv og taler flydende dansk, har de bedste beskæftigelsesudsigter, bekræfter Dansk Handel og Service:
"Al erfaring siger, at jo længere du har været her, jo større er dine chancer for beskæftigelse. Har du været her under fem år, så er der langt højere arbejdsløshed. Og virksomhederne har en forventning om, at sprogkundskaberne er i orden," siger Ole Steen Olsen, sektionschef i Dansk Handel og Service. Han beklager den høje arbejdsløshed blandt indvandrere:
"Det er uheldigt set fra vores synspunkt, for der er efterhånden mangel på arbejdskraft på mange områder indenfor detailhandlen. Og med de kommende små ungdomsårgange er der intet, der tyder på, at problemet umiddelbart lader sig løse. Den sektor, der tager de fleste indvandrere, er handel og service. Men vi tager ikke nok," erkender han.
Han peger samtidig på, at den manglende ansættelse af indvandrere ikke alene handler om uddannelse og sprogkundskaber:
"Der skal også holdningsændringer til hos virksomhederne. Man kunne i højere grad fokusere på de muligheder, der er for at beskæftige indvandrere," siger Ole Steen Olsen, som mener, at virksomhederne med fordel kunne skele til deres egne erfaringer med seniorpolitik som middel til at hjælpe ældre ind på arbejdsmarkedet.

Det offentlige
Hvor især handel og service fremover vil beskæftige mange indvandrere, halter det offentlige bagefter på trods af god vilje.
2.000, eller hvad der svarer til én procent af statens ansatte, er af anden etnisk oprindelse end dansk. Men der arbejdes hårdt på at få flere indvandrere ind, siger Lone Retoft kontorchef i Finansministeriet:
"Sagen ligger helt fremme på ministerens bord. Han følger sagen nøje. Vi er bl.a. ved at lave pjecer, der skal synliggøre staten som arbejdsplads, når de unge bliver færdige på de tekniske skoler. Mogens Lykketoft har lige udsendt en handlingsplan, som staten er ved at iværksætte, der betyder, at offentlige arbejdsgivere kan få refunderet udgifter til sprogundervisning," siger hun.

Mere kan gøres
En af forklaringerne på få beskæftigede indvandrere på statslige arbejdspladser er ligesom i det private mangel på tilstrækkelige sproglige kvalifikationer:
"DTU lavede i efteråret en barriereanalyse, som viste, at staten og de statslige arbejdsgivere ansætter på grundlag af kvalifikationer - rent. Og ikke på baggrund af, om man kan tilføre noget andet til jobbet.
Derfor ryger man tit ud som etnisk minoritet, hvis ikke man er så god til at skrive eller læse dansk," forklarer Lone Retoft.
Det offentlige kan dog godt gøre endnu mere for at ansætte indvandrere, mener direktøren for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen:
"Hvis man tager vejvæsen, parker eller hjemmehjælp, så er der muligheder," siger han.
Samtidig peger han på, at en del af de jobs, indvandrere i dag varetager i det private, risikerer at forsvinde:
"Den store andel af indvandrere har i dag mulighed for at få beskæftigelse i ufaglærte jobs. Når man tilføjer, at ufaglærte jobs i dag nedlægges, bliver det svært. Og når man yderligere tager diskriminationselementet ind, så er det slet ikke let."
Lars Andersen er dog optimist:
På den lyse side tæller Danmarks økonomiske situation, "som giver de bedste betingelser for at få indvandrere i beskæftigelse, vi har haft længe."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her