Læsetid: 3 min.

Vikarens viljestyrke

21. januar 2000

Under ledelse af den tilbagevendte landstræner Leif Mikkelsen skal herrelandsholdet forsøge at placere sig på medielandkortet

EM-håndbold
Det er faktisk svært at bevare pessimismen, når det danske herrehåndbold i aften løber på banen i den kroatiske by, Rijeka, mod Rusland i den første kamp ved en EM-turnering, hvor holdet dels skal revanchere sig for en pauver 9. plads ved sidste års VM, og dels - igen - skal forsøge at fravriste kvindelandsholdet den dagsordensættende rolle i mediebilledet, ja, måske endda i den folkelige bevidsthed.
Dér har herrelandsholdet vel ikke været siden bolschedrengene først i 80'erne med navne som den ærgerrige Morten Stig Christensen, den boldsikre humørspiller Carsten Haurum og den indolente refleksredder Mogens Jeppesen gav håndbolden en aura af boheme-uregerlighed og determineret professionalisme.
Man kan derfor ikke undgå at se en historisk sammenhæng og skæbnens logik i, at netop manden bag 80'er-holdet, Leif Mikkelsen, efter fiaskoen i Egypten overtog den fyrede Keld Nielsens cheftrænerstol i et langtidsvikariat, som udløber den 1. marts. Da overtages jobbet af Torben Winther, tidligere aktiv i Schneekloth, Viben og Helsingør, og senest succestræner i Team Helsinge.
Leif Mikkelsen, som i håndboldsammenhænge er berygtet for at praktisere det, insidere kalder et demokratur, er til daglig personale- og udviklingsdirektør i Hydro-Texaco. Erfaringer fra det job har han haft god brug.
Han overtog et herrehåndboldlandshold, præget og splittet af klikedannelse, indbyrdes mistro, uklart hierarki, undermineret selvtillid og manglende motivation.
"Det var," har Leif Mikkelsen sagt til Berlingske Tidende: "et team i total opløsning og med så mange blokeringer, som alle sammen havde gravet sig godt ned og bygget store volde omkring sig. De kunne slet ikke se de andre, det eneste, de gjorde, det var at ligge og kyle håndgranater op over væggen."

Spiller som et hold
Sådan så det ikke ud i den nyligt overståede testturnering i Sverige, hvor holdet bl.a. besejrede eks-verdensmestrene Frankrig, og ikke blev til grin mod de regerende svenske verdensmestre.
I stedet fremstod et hold, hvis talentpotentiale længe har været indlysende, men som nu spiller med en realisme, der vel at mærke ikke lægger låg på den opportunistiske individualisme, der er krydderiet i enhver holdidrætsgren.
Krumtappen i det danske spil hedder Jan Paulsen. Han spiller med overblik og stor forståelse for temposkiftene i angrebsspillet ligesom han har et meget ubehageligt varieret skudrepertoire - for målmændene. Glædeligt nok fremstod GOG-spilleren Keld Wilhelmsen i kampen mod Sverige som en fuldgyldig substitut med sin næsten 'gammeldags' direkte stil. Tredje mand i den rød-hvide dynamo er anføreren Joachim Boldsen, hvis selvopofrende ukuelighed kan bære langt i modgang.
Holdet kan synes uden de helt store individualister. Venstrebacken Lars Krogh Jeppesen rager op, men må stadig nøjes med kun at være lovende, og selv om den kropsstærke stregspiller Michael V. Knudsen mod Sverige fik det, der i sportsretorikken plejer at hedde "et lille gennembrud," er der fortsat et stykke vej fra at have været stjerne på det u-landshold, der vandt VM, og så til at indtage en nøgleposition på A-landsholdet. Det kan både den rutinerede, gennembrudsfarlige Morten Bjerre og højrefløjen Christian Hjermind derimod sagtens komme til at indtage i Kroatien, hvis tingene kører for resten af holdet.
Afgørende for det er forvaltningen af målmandsjobbet. Med til EM har Mikkelsen en interessant trio, hvor den unge GOG-keeper Sune Agerschou i sidste øjeblik fortrængte veteranen Peter Nørklit. Agerschou gjorde ikke Mikkelsens tillid til skamme i testkampen mod Sverige, hvor han stod i noget nær verdensklasse mod et svensk hold, der ikke sløsede. I den koldblodige Kasper Hvidt og den flamboyante Søren Haagen kan Mikkelsen trække på andre facetter, når der skal dæmmes op mod først russerne og siden svenskerne.
Begge hold har rygrad og rutine nok til at selv uafgjorte resultater mod dem kan regnes for succeser. Eller som Leif Mikkelsen siger til Ritzaus Bureau: "Vi har vel kun 20 procents chance mod russerne, og derfor drejer det sig om at få spillerne sat op - at få dem til at tro på de 20 procent. Og i al beskedenhed er det altså noget af det, jeg er allerbedst til."
Derefter bør Slovenien, Portugal og Island kunne besejres, selv om islænderne i Olafur Stefansson har vel nok verdens stærkeste højre back.
Medaljer indgår ikke i de danske succeskriterier, men en tredjeplads i den indledende gruppe giver direkte adgang til næste års VM i Frankrig.

*TV 2 sender kampen Danmark-Rusland fra kl. 20.50

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her