Læsetid: 4 min.

Verden, vinduet og fladen

22. januar 2000

Den tyske kunstner Günther Förg spiller på billedets labyrintagtige repræsentationsformer i en lang fødekæde af virkeligheder

Udstilling
Günther Förg (f. 1952) er allerede kendt af det danske kunstpublikum, da han er repræsenteret bredt på Louisiana, i Statens Museum for Kunst og på Aarhus Kunstmuseum, og fordi han gennem årene har udstillet i Galerie Mikael Andersen. Men hvis man endnu ikke er fortrolig med hans værk, kan man nu indhente det forsømte på to udstillinger, der tilsammen yder det retfærdighed og viser de mange kunstneriske teknikker, han har taget i anvendelse siden debut'en i midtfirserne: Her ses således malerier, grafik, skulpturer og fotografier af Förg, hvis værker umiddelbart virker gådefulde, tomme - grænsende til det kedsommelige - og svært tilgængelige, men som ved nærmere eftersyn og -refleksion viser sig at være svangre med betydning. Desuden er de både smukke og melankolske gestaltninger af senmodernitetens kunst og liv.
Förg regnes for en af de mest innovative tyske efterkrigskunstnere, der har præsteret et visuelt forskningsarbejde i, hvad man kan kalde det rumliges fænomenologi eller mere enkelt rumbegrebet.
Hans karakteristiske serier af enten hurtigtmalede geometrisk-abstrakte malerier, der ofte spærres af et gitter, bag hvilket intet dybdeperspektiv udfolder sig, sekunderes af hans dybe interesse for moderne arkitektur. Altid menneskeforladt. Altid i sort/hvid og med forkærlighed for vinduet: Bygninger som Bauhaus, Mies van der Rohe, fascistisk arkitektur i EUR uden for Rom figurerer ved siden af intime farvefotografier af kvinder, som han må formodes at have kendt særdeles godt.
Serien brydes således, og kvindeansigtet transformeres til et stykke arkitektur. Det generelle/geometriske og det singulære/organiske mixes med overraskende resultat og gensidig afsmitning til følge. Den gennemgående stemning i disse sammenstillede motiver er melankolien og dermed længslen og tabet.

Spejlinger
Ofte indkapsles fotografierne bag spejlende glas, ligesom selve motiverne er kig ind gennem eller ud gennem vinduer, der reflekterer selve den fotografiske handling og fotografen selv, in casu Günther Förg. Fotografiet spiller hermed på billedets repræsentationsformer i en lang fødekæde af virkeligheder. I nogle værker er Förg gået et skridt videre og har anvendt spejle, der reflekterer hans store monokrome malerier, ligesåvel som rummet omkring dem og betragterne. Således handler det i høj grad også om det at se. Der lægges forhindringer imellem objektet og subjektet, når verden spejles og dermed fordobles.
Förgs værk er i meget høj grad 'sitespecific', dvs. det forholder sig til udstillingsrummets dimensioner og kommenterer det. Ophængningerne er altid skabt til det specifikke rum.
Det har derfor været en ekstra svær opgave at distribuere værkerne i det udstillingsbesværlige rum i Arken, 'cigaren' kaldet eller Kunstaksen, der er højt som ind i Helvede og langt som et ondt år, nærmere bestemt 150 meter.
Men det er mod forventning lykkedes, ikke mindst fordi man har hængt billederne i lag op ad væggen mod loftet, hvilket klæder dem og gør det faretruende store rum mindre og mere menneskeligt. Mange af fotografierne er ramme- og glasløse og reflekterer dermed netop ikke rummet, hvilket også er mere end vanskeligt, fordi rummet er en smal passage.
I øvrigt åbner Arken næste lørdag en stor udstilling med 110 malerier af den sene
Munch. Ifølge Arkens direktør, Christian Gether, satser museet nu på at have 'kolde' og 'varme' udstillinger sideløbende, således som det sås i udstillingerne med Dalí og Robert Smithson. Hermed tilbydes et mere traditionelt tænkende kunstpublikum en introduktion til den nye og mere svært tilgængelige kunst. Samtidig har man nu valgt færre udstillinger med længere udstillingsperioder.
Hos Galerie Mikael Andersen er det den mere frit fabulerende, ekspressive Förg, vi ser. I det forreste rum viser han et mylder af monotypier i stærke farver. Det er gestisk, hurtigt lavede monotypier, som er blevet til i 1998. I det bageste rum ses malerier, der tager afsæt i den sene Munchs værker. De forholder sig både koloristisk og gestisk eksplicit til denne sene fase i Munchs produktion, hvor Munch var fuldstændig ligeglad med anerkendelse og havde vendt verden ryggen i sin selvvalgte isolation i schweizerhytten Ekely uden for Oslo. Her og der genkendes motiver fra hans gamle kollega, men det, der først og fremmest interesserer Förg, som har malet disse malerier i år!, det er Munchs brug af gitter-motivet, som Förg læser ud af malerierne og så det skitsagige, det flygtige og henkastede, som præger den sene Munchs billeder.
I Arken ses også fire skulpturer af Förg. Det er hvide gipsskulpturer, der rejser sig som sider i en bog midt i grafik-rummet. Indridsede streger og gitre i den våde gips lader ane, at de går i dialog med Förgs store billedprojekt, at de ligesom fanger alle signalerne fra væggene og fortætter dem i en fortælling i tre dimensioner. Der er god grund til at standse op og reflektere over Förgs værk.

*Günther Förg, Arken, Ishøj. Ti.-sø. 10-17, on. 10-21. Til 4. juni. Günther Förg efter Munch, Galerie Mikael Andersen, Bredg. 20, Kbh. Ti.-fr. 12-17, lø. 11-14. Til 5. mar. Udstillingerne åbner i dag. Katalog kr. 68,- med tekst af Rune Gade.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu